10.07.1865
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 10. July [18]65.
Theurer, und unvergeßlicher Freund!
Ihr lieber Brief aus Frijsburg in Jütland, wurde mir nach Ems zugeschickt, wo ich 6 Wochen verweilte um meine sehr herunter gekommene Gesundheit, etwas wieder herzustellen. Seit 8 Tagen bin ich zurück und Gott lob, viel besser, und der böse Husten quält mich weniger! Aber 5 Monate im Winter durfte ich mein Zimmer nicht verlaßen, und glaubte oft es ginge zu Ende. Zurück gekommen, warteten wieder ernste Geschäfte. Sie glauben nicht, wie schwer es für eine Frau ist, zu entscheiden, zu bestimmen, einen männlichen Entschluß zu faßen und sich mit eben solchen Arbeiten zu beschäftigen! Ich bitte oft ./. er möchte mich erleuchten, das Rechte zu finden!
Wie freue ich mich, daß Ihre Phantasie und Schöpfungskraft wieder erwacht ist – wem der Himmel mit solchen Gaben gesegnet hat – muß sie auch zum Nutzen der Welt, benutzen und zu seinem eignen Ruhme; möchten die neuen Märchen, mit welchen Sie eine neue Bahn eröffneten recht bald übersetzt erscheinen.
Clara Heinke* ist in Berlin, wo wie ich höre, sie viel malt – und immer mehr sich als Künstlerin aus bildet. Wie ich höre, will ihre Mutter* und Familie* * zum Winter ganz übersiedeln nach Berlin. Ich erwarte sie hier in nächster Zeit, den 22-23-24 July wird ein großes ./. Sängerfest in Dresden Statt finden wozu 35,000 Männer angemeldet sind. Wie bey Einquartirung, wird jedes Haus verpflichtet – welche bey sich in Wohnung zu nehmen oder Geld zu geben [overstreget: verpflichtet werden]. Es ist ein großartiges, sommerliches Volksfest; und macht man großartige Vorbereitungen dazu! –
Die Geburt eines Prinzen* hat das ganze Land mit Jubel erfüllt, denn man liebt unsern König* allgemein, freilich des Großherzogs* von Weimar Hoffnungen sind dadurch zerstört; Mit ihm bin ich in steter Correspondence er ist mir ein wahrhafter und treuer Freund. Jetzt hat er meines Mannes Büste, ins Schiller* haus, die Einzige außer Schiller* , dort befindliche placiren laßen, und in seine Bibliothek Eine aufgenommen! Das[s] der Vorrat der Schiller* stiftung von ./. Weimar fortgenommen und nach Wien unter der Präsidentschaft des Baron von Münchhausen* * (Halm) gekommen, haben Sie wohl gelesen. Es hat ihn gekränkt; Wo wäre nicht Neid und Kampf! –
Gräfin Moltke* schreibt mir aus Petersburg wo sie ihre sterbende Tante* pflegt, einen herzlichen Brief! Trotz ihrer wahrhaft großen Vaterlandsliebe sind diese Freunde mir immer treu und liebreich geblieben, und haben mir Unschuldigen und Harmlosen, die Politik nie fühlen laßen!–
Sigwald* leidet sehr an Kopfgicht und ist in einem kleinen Badeort zur Cur. Für den Winter habe ich einen kleinen Plan, Kammerherr Badbergs* * reden mir zu, unter ihrer Aegide nach Rom zu reisen, was sehr verlockend ist ./. Da Frau von Badberg* , nach Albertinens* Tode, meine intimste Freundin ist – und mir unendliche Proben ihrer Anhänglichkeit gegeben; doch da meine Kinder* * dies Jahr noch auf ihrem Gute in Gersdorf bleiben müssen, und nicht nach Maxen kommen, bin ich noch nicht frei. –
Recht oft, seh ich Gräfin Hohenthal* Ihres Königs* Schwester, die eben so herzlich und lieb geblieben, auch für mich, als Königl. Hoheit, als wie sonst. Sie hat eine sehr fromme Richtung genommen; mit ihr habe ich teilnehmend das Geschick des jetzigen dänischen Konigshauses verfolgt! –
In Lissabon denken Sie den Winter zu verleben? wie herrlich – welcher Contrast aber mit Ihrem nordischen Aufenthalt – Poetisch werden ./. Sie ihn verbinden in Wort und Schrift. Ihren eingelegten Brief habe ich an Clara Heinke* nach Berlin geschickt, ich denke, sie kommt zum Sängerfest zu mir, oder zu Dresdner Freunden. Frau v. Berge* und Margaret* tragen mir herzliche Grüße auf.
Sehr erfreuen würden Sie mich, von Ihrer Reise einmal, mir eine liebe Nachricht zu ertheilen! Wann werden wir uns einmal wieder sehen?
Niemal[s]! auch bey längster Trennung werden die Gefühle wärmster Freundschaft und der Erinnerung an Alles Schöne, was ich Ihnen in meinem Leben verdanke – aus meinem Herzen entschwinden.
Möge Gott Sie beschützen!
Fr. Serre
[tilføjelse f.n., p. 6:] Sollten Sie in Glorup sein, so grüßen Sie den Grafen* und Gräfin* viel herzlich von mir.
Maxen, den 10. Juli [18]65.
Dyrebare, og uforglemmelige ven!
Deres kære brev fra Frijsenborg i Jylland blev eftersendt til Ems, hvor jeg opholdt mig 6 uger for at genvinde min ellers dalende sundhed. Jeg har nu været tilbage i 8 dage, og Gud ske lov, meget bedre, og den onde hoste plager mig mindre! Men 5 måneder i vinter måtte jeg ikke forlade mit værelse, og troede ofte, det gik mod enden. Nu tilbage venter igen alvorlige forretninger. De kan ikke tænke Dem, hvor svært det er for en kvinde at beslutte sig, at bestemme sig til at træffe en mandlig beslutning og netop beskæftige sig med sådanne arbejder! Jeg beder ofte om, at Han må oplyse mig, så jeg kan finde det rette!
Hvor det glæder mig, at Deres fantasi og skaberkraft igen er vakt – den Gud har givet sådanne gaver – må drage nytte af dem til glæde for verden og sin egen berømmelse; gid de nye eventyr, som De åbnede en ny bane med, snart udkommer i oversættelse.
Clara Heinke* er i Berlin, hvor jeg hører, at hun maler meget – og mere og mere uddanner sig som kunstner. Som jeg hører, vil hendes mor* og familie* * til vinter flytte permanent til Berlin. Jeg venter hende her i den nærmeste tid, den 22-23-24 juli vil der finde en stor sangerfest sted i Dresden, og 35.000 mand er tilmeldt. Hvert hus er forpligtet til indkvartering, enten at lade nogen bo hos sig eller give penge. Det er en storartet, sommerlig folkefest, og man gør store forberedelser dertil.
Det har fyldt hele landet med jubel, at der blev født en prins* , for alle elsker vores konge* , men storhertugen* af Weimars forhåbninger er derved ødelagt; med ham er jeg i vedvarende korrespondance, han er mig en sand og tro ven. Nu har han ladet min mands buste placere i Schiller* huset, den eneste buste foruden Schillers* , og har også ladet en opstille i sit bibliotek! At Schiller* stiftelsens øverste råd er taget fra Weimar og i Wien kommet under baron von Münchhausens* * (Halm) præsidium har De vel læst. Det har krænket ham; hvor er der ikke misundelse og kamp!
Grevinde Moltke* skriver et hjerteligt brev til mig fra Petersburg, hvor hun plejer sin døende tante* ! Til trods for deres i sandhed store fædrelandskærlighed er disse venner altid forblevet trofaste og kærlige over for mig og har aldrig ladet mig, den uskyldige og harmløse, føle politikken!
Sigwald* lider meget af migræne og er på et lille badested for at få en kur. For vinteren har jeg en lille plan, kammerherre Badbergs* * overtaler mig til, under deres beskyttelse, at rejse til Rom, hvilket er meget tillokkende. Da fru von Badberg* efter Albertines* død er min mest intime veninde og har givet mig uendelige beviser på hendes vedholdenhed, og da mine børn* * i år må blive på deres gods i Gersdorf, og ikke kommer til Maxen, er jeg endnu ikke fri.
Ret ofte ser jeg grevinde Hohental* , Deres konges* søster, som er forblevet lige så hjertelig og venlig over for mig, nu hvor hun er blevet kongelig højhed som før. Hun har taget en meget from retning, med hende har jeg med deltagelse fulgt den nuværende danske kongehuses skæbne!
De tænker at tilbringe vinteren i Lissabon? Hvor herligt – men hvilken kontrast til Deres nordiske ophold – poetisk vil De forbinde det i ord og skrift. Deres vedlagte brev har jeg sendt til Clara Heinke* i Berlin, hun kommer til sangerfesten til mig, eller til venner i Dresden. Fru von Berge* og Margaret* beder mig hilse hjerteligt.
De ville glæde mig meget, hvis De ville give mig en kær efterretning fra Deres rejse! Hvornår vil vi se hinanden igen?
Aldrig – selv ved den længste adskillelse – vil følelserne af det varmeste venskab og mindet om alt smukt, som jeg har at takke Dem for i mit liv – forsvinde fra mit hjerte.
Må Gud bevare Dem!.
Fr. Serre
[tilføjelse f.n., p .6:] Skulle De være på Glorup, så hils greven* og grevinden* hjerteligt fra mig.
BrevID 18627: FrS-brev af 10/7 1865 (Collin XI, 17/249+18/265b, billedid 5354-57, 5434-35).
Frijsburg: Slottet Frijsenborg ved Hammel, hvor HCA tilbragte mere end en måned i juni som gæst hos landets største godsejer, lensgreve C. E. Frijs (1817-96) og dennes hustru, lensgrevinde Thyra Frijs, f. Haffner (1821-81). Det langvarige ophold på F. blev dog afbrudt af et kortere ophold i Hem præstegård.
den 22-23-24 July … ein großes Sängerfest in Dresden: i de nævnte dage afholdt det tyske "Sängerbund" den første tyske "Sängerbundfest" med deltagelse af 16.000 (mands)sangere fra 353 sangforeninger.
die Geburt eines Prinzen* : ægteskabet mellem kronprins Albert af Sachsen* (1828-1902, konge 1873) og kronprinsesse Caroline (Carola)* , f. prinsesse af Wasa (1833-1907) var barnløst. Den sachsiske trone kunne kun nedarves i mandslinjen, og det vakte derfor glæde i Sachsen, da der i ægteskabet mellem hans yngre broder, prins Georg* (1832-1904, konge 1902) og prinsesse Marie Anna, f. prinsesse af Portugal* (1843-84) efter fødsel af i alt 3 prinsesser endelig i maj 1865 blev født en prins, Friedrich August* (1865-1932), der som Friedrich August III* blev Sachsens sidste konge (1904-18).
des Großherzogs* Hoffnungen sind dadurch zerstört: storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar-Eisenach stod som overhoved over den ernestinske gren af huset Wettin nærmest til at overtage kongeriget Sachsen, såfremt den albertinske gren af samme fyrstehus uddøde på mandslinjen.
meines Mannes Büste: en gipsafstøbning af Adolf Donndorfs* marmorbuste af FAS, jf. BrevID 11291.
der Vorrat der Schiller* -stiftung von Weimar … nach Wien: det var ved Schiller* stiftelsens retablering i 1859 blevet besluttet, at stiftelsens hovedsæde skulle skulle gå på omgang blandt relevante byer, i første omgang blev Weimar foretrukket, derefter Wien. Den stadig eksisterende Schiller* -stiftelse har nu permanent sit hovedsæde i Weimar.
Baron von Münchhausen (Halm)* : her forveksler FrS to navne. Hun mener baron Eligius Münch-Bellinghausen* (1806-71) den østrigske dramatiker, som anvendte pseudonymet Friedrich Halm til sine værker, og ikke forfatteren til de bekendte løgnehistorier, baron von Münchhausen* (1720-97).
Gräfin … ihre sterbende Tante* : grevinde Moltke-Huitfelds russiske* tante* – og adoptivmoder – hed Maria Razumovsky* , jf. BrevID 19928.
trotz ihrer … Vaterlandsliebe: der kan ikke være nogen tvivl om A. G. Moltke-Huitfelds* kærlighed til sit danske fædreland, men det kan være tvivlsomt, om hans hustru* har næret de samme følelser for Danmark, aldenstund hun tilbragte størstedelen af sit liv i skiftende ëuropæiske lande og kun lejlighedsvis og kortvarigt boede i Danmark.
meine Kinder * * … auf ihrem Gute in Gersdorf: sønnen Carl Serres* gods hed rettelig Niedergersdorf. Det ligger i nærheden af Karmenz.
Gräfin Hohenthal* … als königl. Hoheit wie sonst: grevinden, der var født som prinsesse af Glücksborg, avancerede dog ikke til "kgl. højhed", fordi hendes bror* blev dansk konge. Hun måtte formentlig fortsat nøjes med prædikatet "Durchlaucht".
welcher Contrast aber mit Ihrem nordischen Aufenthalt: som nævnt i BrevID 18609 havde HCA opr. haft planer om en rejse til Norge i sommeren 1865.
