15.05.1854 Dagbogsuddrag Mandag 15. Paa Posthuset. Klokken 11 kjørt med Fru Serre og Einar* ud til Maxen, jeg tiltvang mig baglænds Plads for at han kunde have det bedre. Veiret smuk, Skoven grøn. Minna* tog glad mod os; strax efter Middagsbordet blev en vedvarende styrtende Regn saa at vi ikke kunde komme ud, den unge Musiker Heinrich Reccius* var her. Vi fik en Nøgle frem og skulde høre den svare, aldrig havde jeg prøvet Sligt. Det viiste sig at jeg havde stor magnetisk Kraft, der var sandeligt intet Selvbedrag, jeg kunde neppe holde den; mit Navn sagde den og da der spurgtes om Aanden i mine Skrifter svarede den »Edelmut«; jeg følte mig afficeret derved; siden kom Einar* ned, men ham vilde Nøglen ikke indlade sig med og da der spurgtes hvorfor svarede den »Unglaube«, den unge Reccius* gik det være, ham havde Nøglen ogsaa imod og paa Spørgsmaalet hvorfor svarede den »dum«! jeg blev forlegen paa Nøglens Vegne, og paa den unge Mands* . – Vi spurgte om det første Bogstav til Einars* Moders* Fornavn og ikke ham men mig svarede den I. Det hele er mig aldeles ubegribeligt, men at her ikke var Bedrag er jeg forvisset om. —
den unge Musiker Heinrich Reccius* var her: den ene af de to musikalske brødre, Heinrich* og Karl August Riccius* , som FrS havde taget sig af, jf. dagbog [1844-07-13].
Vi fik en Nøgle frem og skulde høre den svare: udg. ser sig ikke i stand til forklare den nøglekunst, som HCA m.fl. hér praktiserer og åbenbart var meget optaget af. –
