H.C. Andersen centret

02.04.1856

Fra: Hans Christian Andersen  Til:  Friederike Serre

Kjøbenhavn 2den April 1856

Kjære trofaste Veninde!

Ja, De er velsignet og god, De er som en inderlig deeltagende Søster mod mig! jeg vidste at De tænkte paa mig i Dag, ja ved Deres Middagsbord blev maaskee min Skaal drukket, men De har endnu udtalt Dem nærmere, jeg har faaet Deres Hilsen [overstreget: gjen…] Deres og den kjære Hr Majors Lykønskning til mit nye Livsaar! Klokken henimod 10 i Formiddags klang den fra Dresden og gjennem Telegraph-Strængen, naaede den da mig i min Bopæl i Eftermiddag Klokken 2½. O hvor mageløst smukt af Dem, kjære Fru Serre og hvor velsignet er ikke Opfindelsen! jeg spiiste i Middags hos Ørsteds^{* *} [overstr: imorgen Middag] alle Børnene^{* * *} der vare samlede og der jublede vi Alle i Glæde over hvor deiligt nær, i vor Tid, alle kjære kunne rykke hinanden. – Min Stue er i Dag som overfyldt med Blomster, en heel Have, aldrig har jeg eiet saa mange. Et Dusin deilige Bouquetter har jeg, vor høist yndede Skuespiller Mad R^* bragte mig selv een af disse; fra en Ubekjendt har jeg faaet 5 store prægtige Rosentræer, Thee-Roser, gule Roser, Provinds Roser, Vinduer ere fyldte med Violer, Lilleconvaller og de forskjelligste Slags Foraars Vexter, jeg har i Aften maattet lade de meest duftende fløtte ud saaledes beaande de Værelset. Imorges da jeg vaagnede var det alt det deiligste ./. Veir og just derved blev jeg stærk veemodig jeg følte Reise-Længsel i en smertelig Grad. Det kom saaledes; to af mine Venner^{* *} , den ene Svigersøn^* til Excellensen Collin^* Etatsraad Drevsen^* , hvis Datter^* er gift med den unge Baron Stampe^* , reiste netop igaar Eftermiddags til Stettin for at flyve gjennem Tydskland til Italien, hele Reisen bliver kun henved fire Maaneder, jeg var taget med, som jeg nok i et tidligere Brev har berørt, havde jeg ikke saa temmelig haabet at De kjære Fru Serre, var kommet til Danmark, og jeg vilde da ikke være borte, jeg glædede mig til være sammen med Dem paa Glorup og Nysøe, fornuftigst var det ogsaa for min nye Romans Fuldendelse ikke at jage til Italien og jeg blev. For otte Dage siden, sagde den ældre Baronesse Stampe^* mig at De ikke kom, nu kunde jeg have reist med til [Italien rettet til:] Syden, men jeg blev min tagne Beslutning tro, imidlertid var jeg igaar ved de Andres Afreise meget øm om Hjertet og i morges ganske nedstemt, just fordi Luften var saa stille, Solen skinnede saa varmt, Alt indbød til Reise. siden kom Blomster, Breve i Mængde og Ægteparret Serres Hilsen, med Storm-Flugt over Land og Hav til mig! jeg skriver strax i Aften for inderlig bevæget og hjerteligt at takke Dem. Sidst i denne Maaned tager jeg ud til Nysøe, derfra besøger jeg andre Venner ./. paa Godser der i Nærheden, men da er det rigtignok min Længsel og Agt ogsaa at flyve til Maxen; De og Deres ere dog hjemme i denne Sommer? Jeg veed milde Øine ville see mig og at jeg er velkommen. – Af Curiosa maa jeg dog fortælle Dem at hele Kjøbenhavn nu i snart en Maaned have havt travlt med at forlove mig og at Bruden skulde være Baronesse Janina Stampe^* ; der er naturligviis ikke den mindste Sandhed deri, og det er ganske komisk at Folk saaledes reent ud af Luften har kunnet sammenstille et Parti der aldrig vil blive. Mueligt har Historien ogsaa naaet Dem! – Men nu Lev vel

Deres trofast hengivne

H