23.05.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 23 st. May [1860].
Mein verehrter, theurer Freund!
Mit schwerem Herzen muß ich Ihnen sagen, daß ich leider auf die Freude Sie in Maxen zu sehen, verzichten muß. Mein Mann war sehr angegriffen, von der umfänglichen Arbeit, und ist mit Minna* nach Schandau gegangen um sich zu erhohlen auf 3 Wochen. Carus* besteht darauf ./. daß ich nach Ems muß, weil ich wieder recht elend bin – ich habe mich diesen Winter so viel abgeängstet, wegen der Lotterie Angelegenheit, und nun kommt die Folge der nervöse Zustand – so muß ich nach geben. Nun wollte ich den 15t. Juny fort, da erhalte ich Heute eine telegrafische Depesche vom Gr. Herzog* von Weimar, daß er mich den 29 sten den Tag nach dem Fest, auf der Wartburg zu sehen ./. wünscht – vielleicht hat er auch Manches zu fragen, wegen der Lotterie, kurz ich muß natürlich folgen, und vereinige meine Reise nach Ems damit, schon auf dem halben Wege dorthin.
Ach was es mich schmerzt Sie nicht sehen zu können! Und Clara Heinke* die deßhalb mit ihrer Tante* sich hier vom 1t. Juny an, eingemiethet – und Frau von Göthe* die bis zum 10t. Juny hierbleibt, und 8 Tage und mit Ihnen in Maxen sein wollte!
Es ist ein großes Opfer – vielleicht ./. kann ich versöhnen – und Gutes stiften mit dem Gr. Herz.* da wieder Störungen eingetreten sind.
Können Sie denn nicht nach Ems kommen? und können Claras* Willen ein paar Tage in Dresden sein? Nicht wahr Sie schreiben mir von Ihrer Reise aus, und immer hierher addressirt? –
Nicht Ihre liebe Hand drücken mehr, nicht Lebewohl für Lange Ihnen sagen – mich kostet es Thränen!
So behüthe Sie Gott! Haben Sie keine kleine Photografie für mich wie man sie jetzt macht? –
[i margenen, p. 1:] Wieder und wieder drückt Ihnen die liebe Hand Ihre urtreue Fr.
[i margenen, p. 4:] Ob der Brief noch zur Zeit in Ihre Hände kommt, ich konnte nicht früher wegen diesen Umständen schreiben
Dresden den 23. Maj [1860].
Min ærede, dyrebare ven!
Med tungt hjerte må jeg sige Dem, at jeg desværre må give afkald på den glæde at se Dem i Maxen.
Min mand var meget angrebet af det omfattende arbejde, og han er taget med Minna* til Schandau for at rekreere sig i 3 uger. Carus* holder fast på, at jeg må til Ems, fordi jeg igen er rigtig dålig – jeg har denne vinter gået så meget i stadig angst på grund af lotterisagen, og nu kommer konsekvensen med nervøs tilstand – og så må jeg give efter. Nu ville jeg af sted den 15. juni, så får jeg i dag et telegram fra storhertugen* af Weimar, at han den 29., som er dagen for festen på Wartburg, ønsker at se mig efter festen – måske har han også meget at spørge om angående lotteriet, kort sagt, jeg må blive og forener min rejse til Ems med det, og er således halvvejs derhenne.
Åh, hvor det smerter mig, ikke at kunne se Dem! Og Clara Heinke* , som netop derfor har lejet sig ind her med sin tante* fra den 1. juni – og fru von Goethe* , som bliver her til den 10. juni, for at kunne være sammen med Dem 8 dage i Maxen!
Det er et stort offer – måske kan jeg formilde og udvirke noget godt med storhertugen* , da der igen er indtrådt forstyrrelser.
Kan De da ikke komme til Ems? Og for Claras* skyld være et par dage i Dresden? Ikke sandt, De skriver til mig fra Deres rejse, og altid adresseret hertil?
Ikke mere at skulle trykke Deres kære hånd, ikke at kunne sige levvel for lang tid – det koster mig tårer!
Så må Gud bevare Dem! Har De da ikke et lille fotografi til mig, sådan som man laver dem nu?
[i margenen, p. 1:] Igen og igen trykker den utro Fr. Deres kære hånd.
[i margenen, p. 4:] Hvis brevet kommer tids nok i Deres hånd, skal De vide, at jeg ikke kunne skrive tidligere på grund af ovennævnte omstændigheder.
BrevID 9751: FrS-brev af 23/5 1860 (Collin XI, 11/162, billedid 5001-04).
den 29sten dem Tag nach dem Fest: det er uvist, hvilken fest man afholdt på Wartburg 28/5 1860.
Ems: kursted i Rheinland-Pfalz, beliggende ved floden Lahn. –
Haben Sie keine kleine Photografie: FrS har åbenbart ment visitkortfotografi. Det vides ikke, hvad HCA har svaret – og om han har besvaret forespørgslen – men netop i 1860 fik han de første fotografier af sig selv, leveret som visitkortfotografier.
