27.05.1863
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 27. May [18]63.
Theurer, verehrter Freund!
Wenn ich lange nicht schrieb, wenn ich undankbar für Ihre freundl. Erinnerung an meinem Geburtstag schien – so richten Sie nicht streng – zürnen mir nicht. Sie kennen mein treues Herz, mit seinen unwandelbaren Gesinnungen; Sie wissen auch welche schwere Lasten jetzt auf meinen Schultern ruhen, und welche geistige Kraft, ich zusammennehmen muß, um verständig und würdig, das neu begonnene Leben mit seinem ernsten Bruch durch zu führen. Ich wohne seit 3 Wochen wieder in Maxen wo ich seit 1½ Jahr keine Nacht zubrachte – wie viel gibt es da zu ordnen – zurecht zu legen – in ein gutes Gleis zu bringen. Sie begreifen, daß das Versenken, und die schwere Arbeit, welche die Lotterie erforderte, meinen Mann von Maxen abziehen mußte – welche Mißbräuche haben sich eingeschlichen, Betrügereien aller Art – Verluste! Ich könnte nicht allein durch kommen – aber Carl* welcher sich in jeder Art achtungswerth beweiset, kenntnißreich, in dem ökonomischen Fache, ihm habe ich unter meiner ./. Authorität, eine Vollmacht ausgestellt, zur Administration, von Maxen. So will ich es ein Jahr versuchen – gibt Gott Gedeihen und Segen – so trenne ich mich nicht von den geliebten Maxen, wo tausend liebe Erinnerungen, die schönsten meines Lebens, daran hängen, und der Schmerz um dessen Verlust, nicht die Sorge und die Lust aufwiegen die ich freilich die 1te Zeit darum trage.
Ich bleibe darum ruhig hier, Carl* wohnt noch 1-2 Monate mit seiner lieben Frau* und Kindern* * * bey mir – um mir, beÿm Abschluß der Jahres Berechnung zu helfen, so fühle ich mich nicht einsam obgleich mich so oft, nach meines Mannes Rath und Antlitz verlangt! – Hofrath Ziegler* der mit Serre zugleich den Tyfus hatte, und elend und krank blieb – da er an glänzlicher [gänzlicher] Schlaflosigkeit litt – war 14 Tage hier, und hat sich wunderbar auf meinen Bergen – durch meine einfache Kost und Häuslichkeit erhohlt. Er reiset Morgen nach Thüringen, später in die Pyräneen.
Wie würde mich diesen Sommer ein Besuch für einige Wochen von Ihnen erfreuen! Da mein Pflegesohn* hier – und immer Jemand von Serres ./. treuen Freunden, so würden Sie männlichen Umgang auch nicht entbehren, und wie gönnte ich der armen Clara* dieses Glück! Denke[n] Sie, sie bekam vor einiger Zeit wieder einen Anfall von gänzl. Contract Sein! Da liegt sie denn wochenlang fast regungslos – es soll ein Erbübel sein! Nun ist sie so weit hergestellt daß sie auf dem Stuhle sitzen kann, und will wenn sie wieder gehen kann, bey mir eine Milchcur versuchen! Wie wünschte ich auch ihr – Ihre Nähe!
Noch habe ich Ihnen nicht gedankt, für die Photografie die mir eigentl. weniger genügt, wie einige der Frühern. – Gewiß sind Sie sehr fleißig und erfreuen die Welt bald wieder mit den Früchten Ihrer Reise! –
Denken Sie, der Apfelbaum, welcher alle Pfropfreißer emporträgt, viele Ellen hoch – hat zwar nicht geblüht – aber ein junges Bäumchen, von diesem wieder gepfropft – trägt die ersten Früchte dieses Jahr! – Die Eiche ist ein hoher Baum geworden – der Strauch (von dem Reis der Japonica) ist umfangreich und stand in voller Blüthe – nur der Epheu aus der Schweitz , kam nicht fort! – Ja, überlegen Sie, und kommen, und erfreuen mich mit Ihrem Hiersein – jetzt ./. habe ich wieder die Kraft, und den Sinn, Geistiges und Poetisches zu genießen!
Sigwald Dahl* ist wieder nach Paris und schreibt mir, die Gräfin* würde bald nach Glorup reisen, mit ihm, und Mitte July würden sich alle Moltkens* * * * * in Dresden zusammenfinden, weil auf Gra[f] v. Seebachs* Gute, bey Bautzen, die Hochzeit Leôns* mit Fräulein von Seebach* Statt finden sollte!
Ein neues Unglück hat die armen Hofräthin Falkenstein* betroffen. Ihr Sohn Oskar* , in östreichischen Diensten hat sich beim Pistolenschießen – erschossen; bey Venedig stand er in Garnison. Ob mit Absicht – ob aus Unvorsichtigkeit, oder unglückl. Zufall – darüber schwebt ein Dunkel. Sie ist eine sehr geprüfte Kreuzträgerin! –
Gestern kam Davison* und seine Frau* heraus gefahren, sehr liebenswürdig – und fragte viel nach Ihnen. Er hat vorigen Winter, ungeheure Geschäfte in Petersburg gemacht. Emil Devrient* spielt den Sigismund im Leben ein Traum in Dresden, und hat von den meisten fremden Bühnen bereits Abschied genommen! – Ich sehne mich nach Nachricht von Ihnen und grüße in alter, treuer Ergebenheit und Verehrung.
Fr. Serre
Maxen, den 27. Maj [18]63.
Dyrebare, ærede ven!
Når jeg længe ikke lod høre fra mig og jeg syntes utaknemlig for Deres venlige hilsen på min fødselsdag – så vær ikke streng, bliv ikke vred på mig. De kender mit trofaste hjerte, med dets uforandrede sindelag, De ved også, hvilke svære byrder der nu hviler på mine skuldre, og hvilken åndelig kraft jeg må samle for at gennemføre det nye liv efter det alvorlige brud. I 3 uger har jeg nu boet på Maxen, hvor jeg i 1½ år ikke har tilbragt en eneste nat – hvor er der meget at ordne der – at tilrettelægge – for at bringe det tilbage på rette spor. De begriber, at fordybelsen, og det tunge arbejde, som lotteriet krævede, måtte trække min mand bort fra Maxen – hvilke misbrug det har haft som konsekvens. Bedrag af alle slags, tab! Jeg kunne ikke klare det alene – men Carl* , som i enhver henseende beviser sin styrke, har stort kendskab til økonomi, han er under min autoritet, og jeg har udstedt en fuldmagt til ham, til administration af Maxen. Således vil jeg forsøge et år – Gud give trivsel og velsignelse – så skiller jeg mig ikke af med det elskede Maxen, hvortil tusinde elskede minder er knyttet, de kæreste i mit liv – og smerten ved tabet vil ikke opveje sorgen og glæden derved, som jeg ganske vist bar på i den første tid.
Jeg bliver derfor roligt her, Carl* bor endnu 1-2 måneder med sin kære hustru* og børnene* * * hos mig – er omkring mig, ved afslutningen af årsregnskabet, så føler jeg mig ikke ensom, selv om jeg ofte længes efter min mands råd og åsyn! – Hofråd Ziegler* , som samtidig med Serre havde tyfus, og forblev syg og elendig, da han led af total søvnløshed, er kommet sig helt i mine bjerge – takket være min enkle kost og hjemlighed. Han rejser i morgen til Thüringen, senere til Pyrenæerne.
Hvor ville et besøg af Dem i nogle uger i denne sommer glæde os! Da min plejesøn* er her – og hele tiden nogle af Serres trofaste venner, så vil De heller ikke mangle mandlig omgang, og hvor ville jeg unde den stakkels Clara* denne lykke! Tænk Dem – hun fik for nogen tid siden igen et anfald af totale kramper! Der ligger hun i ugevis næsten urørlig – det skal være et arveligt onde! Nu er hun helbredt så vidt, at hun kan sidde på en stol, og når hun igen kan gå, vil hun forsøge en mælkekur hos mig. Hvor meget ønskede jeg også for hende – at De var i nærheden!
Jeg har endnu ikke takket Dem for det fotografi, som egentlig tilfredsstiller mig mindre end nogle af de tidligere. – De er ganske sikkert meget flittig og vil snart glæde verden med frugterne af Deres rejse!
Tænk Dem, æbletræet, som blev båret frem af alle podekvistene, er nu flere alen højt – har ganske vist ikke blomstret – men et ungt lille træ, som fik podekviste derfra – bærer dette år de første frugter! Egen er blevet et højt træ – busken (fra Japonica-kvisten) – er fyldig og stod i fuld blomst, kun efeuen fra Schweiz kom ikke. – Ja, tænk nu over det, og kom, og glæd mig med Deres nærvær – nu har jeg jo igen kraften og humøret til at nyde åndeligt og poetisk!
Sigwald Dahl* er igen rejst til Paris og skriver, at grevinden* snart vil rejse til Glorup sammen med ham, og i midten af juli vil alle Moltkes* * * * * finde sammen i Dresden, fordi Leons* bryllup med frøken Seebach* skal finde sted på grev Seebachs* gods ved Bautzen.
En ny ulykke har ramt fru hofråd Falkenstein* . Hendes søn Oskar* , som var i østrigsk tjeneste, har skudt sig selv ved pistolskydning; han stod i en garnison ved Venedig. Om det var med vilje – eller på grund af uforsigtighed – eller et ulykkeligt tilfælde – det svæver i det uvisse. Hun er en hårdt prøvet bærer af korset!
I går kom Davison* og hans kone* kørende hertil, meget elskværdigt – og spurgte meget til Dem. Forrige vinter har han gjort uhyrlige forretninger i Petersburg. Emil Devrient* spiller Sigismund i Livet en drøm i Dresden og har allerede taget afsked fra de fleste fremmede scener! – Jeg længes efter nyt fra Dem og hilser i gammel, tro hengivenhed og ærbødighed.
Fr. Serre
BrevID 18486: FrS-brev af 27/5 1863 (Collin XI, 16/243, billedid 5329-30, 5671-72).
Ihre freundl. Erinnerung an meinem Geburtstag: HCA sendte 22/4 "Brev og Photografi Kort til Fru Serre", umiddelbart efter sin ankomst til Christinelund, hvor han besøgte Jonna Drewsen* (1827-1920), g. 1850 med stamherren til Nysø, baron Henrik Stampe* (1821-92).
Epheu aus der Schweiz: her som nævnt i brev BrevID 10581 erfarer vi, at HCA foruden med en lærk og et egetræ også har bidraget til væksterne omkr. Maxen med en efeuranke fra Schweiz, for i BrevID 10406 er allerede omtalt en efeu.
Japonica: kamelia.
überlegen Sie, und kommen, und erfreuen mit Ihrem Hiersein: HCA kom bl.a. på grund af 1864-krigen m.m. ikke til Maxen før i 1869.
die Hochzeit Leôns mit Fräulein Seebach* : efter det i sidste øjeblik aflyste bryllup med Wanda Zahrtmann* , jf . BrevID 9818, drog Léon Moltke-Huitfeldt* som ungkarl til Paris for i 1860 at overtage posten som dansk gesandt dér. I Paris forlovede han sig med datteren af den sachsiske gesandt i Paris, grev Albin Leo Seebach* , grevinde Maria Seebach* (1843-1902), og giftede sig med hende i 1863. Albin Seebach* var gift med Marie Nesselrode-Ereshofen* (1820-88).
im Leben ein Traum: rollen som den polske kongesøn Sigismund i versdramaet "Das Leben ist ein Traum"(da. "Livet er en drøm’") af den spanske dramatiker Calderon* (1600-81).
