03.05.1865
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 3. May [18]65
Verehrter Herr Professor! –
Sie ermuthigen mich wieder die Feder zu ergreifen Ihnen Nachricht von mir zu geben – Sie gedenken meiner freundlich - – und die bittere Kränkung sey vergeßen!
Tausend Dank für Ihre herzlichen Wünsche zu meinem Geburtstag – für die interessante Photografie unter deren Dichtersternen auch Sie leuchten! Sie gehen nach dem noch so ursprünglichen Norwegen und eine neue Schilderung als Mügge* sie so phantasiereich ./. uns gegeben – wird unter Ihrer poetischen Feder entstehen! –
Der Bühne wendet sich jetzt Ihr Talent zu – auch Sie folgen dieser verlockenden Syrene, gewiß mit immer größerem Glück! –
Von den 2 schweren Jahren die ich nach meines Mannes Tod durchlebt, laßen Sie mich schweigen. Ernste Geschäfte gab es, zu ordnen ein Chaos – Sorgen von verschiedenen Seiten – Verluste und Erfahrungen aller Art! – Jetzt ebnet sich mein Weg!
Meine Kinder* * haben ihr Gut verkauft und hier ein einfaches Bauergut angekauft, doch groß genug ./. um ihnen gehörig Beschäftigung und einen häußl. Heerd zu geben. Kostete es uns Beiden auch Opfer so gewinne ich ihre Nähe in Maxen, hier eine Authorität, welche auf das Rechte sieht, wenn ich für eine längere Zeit abwesend bin. Denn leider war mein Befinden diesen Winter sehr schlecht. Fortwährendes Husten, Entzündlichkeit der Luftröhre Athemlosigkeit – feßelten mich an mein Zimmer 5 Monate, ich konnte nicht sprechen, ohne heiser zu werden und mußte jede Geselligkeit meiden. Nur Prof. Schleiden* – Andrê* – Kühne* , erquickten mich, und jeder von den Herrn, hielt in meinem kleinen Kreise, mir einen interessanten ./. Vortrag, allwöchentlich – so bin ich geistig nicht zurück gekommen.
Der Tod meiner guten Albertine v. Wolfersdorf* – Frau v. Hanns* – Therese v. Nostiz* , sind mir schmerzliche Verluste, unheilbare Wunden! –
3 Wochen mit Clara* in Wien, werden mir unvergeßlich bleiben, so schön, so genußvoll waren sie, und Frau v. Gothes* Liebe und Fürsorge, unvergleichlich. Mitte May gehe ich nach Ems, ich bin vom Gr. Herzog* eigenhändig eingeladen dorthin nach Weimar, aber ich bin ja zu unwohl, heiser, und muß diesen Besuch bis zur Rückkehr von Ems verschieben! – Nächsten Winter soll ich in ein südliches Clima, vielleicht mit Kammerherr v. Badbergs* * nach Rom! Doch mache ich keine Pläne. ./.[hertil knytter sig nedenstående udaterede fragment]
Graf* und Gräfin* bleiben mir troz aller unglücklichen Politik stets dieselben – Sigwald* geht im Sommer nach Glorup, vorher nach Paris die Gräfin* zu hohlen. Gr. Leon* wird zum 2t Mal* Papa.
Hier ist Alles unverändert; die Eiche wächst, der Lerchenbaum grünt und ungeachtet man mir sehr zuredet Maxen zu verkaufen, (was ich wenigsten verpachtet), kann ich mich nicht entschließen, mich für meine letzte Lebens Zeit davon zu trennen! – Frau v. Berge* ist muntrer als ich – Margaret* die Alte. Im July erwarte ich Frau v. Göthe* und ihre Söhne* * hier. So haben Sie ein kleines, altbekanntes Lebensbild von mir. ./
Ich bin äußerlich und innerlich alt geworden, an Wünschen arm, resignirt. Aber die unendlichen Beweise von Nah und Fern, des Wohlwollens und der Achtung meiner Freunde und Bekannten, von der Maxner Gemeinde, haben mich gerührt und wohl gethan! an meinem Geburtstag! –
Ich sehe mich oft mit Gräfin Hohenthal* , das Schicksal ihrer Nichte Dagmar* hat sie tief erschüttert. Der arme Großfürst Thronfolger* .
Nun leben Sie froh und wohl und gedenken freundlich
Ihrer treu ergebenen
Fr. Serre
Maxen, den 3. Maj [18]65
Ærede hr professor! –
De opmuntrer mig til igen at gribe pennen for at give Dem nyheder om mig – De tænker venligt på mig – og den bitre krænkelse skal være glemt!
Tusind tak for Deres hjertelige ønsker til min fødselsdag – for det interessante fotografi under hvis digterstjerner også De lyser! De drager mod det endnu så oprindelige Norge og en ny skildring som Mügge* så fantasifuldt har givet os det – og den vil opstå under Deres poetiske fjerpen!
Scenen vender sig nu mod Deres talent – også De følger denne lokkende sirene, og ganske sikkert med tørre held.
Om de to tunge år, som jeg gennemlevede efter min mands død, lader De mig tie. Det gav alvorlige forretninger, et kaos at ordne – bekymringer fra forskellige sider – tab og alle slags erfaringer! Nu jævner vejen sig for mig!
Mine børn* * har solgt deres gods og købt en enkel bondegård, dog stor nok til at give dem behørig beskæftigelse og et hyggeligt hjem. Om det også kostede os begge ofre, så får jeg deres nærhed i Maxen, en autoritet som ser det rigtige, når jeg for længere tid er fraværende. Thi desværre befandt jeg mig ikke godt denne vinter. Vedvarende hoste, betændelse i luftrørene, åndløshed – lænkede mig til mit værelse i 5 måneder, jeg kunne ikke tale, uden at blive hæs og måtte undgå enhver selskabelighed. Kun prof. Schleiden* – André* , Kühne* opmuntrede mig, og enhver af herrerne holdt i min lille kreds interessante foredrag for mig, en gang om ugen, således er jeg ikke åndeligt faldet ganske af på den.
Min gode Albertine v. Wolfersdorfs* død, fru v. Hanns* , Therese v. Nostiz’* , er mig smertelige tab, uhelbredelige sår!
3 uger med Clara* i Wien vil for altid være uforglemmeligt for mig, så skønne, så fulde af nydelse, og fru v. Goethes* kærlighed og omsorg uforglemmelig. Midten af maj tager jeg til Ems, jeg er af storhertugen* selv indbudt dertil til Weimar, men jeg har det for dårligt, er hæs, og må udskyde dette besøg til jeg kommer tilbage fra Ems! – Næste vinter skal jeg til et sydligt klima, måske med kammerherre von Badbergs* * til Rom! Men jeg lægger ingen planer.
[hertil knytter sig nedenstående udaterede fragment]
Greven* og grevinden* er de samme uforandrede mod mig til trods for al den ulykkelige politik – til sommer rejser Sigwald* til Glorup, men først til Paris for at hente grevinden* . Grev Leon* bliver for anden* gang far.
Her er alt uforandret, egen vokser, lærketræet grønnes og til trods for, at man forsøger at overtale mig til at sælge Maxen (jeg har i det mindste forpagtet den), kan jeg ikke beslutte mig til at skille mig af med den i min sidste levetid! – Fru von Berge* er mere munter end mig – Margaret* den samme. I juli venter jeg fru v. Goethe* og hendes sønner* * her. Så har De et lille, gammelkendt levnedsbillede af mig.
Både i det ydre og det indre er jeg blevet gammel, fattig på ønsker, resigneret. Men de uendelige beviser fra nær og fjern på velvilje og agtelse fra mine venner og bekendte, fra Maxen-sognet har rørt mig og gjort mig godt til min fødselsdag!
Jeg ses ofte med grevinde Hohental* , hendes niece Dagmars* skæbne har dybt rystet hende. Den stakkels storfyrste tronfølgeren* .
Nu lev vel og tænk venligt på Deres tro hengivne
Fr. Serre
BrevID 18609: FrS-brev af 3/5 18[65] (Collin XI, 17/247a+17/248, billedid 5344-47, 5352-53).
Datering: at året skal være 1865, fremgår af de indledende linjer. HCA modtog brevet 7/5 og ledsagede det i dbg. med kommentaren "det første efter Krigen". Brevet er et svar på HCA.s fødselsdagshilsen, som omtales i Dbg. [1865-05-01] "Husker at jeg har glemt at skrive til Fru Serre hvis Fødselsdag var den 27 [28] April.
die interessante Photografie unter deren Dichtersternen auch Sie leuchten: det omtalte fotografi kan være en fotografisk gengivelse (dat. 1864) af en tegning af svenskeren August Malmström (1829-1901), som blev anvendt ved skandinavernes fest for HCA i Palais Royal, Paris, 11/3 1863. Ekspl. i H. C. Andersens Hus. HCA Museumsnummer A-235 -
noch so ursprünglichen Norwegen: HCA havde planer om at besøge Norge i 1865, men opgav dem igen og rejste i stedet til Sverige, i eftersommeren s.å.
Mügge* : forfatteren Theodor Mügge* (1806-61) udsendte i 1856 bogen "Bilder aus Norwegen".
Der Bühne wendet sich jetzt Ihr Talent zu: i april måned havde HCA overværet førsteopførelse af 2 af sine værker, dels lystspillet "Da Spanierne var her" (6/4), http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=893 - dels operaen "Ravnen" (23/4) med musik af J.P.E. Hartmann* . http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=894
Andrê* : Karl Andree* (1808-75), historiker, publicist og geograf, samt 1858-70 konsul for Chile i kongeriget Sachsen.
Therese v. Nostiz* : Therese v. Nostitz* (d. 1865), der var stiftsdame, måske i samme adelige jomfrukloster som Albertine von Wolffersdorff* , d.v.s. Stift Joachimstein.
3 Wochen mit Clara in Wien* … Frau von Göthes* Liebe: FrS har åbenbart s.m. Clara Heinke* tilbragt 3 uger i Wien som gæster hos Ottilie v. Goethe* . I øvrigt var Clara Heinkes* far, Ferdinand Heinke* , OvGs* første kærlighed, helt tilbage i den tyske frihedskrigs tid 1813-14.
das Schicksal Ihrer Nichte Dagmar* … der arme Großfürst Thronfolger: prinsesse Dagmar* af Danmark, Christian IXs* datter, var i 1864 blevet forlovet med den russiske tronfølger, storfyrst Nikolaj Alexandrovitsch* (1843-65), som imidlertid døde 23/4 1865, hvorefter hun giftede sig med hans broder* Alexander III* ..
