22.11.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Sontag den 22 st. Novbr [1857]
Theurer verehrter Freund!
Sie sind besorgt, daß Ihre Briefe nicht angekommen, aber ich habe sie Alle erhalten. Glauben Sie nicht an Unordnung mit Briefen von Maxen aus, die Expedition hat dafür Caution gestellt, aber, auf unsern Posten werden die Briefe nicht mehr mit Addressen eingetragen, daher auch [overstreget: nicht] reccomandirte [sic] Geldbriefe öfters spurlos verschwunden sind! – Wir denken Ihrer in Liebe und Treue, und jetzt, bey der Anwesenheit von Liszt* der uns mit der Fürstin Wittgenstein* und ihrer Tochter* besuchten sprach ich viel mit ihm über Sie! – Ich fuhr zur Stadt um der Aufführung von Liszt Musik* beizuwohnen – das ganze Orchester war auf der Bühne, und er dirigirte am Notenpult. Seine Composition, erklärten mir die Musiker vom Fach, überstürzen alle Regeln, der bis jetzt ./. gehabten und benutzten Grammatik, anstatt in Harmonien bewegt er sich fortwährend in Dissonanzen. Er nennt es Zukunftsmusik – doch da solche unschön ist wird sie es schwerlich werden. Auch wurde er nur von seiner kleinen Parthei beklatscht – das Publikum war still und kalt, ja zischte einmal. Er führte den entfesselten Prometheus auf, wo ein Hirtenchor sehr gefiel und Dantens* Hölle – [overstreget: was] gar nicht applaudirt wurde. Ich fuhr zur Stadt, und gab ihnen eine kleine Soirée, nachdem ich den Abend vorher, sie bey Carus* gefunden wo die Fürstin* ungemein freundlich und zuvorkommend zu mir war. Sonderbar, daß bey berühmten Leuten, ein solches Verhältniß durchgeht – sie nennt ihn Du, behandelt ihn als Eheherrn, und ihre und seine Zimmer vereinigt eine Thüre! -
Nächsten Freitag gibt Jenny Lind* , im Hôtel de Saxe ein Concert, das 1ste in Dresden. Auch Joachim* , und Clara Schuman[n]* geben 2 musical. Soiréen und noch vor dem Fest erwartet man Herrn von Bülow* , Liszts* Schwiegersohn* , den er mir ordentlich an das Herz gelegt. Liszt* sagte ./. ganz laut, das Clavierspielen haßte er, und langweilte ihn, er wollte nur noch schaffen! Er sprach daß er das Leben der heilg. Elisabeth vor hätte, aber nicht melodramisch – ohne Declamation, nur mit Chören und Roquette* dichtete den Text dazu.
Denken Sie nur, der arme Schullehrer Kreissig* , den ich zu seinem Beruf erzogen – und den Sie mit einem Buche beglückten, hat mehrere Anfälle von Blutstürze gehabt, sich in seiner Schule zu viel angestrengt, und der Arzt fürchtet, daß er nicht hergestellt wird. Der Arme! –
Heinrich Riccius* der in Kölln Concertm. war, hat einen Ruf nach London bekommen, ist dort als Professor sehr gut bey einem königl. Institut angestellt.
Noch immer bin ich in Maxen, das Wetter ist so schön, Frau v. Berge* verreiset – und mein Mann entbehrt mich nicht gern, besonders Abends. So kann ich die liebe Gräfin Eliza* nicht sehen, die ganz zurückgezogen lebt, und doch recht kränklich ist und leidend und gar zu gern Abends ganz allein bey mir Thee trinkt – oder mich b[e]y sich hat! – Auerbach* hat, ich weiß nicht, die wie viel Ausgabe von Barfüssele, und 2 200 rh damit verdient. Jetzt gibt er einen Volks Kalender heraus, er schickte mir die ersten Aushängeblätter, da fanden wir über Gellert* eine rührende Geschichte! Ich machte mir den Spaß, eins meiner Mädchen wie eine Bäuerin anzuziehen, einen Tragkorb auf den Rücken, darin in einem Neste eine fette Gans und darüber 3 große Kuchen, sie klingelte, ließ sich Auerbach* herausrufen, sagte, sie wäre Christophs Frau – und weil ./. weil [sic] er ihr Herze mit dem Gellert* gar so sehr gerührt, brächte sie ihm die fettste Gans, und warmen Kirmeßkuchen zum Geschenke! Da hat er später erfahren, wer die Frau ist und mir einen reizenden Brief geschrieben! –
Ihr Sein oder nicht Sein, natürl. nicht mein Exemplar habe ich, in die Schweitz nach Vevay geschickt zum Gebt. der Frau v. Schwanenfeld* , die Sie ja von Rom kennen, und die sich unendl. darüber gefreut! –
Heute stand in den Zeitungen, von dem Bischof Ernst* zu Brünn, angezeigt, ein Wunder! Ein blindes Mädchen mit dem Kinnkrampf noch behaftet, hätte ein Fläschchen mit dem Taufenden Öhl der h. Walpurgis, gläubig zum Munde geführt und wäre augenblicklich sehend geworden! Ist es mögl. solche öfftl. Bekanntmachung in unsrer Zeit? –
Wo und wie werden Sie das Fest verbringen? – Sehen Sie Graf Moltke* ? Wie lebt er so einsam in Glorup – ist Frau v. Scavenius mit ihrer hübschen engl. Gouvernante dort, wenigstens sprach die Gräfin davon.
Wir richten unsren Kalender immer jährlich nach Ihrem Kommen ein, da ist unser Fest, da beginnen wir das neue, schöne Jahr, möchten Sie uns nicht fehlen! Mein Mann, Margaret* , Minna* rufen mir Grüße zu – ich aber drücke Ihre Hände in alter Verehrung und Liebe
Fr.
[tilføjelse, p. 4:] Das Salz was die Generalin* Ihnen schickte, nimmt man in einem Kaffelöffel trocken ein, trinkt Wasser nach wie Brausepulver, nach dem Eßen, oder hat man Magen Beschwerde die meist von Säure herrührt. Es löset die Säure und die Fettbestandtheile auf, und ist nichts anders, als Kohlensaures Natrum mit etwas Kochsalz !- .
[tilføjelse, p. 2:] Hat denn Dickens* auf Margaret* Billet keine Handschrift für mich geschickt, und was hat er jetzt unter der Feder? – Werden Sie nicht Ihre Perlenschnur fortsetzen? – Die Henselt* schreibt aus Gersdorf, warum ich ihr, Ihr Sein p.p. nicht schickte, was Sie ihr versprochen mir zu übergeben..
[tilføjelse, p. 3 og p. 2:] Lachen Sie nicht, wenn ich die Addresse berichtige; Major ist der niedrigste Hofrang hier. und hat dadurch als Adel = Hochwohlgeborenen – Sie wissen, wie lächerlich Alles dies, aber als Ausländer berichte ich es, hat Jemand einen Orden hierzu, hat er auch Hochwohlgeboren und Adelsrang.
Søndag den 22. novbr [1857]
Dyrebare, ærede ven!
De er bekymret, at Deres breve ikke er ankommet, men jeg har modtaget dem alle, de må ikke tro på uorden med breve fra Maxen, ekspeditionen har indført kaution for dem, men på vores postkontor bliver brevene ikke indført med adresser, fordi endog anbefalede pengebreve ofte sporløst forsvandt! – Vi tænker på Dem med kærlighed og troskab, og nu, hvor Liszt* var her med fyrstinde Witgenstein* og hendes datter* , talte vi meget med ham om Dem! – Jeg tog til byen for at overvære opførelsen af Liszts* musik – hele orkestret var på scenen, og han dirigerede sin komposition fra nodestativet, musikerne forklarede mig, at han forkastede alle regler, som hidtil havde været – og i stedet for harmonier bevæger han sig stadig i dissonanser. Han kalder det fremtidsmusik, men da den er uskøn, vil den næppe blive det. Der var også kun en lille del, der klappede af ham – publikum var stille og kold, ja hviskede også engang. Han opførte den løsladte Prometheus, hvor et hyrdekor behagede meget og Dantes* helvede, som man slet ikke klappede af. Jeg tog til byen og gav en lille soiré for dem, efter at jeg aftenen før havde mødt dem hos Carus* , hvor fyrstinden* var ualmindeligt venlig og imødekommende mod mig. Sært, ved berømte folk, at de gennemgår et sådant forhold – hun tiltaler ham du, behandler ham som ægtemage og hans og hendes værelse er adskilt ved en dør!
Næste fredag giver Jenny Lind* , i Hotel de Saxe en koncert, den første i Dresden. Også Joachim* og Clara Schumann* giver 2 musikalske soiréer og endnu før festen venter man hr von Bülow* , Liszts* svigersøn* , hvilket han har lagt mig meget på sinde.
Liszt* sagde højt, at han hadede klaverspil og det kedede ham, han ville kun skabe noget. Han udtalte, at han arbejdede med den hellige Elisabeth, men ikke melodramatisk, uden deklamation, kun med kor og at Roquette* digtede teksten dertil.
Tænk Dem blot, den stakkels skolelærer Kreissig* , som jeg hjulpet til hans uddannelse, og som De glædede med en bog, har haft flere anfald med blodstyrtning, har anstrengt sig for meget i sin skole, og lægen frygter, at han ikke kan komme sig. Stakkel!
Heinrich Riccius* , som var koncertmester i Kölln, har fået et kald i London, er der blevet virkelig godt ansat som professor ved et kgl. institut.
Jeg er stadig i Maxen, vejret er så smukt, fru v. Berge* er rejst – og min mand undværer mig ikke gerne, især om aftenen. Derfor kan jeg ikke se den kære grevinde Eliza* , som lever helt tilbagetrukket, og er ganske sygelig og lidende og gerne drikker te alene hos mig om aftenen – eller jeg hos hende! Auerbach* har udgivet jeg ved ikke hvor mange oplag af Barfüssele, og tjent 2-300 rigsdaler derved. Nu udgiver han en folkekalender, han sendte mig de første udhængsblade, der var en rørende historie om Gellert* ! Jeg morede mig ved at klæde en af mine piger på som en bondekone, give hende en bærekurv på ryggen, med fed gås i en rede og derover 3 store kager, hun ringede på, lod Auerbach* hidkalde, sagde, at hun var Christophs [Gellerts] kone, og fordi han havde rørt hendes hjerte så dybt med [historien om] Gellert* , bragte hun ham den fedeste gås, og gav ham varme kirkemarkedskager. Da erfarede han senere, hvem konen var og sendte mig et henrivende brev!
Deres Sein oder nicht Sein, naturligvis ikke mit eksemplar, har jeg sendt til Schweiz til Vevay til fru von Schwanenfelds* fødselsdag, De kender hende jo fra Rom, og hun har glædet sig uendeligt derover!
I dag stod i aviserne om biskop Ernst til Brünn* har anmeldt et under. En blind pige med hagekrampe havde ført en flaske med dåbsolien fra den hellige Valborg til munden og var øjeblikkeligt blevet seende! Er det muligt med sådanne offentlige bekendtgørelser i vor tid? –
Hvor og hvordan vil De fejre festen – ser De grev Moltke* ? Hvordan lever han i ensomhed i Glorup – er fru Scavenius* med sin søde engelske guvernante* der – det talte grevinden* i det mindste om.
Vi indretter årligt vores kalender efter Deres ankomst, så har vi fest, så begynder det skønne, nye år, gid De heller ikke må mangle dér. Min mand, Margaret* , Minna* , råber hilsner til Dem – men jeg trykker Deres hænder i gammel ærbødighed og kærlighed.
[tilføjelse, p. 4:]: Saltet, som generalinden* sendte Dem, indtager man tørt på en teske, drikker vand til som et brusepulver, efter maden, eller hvis man har mavebesvær, som stammer fra syre. Det opløser syren og fedtbestanddelene og er ikke andet en kulsurt natron med noget kogesalt.
[tilføjelse, p. 2:] Har Dickens* ikke sendt en håndskrift til mig på Margarets* lille hilsen – og hvad arbejder han med nu? Vil De ikke fortsætte Deres perlesnor? Fru Henselt* skriver fra Gersdorf, hvorfor jeg ikke sendte Deres Sein osv., som De havde lovet mig.
[tilføjelse, p. 3-2:] Le ikke, når jeg retter adressen. Major er den laveste hofrang her og har derfor [tilføjelsen] adel – højvelbåren – De ved, hvor latterligt alt dette er, men som udlænding synes jeg det er korrekt, har nogen desuden en orden, har han også ret til højvelbåren og adelsrang.
BrevID 8736: FrS-brev af 22/11 1857 (Collin, 11/156, billedid 4978-81).
Liszt* … mit der Fürstin* und ihrer Tochter* : Franz Liszt* levede i adskillige år sammen med fyrstinde Caroline zu Sayn-Wittgenstein* (1819-87). Begge var troende katolikker, men paven nægtede sin tilladelse til ophævelse af deres tidl. ægteskaber. I sit 1. ægteskab havde fyrstinden datteren Marie zu Sayn-Wittgenstein* (1837-1920), g. 1859 m. prins Konstantin zu Hohenlohe-Schillingsfürst* .
Zukunftsmusik: betegnelsen Zukunftsmusik forbindes mest med Richard Wagners* navn, men allerede tidligere havde komponister som Chopin* , Liszt* og Berlioz* opfattet sig som Zukunftsmusikere.
Prometheus: Franz Liszt* komponerede "Prometheus" som nr. 5 af sine 12 symfoniske digte. Det stammer fra 1850, men FL* reviderede P. i 1855, så det er nok denne version, FrS har hørt
Dantens* Hölle: Franz Liszts* " Dante* Symfoni" fik sin førstopførelse i Dresden nov. 1857, altså den koncert, som FrS var taget fra Maxen til Dresden for at høre. Symfoniens 1. del er inspireret af Dante Alighieris* beskrivelse af helvede i hans "Divina Commedia".
Jenny Lind* … Hôtel de Saxe: efter at JL* havde trukket sig tilbage fra scenen, gav hun kun koncerter, hvor indtægten gik til velgørende formål. Det mondæne Hôtel de Saxe lå – og ligger stadig – på Neumarkt i Dresden.
Joachim* und Clara Schumann* : allerede før Robert Schumanns* død, var violinisten Joseph Joachim* (1831-1907) blevet en ven af familien S. Senere koncerterede han og CS* ofte sammen rundt omkring i Europa. –
Herrn von Bülow* : pianisten og dirigenten Hans von Bülow* (1830-94) ægtede i 1857 Liszts* datter Cosima L.* (1837-1930), som imidlertid forlod ham og sluttede sig til Richard Wagner* , først som elskerinde, siden som hustru.
das Leben der heilg. Elisabeth: Franz Liszts* oratorium "Die Legende der heiligen Elisabeth" blev påbegyndt 1857-58 og færdiggjort i Rom 1862. Førsteopførelsen var planlagt til at finde sted på Wartburg, men blev det i Budapest 1865 og opført året efter i München, med Hans von Bülow* som dirigent. Librettoen skyldes digteren Otto Roquette* (1824-96), der i 1857 underviste i Dresden.
Kreissig* : Wikipedia oplyser under sønnen Martin Kreisig* (1856-1940), at dennes fader, Christian Gottlob Kreisig* , var "Schulmeister" i Maxen og at han havde snæver kontakt til ægteparret Serre. CGK* skal have modtaget klaverundervisning af Robert Schumann* under et af dennes ophold på Maxen. FrS opfatttede CGK* som en plejesøn og sørgede i 1865 for, han blev optaget i Pestalozzi Stift Dresden. C.G. Kreisig* døde, da Martin* var 7 år – dvs. 1863.
Auerbach* : jf. BrevID 7231. Auerbachs* værk "Barfüssele" (1856), som har undertitlen "Eine schwarzwälder Dorfgeschichte", opnåede samme popularitet som hovedværket "Schwarzwälder Dorfgeschichten" (1843) og udkom i talrige udgaver, jf. BrevID 7231.
Gellert* : C. F. Gellert* (1715-69), tysk digter.
Kirmeßkuchen: kirkemarkeds-kage – specialitet for Thüringen og Sachsen.
Graf Moltke* … einsam in Glorup: når grev Moltke-Huitfeldt* var i Danmark, levede han som regel ensomt på Glorup, al den stund hans hustru, grevinde Eliza M-H foretrak* at leve i Paris eller Dresden og børnene* * * var fløjet fra reden.
Bischof Ernst* zu Brünn: den bøhmiske greve Anton Ernst von Schaffgotsch* (1804-70) virkede fra 1841 og til sin død som biskop i Brünn.
mit ihrer hübschen engl. Gouvernante: Agnes Dunlop* (1830-1908), jf. BrevID 8378, var vel ikke længere guvernante hos fru Scavenius* , aldenstund hendes yngste barn, sønnen Otto S.* i 1857 var 18 år gl. AD* må være forblevet i hendes tjeneste som selskabsdame, indtil hun i 1863 giftede sig med adjunkt Michael Rosing* på Sorø Akademi.
die Generalin* : denne generalinde må være Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), som HCA havde været sammen med på Maxen i sommeren 1857, hvor hun forstyrrede HCA.s nattesøvn ved sin idelige "Ringen og Rumsteren", jf. Dbg. IV, 277.
Dickens* auf Margarets* Billet: FrS må have opgivet at få en "håndskrift" fra Dickens’* hånd via HCA og har derfor bedt sin engelskfødte selskabsdame, Margaret Thomas* , skrive derom direkte til CD* .
Denne side er senest opdateret 14. marts 2026 Netstedet er senest opdateret 23. februar 2023 Seneste ændringer | Webservice