27.11.1862
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 27. Nvbr [18]62
Theurer, verehrter Freund!
Dank, tausend Dank, für Ihr treues Andenken auch in der Ferne, im fremden Welttheile, Dank für die interessanten Briefe von dorther. Ich suchte mir sofort Tanger in Marocco, auf der Karte, begleitete Sie mit Auge und Gedanken über Gibraltar nach Cadiz, verfolgte Ihren Weg bis Madrid. Dort also weilen Sie länger, und sollen meinen Brief finden, da Clara* Ihnen bereits nach Sevilla geschrieben; wir wechseln so mit Nachricht geben.
Gott sei Dank, ich kann Ihnen Gutes von hier sagen. Serre ist von seiner Krankheit hergestellt, zwar hustet er viel, klagt über Gichtschmerzen und verläßt sein Zimmer nicht, doch soll keine Gefahr sein, und er nimmt geistigen Antheil an Allem. Auch mir geht es besser, und ich erhohlte mich etwas von der Mattigkeit und dem Angegriffensein, Folge der Sorge und den vielen Nachtwachen bey seiner Krankheit! – Die armen Heinkes* * * haben einen stillern Winter als sie sich wohl hier erwartet – mit eigentlich wenige gesellige Bekanntschaften. Clara* malt dafür in Otto Müllers* Attelier und lernt das Öhlmalen – was ihr schöne Früchte tragen wird und einen bleibenden Gewinn. Ihre Schwester Ottilie* findet weniger Gelegenheit Musik zu treiben, sie ist weniger liebenswürdig als Clara* , und die gute Mama* blind – Sie besuchen Lecturen und Concerte, finden aber Dresden weniger gesellig ./. und animirt als Berlin, wo ihre Schwester* sich besser amüsirt. Vergebens hofften sie auf Ihr Kommen im Sommer, seÿ es auch nur für Tage gewesen, und Frau v. Göthe* war ordentl. böse auf Sie, daß Sie es nicht mögl. machten. Jetzt hoffen sie auf Ihre Durchreise im April wo Sie doch gewiß Dresden bey Ihrer Rückkehr berühren, welche Freude Ihnen dann zuhören zu können! – Eine angenehme Erscheinung war hier Biörnson* , Verfasser der 3 kleinen Novellen – Arne, frischer Bursch, Sinöwe, sein ganzes Wesen ist wie seine Schriften ursprünglich, originell. Er war tägl. im Theater, wo er in der Loge vom Hofrath Pabst* mit welchem er sich sehr befreundet – einen Platz erhielt. Er studirte die Gallerie, Museen, besonders das Theater, weil Ole Bull* in Christiania ein norwegisches Theater einrichten wird, wo er Intendant sein soll, und da er eigentl. norw. Theater Dichter und jetzt eine Triologie [sic] geschrieben, die er übersetzen laßen will – sammelt er Stoff und Erfahrung. Er war öfter bei uns, lieb und gut – ich führte ihn bey Carus* ein, doch wollte er in keine Gesellschaft die ihm Zeit raubte. Jetzt ist er* in Berlin, von da nach Copenhagen, will das Weihnachten dort mit Frau* und Kind* zubringen – und im Januar nach Frankreich und Paris reisen! -
Alexander Ziegler* welcher zuerst hier seine kleinen Novellen eingeführt – war öfter mit ihm, und führte ./. ihn in der Albina ein, leider fand er dort politische Gespräche, die ihm unangenehm waren.
Es sind mehrere interessante Persönlichkeiten hier. Ein Brasilianer, welcher Göthe* und Schiller* in seine Sprache übersetzt – und große Entdeckungs reisen ins Innere seines Landes gemacht – auf Kosten des Staates – ein rußischer Dichter Graf Tolstoy* , von welchem die Paveloff* Don Juan eine großartige Dichtung übersetzt – ein Hofrath Schleiden* aus Jena, welcher durch sein Leben der Pflanzen sich einen populairen Ruf verschafft und Vorlesungen über das Leben der Nerven gibt – sie Alle waren eines Nachmittags b[e]y mir vereinigt – mit der Paveloff* , die sie veranlaßte, Eigenes zum Besten zu geben.
Obgleich die Lotterie Angelegenheit beendet, der Haupt Verein der sie durch Serre geleitet, aufgelöset, so hört Gutzkow* und Dingelstedt* nicht auf, Serre auf die abscheulichste Weise in vielen öffentlichen Blättern anzufeinden, aus Wuth, daß die Regierung die Summe nicht außer Land (nach Weimar) gegeben – nur die Interessen. Obgleich nun von vielen Seiten Proteste gegeben, so hat der Verwaltungsrath der Stiftung doch Gutzkow* zum immerwährenden General Secretair ernannt, mit 600 rh. Gehalt, wäre dies möglich gewesen ohne den Lotterie Zuschuß! –
Dafür hatte Serre die Freude, daß die hiesige Zweigstiftung an der Spitze, Minister von Wietersheim* – derselben Serres Namen für ewige Zeiten beigelegt – die Serresche Zweigstiftung. ./. Wie wir gedacht, so ist es gekommen. Geisenheimer* hat das Verhältniß mit Minna* abgebrochen weil Serre nicht gestorben, und sie etwas geerbt wie er gehofft – so schreibt er – jetzt sucht sie trostlos ein Unterkommen und einer andren Familie. Sie war ganz wahnsinnig in ihrer Leidenschaft für ihn! – Täglich fast entdecken wir von ihm neue Betrügereien und Unterschläge von Geldern. Margaret* sitzt desto ruhiger an ihrem Theetisch und grüßet herzlichst. – Ich habe einen alten Engländer, Bekannten aus früherer Zeit hier, und treibe mit ihm englisch, was ich bei Margaret* nicht erreichen konnte! –
Der arme Lüttichau* ist ganz geistesschwach – eben so Baron Sternberg* beide vom Schlag gerührt! – Was könnte ich Ihnen Neues Erzählen – Alles geht im alten Gleise ruhig fort. Die Mad. Helmke* begreift nicht – daß Sie Spanien schön finden – ein uncultivirtes Land, wo Fortkommen und Kost so schlecht und mangelhaft sind. Wir beneiden Sie, schon um den warmen Sommer wir frieren entsetzlich – tägl. 7-8 Grad Kälte, das Wasser, das Fenster früh hart gefroren! – Den 3 Dcbr reiset Sigwald* von Paris fort, hierher endlich. Die Gräfin* hat für 6 Jahre eine Wohnung genommen. Grafen Harald* hat man aus seinem Nachtsack, in Frankfurt, nebenbei stand seine Frau* 6 500 francs gestohlen, wie nachläßig von ihm.
Wie unangenehm,daß Sie Ihre Orden verloren, sollten Sie sie nicht wieder bekommen können! Nehme Sie Gott in seinen besonderen Schutz und führe Sie glücklich wieder zu uns.
Fr. Serre
[i margenen, p. 4:] Serre grüßt tausendfach –
[f.o. p. 1:] Viel schönes an Hrn. Collin*
Dresden, 27. Nvbr [18]62
Dyrebare, ærede ven!
Tak, tusind tak for at De trofast tænker på os også i det fjerne, i fremmede verdensdele, tak for det interessante brev derfra. Jeg søgte mig straks Tanger i Marokko på kortet, ledsagede Dem med øjet og tanken over Gibraltar til Cadiz, fulgte Deres vej til Madrid. Der bliver De altså i længere tid, og vil finde mit brev, da Clara* allerede har skrevet til Sevilla, vi skiftes således til at skrive breve.
Gud ske lov kan jeg melde Dem godt nyt herfra. Serre er kommet sig over sin sygdom, ganske vist hoster han meget, klager over gigtsmerter og forlader ikke sit værelse, men der skal ikke være nogen fare, og han tager åndeligt del i alt. Også jeg har det bedre, og jeg er kommet mig noget over matheden og angrebetheden, som var en følge af sorgen og den megen vågen i hans sygdomsperiode! – De arme Heinkes* * * har haft en mere stille vinter her end de ventede, med ganske få selskabelige bekendtskaber. Clara* maler derfor i Otto Müllers* atelier og lærer oliemaling – som vil give hende store glæde og et varigt udbytte. Hendes søster Ottilie* finder færre muligheder for at udøve musik, hun er ikke så elskværdig som Clara* , og den gode mor* er blind – de deltager i forelæsninger og koncerter, men finder Dresden mindre selskabelig og livlig end Berlin, hvor hendes søster* morer sig. Forgæves håbede de i sommers, at hun skulle komme, om det så kun havde været for en dag, og fru v. Goethe* var rigtig vred på hende, at hun ikke muliggjorde det. Nu håber de på, at De rejser her igennem i april, hvor De jo helt sikkert kommer via Dresden på hjemrejsen, hvilken glæde det så vil være at kunne høre Dem! Det var behageligt at se Bjørnson* her, forfatter til de 3 små noveller, Arne, frisk ung mand, Synnøve, hele hans væsen er som hans skrifter så oprindeligt, originalt. Han var hver dag i teatret, hvor han fik plads i hofråd Pabsts* loge som han blev gode venner med. Han studerede galleriet, museerne, især teatret, fordi Ole Bull* vil indrette et norsk teater i Christiania, hvor han skal være intendant, da han jo er det norske teaters digter og nu har skrevet en trilogi, som han vil lade oversætte, samler han stof og erfaring. Han var ofte hos os, elskværdig og god – jeg introducerede ham hos Carus* , men han ønskede ikke selskabelighed, som berøvede ham tiden. Nu er han* i Berlin, og tager derfra til København, fordi han vil tilbringe julen der med kone* og barn* – og i januar vil han rejse til Frankrig og Paris!
Alexander Ziegler* , som her først har indført sine små noveller – var ofte sammen med ham og førte ham ind i Albina, desværre fandt her der politiske samtaler, som var ubehagelige for ham.
Der er flere interessante personligheder her. En brasilianer, som oversætter Goethe* og Schiller* til sit eget sprog – og som har gjort store opdagelsesrejser til det indre af hans land – på statens regning – en russisk digter grev Tolstoy* , fru Paveloff* oversætter hans Don Juan, en storartet digtning – en hofråd Schleiden* fra Jena, som med sin "Planternes liv" har skaffet sig et populært erhverv og som giver forelæsninger om nervernes liv – de var alle samlet hos mig en eftermiddag – med fru Paveloff,* hvilket fik hende til at give sit eget til bedste.
Selv om lotterisagen er afsluttet – hovedforeningen, som blev ledet af Serre, er opløst, så holder Gutzkow* og Dingelstedt* ikke op med at angribe Serre på afskyeligste vis i mange offentlige blade, af raseri over, at regeringen ikke har givet summen ud af landet (til Weimar) – kun interesserne. Skønt der nu er protesteret fra mange sider, har forvaltningsrådet for stiftelsen alligevel udnævnt Gutzkow* til stedsevarende generalsekretær, med 600 rh. løn, ville dette have været muligt uden lotteritilskudet! –
Til gengæld havde Serre den glæde, at den herværende filial-stiftelse af minister von Wietersheim* selv har kaldt stiftelsen for Serres filial-stiftelse. Som vi tænkte, er det nu sket: Geisenheimer* har afbrudt forholdet til Minna* , fordi Serre ikke er død, og hun ikke har arvet, sådan som han håbede, det skriver han! Nu søger hun utrøstelig et logi og en anden familie. Hun var ganske vanvittig i sin lidenskab mod ham! Næsten dagligt opdager vi nye bedrag og underslæb af penge. Margaret* sidder desto roligere ved sit tebord og hilser hjerteligst. – Jeg har en gammel englænder her – en bekendt fra tidligere tider, og øver engelsk med ham, det kunne jeg ikke opnå med Margaret* !
Den stakkels Lüttichau* er helt åndssvag – ligeså baron Sternberg* , begge ramt af slagtilfælde! – Hvad nyt kan jeg fortælle Dem – alt går i den gamle gænge videre. Fru Helmke* begriber ikke, at De finder Spanien smuk – et ukultiveret land, hvor transport og mad er så dårlig og mangelfuld. Vi misunder Dem, allerede for den varme sommer, vi fryser ganske forfærdeligt – dagligt er det 7-8 graders frost, vandet, vinduerne er stivfrosne! Den 3. december rejser Sigwald* fra Paris, endelig hertil. Grevinden* har lejet en bolig for 6 år. Fra grev Harald* har man i Frankfurt – hans kone* stod ved siden af - fra hans rejsetaske stjålet 6.500 franc, hvor skødesløst af ham.
Hvor ubehageligt, at De har mistet Deres ordener, skulle De ikke kunne få Dem igen! Gud tage Dem under særlig beskyttelse og føre Dem lykkelig tilbage til os.
Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Serre hilser tusindfold –
[f.o. p. 1:] Alt godt til hr. Collin*
BrevID 18445: FrS-brev af 27/11 1862 (Collin XI, 16/240, billedid 5319-22).
Madrid … dort …sollen [Sie] meinen Brief finden: HCA opholdt sig i Madrid 26/11-2/12, i Toledo 2-7/12 og igen i Madrid 7-19/12. FrS.s brev nåede ham – ejendommeligt nok – i Toledo 4/12.
Die armen Heinkes* * * : de tilrejsende medl. af familien H. bestod af søstrene Clara* og Ottilie Heinke* plus den blinde moder, Friederike H. f. Werner* (?-1868).
Clara malt dafür in Otto Müllers Attelier* : maleren Gustav Otto Müller* (1827-1922). –
Biörnson* : se om Bjørnstjerne Bjørnson* nedenfor.
Hofrath Pabst* : forfatteren Julius Pabst* (1817-81) fungerede fra 1855 og til sin død som dramaturg ved Hofteatret i Dresden.
Ole Bull* in Christiania ein norwegisches Theater … wo er [Bjørnstjerne Bjørnson]* Intendant soll: her har FrS misforstået noget: Violinvirtuosen Ole Bull* (1810-80) grundlagde i 1850 det norske teater i Bergen, hvor digteren Bjørnstjerne Bjørnson* (1832-1910) var chef i årene 1857-59. Sidenhen flyttede Bjørnson* til Christiania (Oslo), hvor han 1865-67 var chef for Christiania Teater – som Ole Bull* ikke havde noget med at gøre.
mit Frau und Kind: Bjørnsons* hustru, Caroline B., f. Reimers* (1835-1934) og sønnen Bjørn B.* (1859-1942), der senere blev skuespiller og teaterchef.
und führte ihn in der Allbina: "die Albina" var en sachsisk kunstforening, grundlagt 1828. I årene 1833-42 var Carl Gustav Carus* formand, og også andre venner af Serre-familien spillede en ledende rolle i "Albina" (lat. for Elben).
ein russischer Dichter Graf Tolstoy* : Grev Alexej Konstantinovitch Tolstoy* (1817-75), russisk dramatiker, digter og romanforfatter. Hans "Don Juan" udkom på russisk 186l el.1862 og blev s.a. oversat til tysk.
die Paveloff* : Caroline von Pawloff* (russ. Karolina Karlovna Pavlovna), f. Jänisch (1810-94). Russisk forfatterinde, oversætterinde og malerinde. CvP* opholdt sig i årene omkr. 1860 i Dresden, hvor hun bl.a. oversatte og udgav den nævnte oversættelse til tysk af Alexej Tolstoys* dramatiske digt "Don Juan".
Hofrath Schleiden* : Matthias Jacob Schleiden* (1804-81), botaniker, professor ved universitetet i Jena og leder af universitetets botaniske have. Bekendt for sin celleteori.
der Haupt Verein … die hießige Zweigstiftung: de organisatoriske forhold i Schiller* Stiftung var i begyndelsen ikke så lidt indviklede, med en hovedforening – der blev grundlagt i Dresden 1859 – og en "filial" i Dresden.
Minister von Wietersheim* : Eduard von Wietersheim* (1787-1865), kultusminister i Sachsen 1840-48, derefter privatiserende historiker.
Baron Sternberg* : jf. BrevID 7928. AvS* udsendte ikke bøger i de sidste år af sit liv, måske som følge af det omtalte slagtilfælde.
daß Sie Ihre Orden verloren: HCA havde på Spaniensrejsen medtaget sine såkaldte "små ordener" (miniatureordener) og mistede dem dernede, formentlig ved tyveri. Han beklagede stærkest tabet af den svenske "Nordstjerneorden", fordi dette eksemplar tidligere havde tilhørt Adam Oehlenschläger. Dorothea Melchior* forærede ham siden "en lille Nordstjerne" til erstatning for den stjålne, jf. Dagbogen V, 369.
