24.08.1854
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Bad Kösen bey Weimar am 24 st. August [18]54
Mein theurer, verehrter Freund! –
Längst hätte ich schon Ihren lieben letzten Brief aus Copenhagen beantwortet – wenn ich nicht durch vielen Besuch im Hause, und meinen bevorstehenden Badereise, von jeder Musestunde abgehalten worden wäre! – Aber immer plaudere ich in Gedanken mit Ihnen, immer beschäftigt sich mein Geist mit den lieben, so warm verehrten Freund, und es ist mir eine wahre Herzens Erquickung, von Ihnen sprechen zu können! –
Leider bin ich unnwohl, leide an fortwährender Heiserkeit und Husten und Beschwerde beim Athemhohlen, weshalb mich die Ärzte hierher geschickt. Aus Weimar fand ich einen alten Bekannten, Kammerherr von Plötz* und seine Frau* , welche ich viel sehe!
Das traurige und schreckliche Ereigniß ./. des Todes unsres geliebten Königs* wird auch in Kopenhagen große Theilnahme erregt haben! Sie kannten ihn ja persönlich, wie lieb und gut er war. Gewiß ist sein Bruder, König Johann* jetzt der befähigste Monarch unsrer Zeit, längst hat er sich um die Staats Angelegenheiten bekümmert, und auf den Landtägen sein Interesse und seine Beredtsamkeit entwickelt – er wird den Ministern mehr zu schaffen machen als der Hochselige! -
Rührend waren bey seinem* Leichenzuge die Beweise, der Liebe des Volkes für ihn! Freiwillig legte Alles Trauer an, und man begegnet nur schwarzen Gestalten. Die arme verwitwete Königin* ! Sie* * lebten in so glücklicher Ehe! -
Baronesse Stampe* war so lieb, mich so recht dringend nach Nisoe einzuladen. Leider war es unmögl. für mich hinzukommen. Der Tod meines Neveus, Oberstl. von Tiesenhausen* ./. hatte meine Familie in tiefe Trauer versetzt, sie kamen nach Maxen sich zu erhohlen da konnte ich nicht fort – auch Fanny Tarnow* , die recht contract geworden, war 5 Wochen bey mir, und nun mußte ich nach Kösen weil die Ärzte für diesen entzündl. Zustand der Luftröhre, fürchten!
Bitte grüßen Sie sie* herzlichst und wie innig ich ihre Güte anerkenne! – Erzählen Sie der Baronin* , daß ich die Hoffnung hätte, im Fbr. Großmama sein zu können! -
Von Kohl* habe ich aus London Briefe. Er wird noch in Paris im Herbst, Studien für sein Werk, Columbus [overstreget: dort] machen (?) und vielleicht den Winter dort zubringen.
Gräfin Moltke* und Bertha* sah ich b[e]y ihrer Durchreise nach Ems, Bertha* sah durchsichtig aus, ihr Teint, wie Wachs. Das Bad soll ihr gut gethan haben! Die Gräfin* wollte den Sptbr in Dresden zubringen und war ungewiß ob hier oder in Paris ./. den Winter! Constanze Jacobi* ist auch in Ems, aber nicht mit der Gräfin* – welche nicht sehr disponirt schien, sie wieder zu sich zu nehmen, sie ist leicht zur Eifersucht geneigt (unter uns gesprochen) und der Graf* ein lebhafter Verehrer des Schönen und des Talents! –
Welche Schmerzen hat Ihnen der Scorpion gemacht – ! ich kenne solche Begebenheiten aus eigner Erfahrung! – Welch königl. Auszeichnung wieder, wurde Ihnen in München? ich wollte, ich wäre eine Königin! Wie würde ich Andersen die Hand reichen! – Wer verdiente es mehr, durch Talent, und kindliche Liebenswürdigkeit? – Hat nur Ihr junger Freund, Drewsen* , die 2 Hemden erhalten, die ich nach Leipzig an Ihren Buchhändler* geschickt? Auch ihn, grüßen Sie herzlichst von mir? – So eben hat mir unser Bibliothekar, Hofrath Klemm* , den 1st. Theil von seinem Werke, Cultur Geschichte der Frauen, zugeschickt, was wohl interessant sein kann. ich abonnirte darauf. Neugebauer* den Sie b[e]y uns kennen lernten [fortsættes i margenen:] schickte mir sein Buch über die Moldau und Walachei übersetzt nach Demidoff!* -
[i margenen, p. 1:] Was schreiben Sie jetzt – Erinnerungen aus Ihrer letzten Reise – über Tyrol und München?
[i margenen, p. 2:] Nur noch die Bitte mich bald, bald mit einem lieben Schreiben zu beglücken! Fr Serre
[i margenen, p. 3:] Bis Ende Sptbr. bleibe ich hier! –
Bad Kösen ved Weimar, den 24. aug. 1854.
Min dyrebare, ærede ven!
Jeg havde for længst besvaret Deres brev fra København, hvis jeg ikke på grund af mange besøg og min forestående baderejse blev afholdt fra enhver stille stund! – Men hele tiden taler jeg i tankerne med Dem, hele tiden beskæftiger min ånd sig med den varmt ærede ven,og det er mig en sand hjertets opmuntring at kunne tale om Dem.
Desværre har jeg det ikke godt, lider af vedvarende hæshed og hosten og besvær med at få vejret, hvorfor lægen har sendt mig hertil. Fra Weimar fandt jeg en gammel bekendt, kammerherre von Plötz* og hans kone* , som jeg ser meget.
Den sørgelige og forfærdelige hændelse, vor kære konges* død, må også have vakt stor opmærksomhed i København! De kendte ham jo personligt, hvor venlig og god han var, hans broder, Kong Johan* er sikkert den bedst egnede monark i vor tid, han har i lang tid bekymret sig om statens anliggender, og har udviklet sin interesse og veltalenhed på landdagene – han vil give minstrene mere at se til end den højsalige!
Fokets kærlighed for ham ved hans* lit de parade var rørende. Al sørgehøjtidelighed blev iværksat frivilligt og man mødte kun sortklædte skikkelser. Den stakkels enkedronning* ! De* * levede i sådan et lykkeligt ægteskab!
Baronesse Stampe* var så venlig, meget indtrængende at invitere mig til Nysø. Desværre var det umuligt for mig at komme der. Min nevø, oberstløjtnant von Tiesenhausens* død har hensat min familie i stor sorg, de kom til Maxen for at komme sig, da kunne jeg ikke rejse – også Fanny Tarnow* , som er blevet ret kontrær, var 5 uger hos mig og nu måtte jeg til Kösen, fordi lægerne frygter for denne betændelsestilstand i luftrøret.
Hils hende* hjerteligt og meddel hende, hvor meget pris jeg sætter på hendes godhed. – Fortæl baronessen* , at jeg i februar havde håbet på at kunne blive bedstemor.
Fra Kohl* har jeg fået breve fra London. Han kommer til Paris i efteråret, for at kunne gøre studier der til sit værk, Colombus, og måske tilbringe vinteren der.
Grevinde Moltke* og Bertha* så jeg ved deres gennemrejse til Ems, Bertha* så gennemsigtig ud, hendes teint var som voks. Badet skal have gjort hende godt! Grevinden* ville tilbringe september i Dresden og var usikker på, om hun ville tilbringe vinteren her eller i Paris. Constanze Jacobi* er også i Ems, men ikke sammen med grevinden* , som er meget utilbøjelig til at tage hende til sig igen, hun er let jaloux (mellem os) og greven* er stor tilbeder af det skønne og talentet.
Hvilke smerter har skorpionen givet Dem! Jeg kender sådanne begivenheder af egen erfaring! Hvilken kongelig udmærkelse fik De i München? Jeg ville ønske, jeg var en dronning! Hvor ville jeg da række Andersen hånden! – Ingen fortjener det mere end Dem, på grund af talent, og barnlig elskværdighed. Har Deres unge ven Drewsen* modtaget de 2 skjorter, som jeg har sendt til Leipzig til Deres boghandler* . Også ham vil De hilse hjerteligst fra mig?
Vores bibliotekar, hofråd Klemm* , har netop sendt mig 1. del af sit værk: Kvindernes kulturhistorie, hvilket vel kan være interessant, jeg abonnerer på det.
Neugebauer* , som De lærte at kende hos os, sendte mig sin bog om Moldau og Walakiet oversat efter Demidoff* !
[i margenen p. 1:] Hvad skriver De nu – erindringer fra Deres sidste rejse – over Tyrol og München?
[i margenen p. 2:] Kun endnu en gang bønnen om, snart, snart at glæde mig med en kær skrivelse.
[i margenen p. 3:] Til slutningen af september bliver jeg her.
BrevID 17703: FrS-brev af 24/8 1854 (Collin XI, 13/195, billedid 5128-30).
Bad Kösen: kursted ved Saale-floden, ikke langt fra Jena og Weimar.
Ihren lieben letzten Brief aus Copenhagen: HCA havde sidst skrevet til FrS 9/7 1854, efter hjemkomsten til Kbh.
fortwährender Heiserkeit und Husten und Beschwerde beim Athemhohlen: det er første gang – men ingenlunde sidste gang – FrS i sin korrespondance klager over hæshed, hoste og åndedrætsbesvær.
Kammerherr von Plötz* und seine Frau* : Karl Hermann von Plötz* (1798-1880) var hofmand i Weimar. Hos ham HCA havde været gæst til "stort Selskab, alle de førstelige Herskaber" og Jenny Lind* , i januar 1846.
Das traurige… Ereignis des Todes unsers geliebten Königs* : kong Friedrich August II* af Sachsen (1797-1854) omkom under en botanisk ekskursion i Tyrol.
König Johann* … längst hat er sich um die Staats Angelegenheiten bekümmert: den efterfølgende konge, broderen Johann* (1801-73), havde allerede i nogle år været sin broders medregent.
die arme verwitwete Königin* : dronning Marie af Sachsen, f. prinsesse af Bayern* (1805-77), Hendes mand, kong Friedrich August II* af Sachsen (1797-1854) omkom under en botanisk ekskursion i Tyrol.
Bitte grüßen Sie sie herzlichst: den, hvem FrS sender hilsen til, må være baronesse Stampe* .
im Februar Großmama: sætningen må forstås derhen, at svigerdatteren* har aborteret – Og først fik sønnen Clemens* i 1856 BrevID 17847
Kohl* … Studien für sein Werk, Columbus: geografen J. G. Kohls* forarbejder til værket "Geschichte der Entdeckung Amerika’s von Columbus bis Franklin", der udkom i Bremen 1861, efter at forfatteren 1854-58 havde berejst USA.
Bertha* sah durchsichtig aus: den unge Bertha Moltke-Huitfeldt* (1832-57), g.m. den italienske adelsmand Luigi di Ferrari Corbelli* , har åbenbart været svagelig. Hun døde allerede i 1857, kun 25 år gl.
Constanze Jacobi* ist … nicht mit der Gräfin* : den unge musikalske Constance J.* er åbenbart faldet i unåde hos grevinde M-H* , sikkert på grund af ægtemandens* store interesse for den smukke og talentfulde unge dame.
der Scorpion: under sin rejse i sommeren 1854 blev HCA stukket/bidt af et insekt, som dog næppe var en skorpion. Imidlertid havde han store smerter, og det hjalp først, da han i München kom under behandling af den kgl. livlæge F. X. Gietl* (1803-88).
könig. Auszeichnung: ud over et besøg hos det bayerske kongepar* * i Hohenschwangau fik HCA ikke nogen udmærkelse under sit ophold i München.
Neugebauer* … sein Buch über die Moldau und Walakei: Johann Ferdinand Neugebauer* (også stavet Neigebaur) (1783-1866) var en overordentlig flittig skribent inden for forsk. genrer, udgav i 1854 sin Beschreibung der Moldau und Walachei. JFN* havde tidligere været preussisk generalkonsul i Donau-fyrstendømmerne M. og W.
nach Demidoff* : efter rejseberetning af Anatole Nikolajevitch Demidoff* (1813-70), "Voyage dans la Russie méridionale et la Crimée, par la Hongrie, la Valachie et la Moldavie exécuté an 1837", udg. 1840.
