Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
29.07.1861 Dagbogsuddrag Mandag 29. Imorges Klokken otte før jeg kom op reiste Henzelts ogsaa Serre tog til Byen. Gik med Jonas* til Marmorbruddet men blev meget nærveus[,] den unge Cohen* afreist. Sendt igaar til Frøken Heinke* , en Photographie af »Leonardo da Vincis* Nadveren«. Veiret koldt. Skrevet Sølvbryllups Sang til Eduard* og Jette Collin* . Læst om Aftenen. Brev til Jonna* .
den unge Cohen* : Hermann Cohen* (1842-1918), filosof, ven med Liszt* ,
en Photographie af " Leonardo da Vincis* Nadveren": Leonardos* berømte vægmaleri i klostret Santa Maria della Grazie i Milano (1495-98).
Sendt igaar til Frøken Heinke* : (BrevID 25124 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Skrevet Sølvbryllups Sang til Eduard* og Jette Collin* : ægteparret Collin kunne have holdt sølvbryllup 10/8 1861, men dagen blev ikke markeret, da gamle Jonas Collin* på daværende tidspunkt lå for døden.
Brev til Jonna* : brevet til Jonna Stampe* : (BrevID 10273 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
30.07.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 30. Deiligt, varmt Solskins Veir. Brev til Jonna* og Fru Collin* . Reenskrevet Historien om Sølvskillingen. Brev til Jette Collin* . Brev fra Bjørnson*
Brev til Jonna* : formentlig (BrevID 10273 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
og Fru Collin* [og gentaget i sidste linie:] Jette C:* (BrevID 21833 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Reenskrevet Historien om Sølvskillingen: HCA påbegyndte historien i Firenze juni 1862, 1. renskrift var den her nævnte på Maxen og sidste do. på Christinelund aug.1/2 1865, jf. Erik Dal* , Eventyr VII, 286.
Brev fra Bjørnson* : brevet, dat. 20.7.1861, BrevID 10261 er gengivet i Anderseniana 2. rk. III:2, pp. 220-68.
31.07.1861 Dagbogsuddrag Onsdag 31. Klokken 3 imorges kaldte jeg paa Jonas* men fik ham først op Klokken 4, han skulde efter Paafund af Fru Serre gjøre Tour til det sachsiske Schweitzs med den unge Falkenstein* ; nede i Dalen traf de Postvogn fra Glasværket og kunde kjøre til Müchlitz, der var Jernbane; de skulde bestige Bastei, seile i aften til Dresden og der boe i Serres Huus, sove i »Kinderstub«; Fru Serre kjørte ind Klokken 3, jeg gav Nattøi og Plaid samt et Par Ord til Jonas* , det er trykkende hedt. Tilaften Tordenveir.
01.08.1861 Dagbogsuddrag Torsdag den første August. Trykkende varmt; skrevet utrætteligt paa min sweitzer Historie, saa at jeg var træt og ør. Til Aften kom Generalinde Vogels* Sønnesøn* , en tyveaarig preusisk Officeer; jeg fik Brev fra Hartmann* . I et Brev fra Fru Serre fortaltes at Jonas* og Arthur Falkenstein* kom igaar Aftes til Dresden før Uveiret brød løs og at de strax gik i Theatret og saae Pigen fra Orleans; i Dag havde Jonas* været hos Reichenbach* . – Jeg var træt og gik tidlig op.
skrevet utrætteligt paa min sweitzer Historie: hermed mener HCA eventyret "Iisjomfruen", som har en indviklet tilblivelseshistorie, jf. Erik Dal* i Eventyr VII, 261 ff. Som det fremgår af de efterfølgende dagbogsnotitser, skrev HCA flittigt på "Iisjomfruen" under opholdet på Maxen 1861.
Generalinde Vogels* Sønnesøn* , en tyveaarig preusisk Officer: Alexander von Vogel* (1841-89), sen. kaptajn i den preussiske hær.
Brev fra Hartmann* : jf. BHartmann brev 554. BrevID 10268
de gik i Theatret og saae Pigen fra Orleans: Fr. Schiller* s "Die Jungfrau von Orleans".
Reichenbach* : Ludwig Reichenbach* (1793-1879), professor i botanik ved det kirurgisk-medicinske akademi i Dresden, samt direktør for det kgl. naturaliekabinet og den botaniske have i Dresden. –
02.08.1861 Dagbogsuddrag Fredag 2. Klokken 10 kom Jonas* med straalende Ansigt, han havde moret sig godt; Fru Serre foræret ham et Album til sine Portræt-Photographier; jeg betalte ham hvad hans Udflugt havde kostet ham (2 preusiske Thaler.) Sendt Brev til Mathilde Ørsted* . Skrevet meget paa Iisjomfruen. Fandt i Skoven et Pindsviin, løb hjem og kaldte paa Jonas* , Dyret laae der endnu da vi kom. – Jeg fik min Gevinst i Schiller* lotteriet to Saxe og en Kniv, Fru Serre forærede mig 3 Photograph[i]er af Dresden.
Brev til Mathilde Ørsted* : BrevID 18329
Gevinst i Schiller* -lotteriet: det " Schiller* National-Lotterie", som FAS havde taget initiativet til og hvor hvert lod gav gevinst.
03.08.1861 Dagbogsuddrag Løverdag 3 Meget varmt; skrevet paa Eventyret: Iisjomfruen.
04.08.1861 Dagbogsuddrag Søndag 4. Om Eftermiddagen kjørt over at besøge Amtmand Schmalz* og see hans Villa, den var et almindelig Huus paa tre Etager, Væggene lugtede af Vandfarve, der var ingen Træer tæt ved Huset; en viid Udsigt og Elben der krummede sig smukt, men kjedeligt i Længden; han drog mig afsted at see sin »Park«, sit »Bastei«, jeg var udaset og kjed der af, tog afsted efter en Times Forløb gjennem den smukke Kløft forbi Vesenstein og var hjemme halv syv.
05.08.1861 Dagbogsuddrag Mandag den 5 Sendt Brev til Jette Collin* . Imorge[s] før vi kom op var Frøken Wallerstoff* uden Farvel afsted. Fru Hahn* indtraf; spadseret i den varme brænde[nde] Sol. Gik om Aftenen til Finkenfang. Foræret Minna* , Fru Berg* og Margaretha* min Photographie.
Sendt Brev til Jette Collin* : jf. BEC brev 380. – BrevID 10282
Foræret Minna* , Fru Berg* og Margaretha* min Photographie: de tre damer, som til stadighed omgav FrS og var faste medlemmer af husstanden: FAS.s kusine Minna Richardi,* husbestyrerinden/veninden Caroline v. Berge* og selskabsdamen Margaret Thomas* .
06.08.1861 Dagbogsuddrag Tirsdag 6 Brev til Frøken Heinke* og Grev von Hardenberg* ; det er en trykkende Varme, Walli Heine* indtruffet. Besøg mod Aften af Skuespillerinden Fru Bouliowski* der ogsaa er Forfatterinde og hendes Mand* , der fra Ungarn besøgte hende. Jeg maatte læse Noget og Børnesnak, hun var meget beskeden, jeg fandt hende ikke saa smuk som hun almindelig siges at være. Brev til Fru Collin* .
Brev til Frøken Heinke* og Grev von Hardenberg* : de to, ikke-bevarede breve er helt sikkert takkeskrivelser for den under 6. august 1861 omtalte illustrerede udgave af 5 HCA-eventyr.
Heinke* (BrevID 22695 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hardenberg* (BrevID 22696 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Skuespillerinden Fru Bouliowski* : Lilla von Bolyovsky, f. von Szilagyi* (1834-1909). Hendes mand hed Julius v. B* .
Brev til Fru Collin* : jf. BEC brev 380. – BrevID 10282
06.08.1861 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10505337_00149_u001/3?cq=friederike%20Serre Bekanntlich ist Major Serre, der
Veranstalter der Lotterie zum Besten der Schiller* -Tiedge* -Stiftung, von einem Advocaten Pappermann* in Dresden, Namens eines dortigen Bürgers,
verklagt worden, weil ein Gewinn nicht, wie versprochen war, den Werth eines
Thalers hae. Das Gericht erster instanz hat den Kläger abgewiesen, "weil der
Geldwerth der Gewinne in der Schiller* lotterie nicht nach
der Abschätzung des Hrn. Dr. Pappermann* sondern nach der
bestimmt werde, welche der gebildete Theil des deutschen Volkes ihnen beilege,
und diese Lotterie nicht zur bürgerlichen Geschäftsspeculation, sondern zur
Förderung eines großen sittlichen Zweckes gedient habe." (Also der Zweck
heiligt die Mittel). Som bekendt er major Serre, som
har foranstaltet lotteriet til gavn for Schiller* -Tiedge* -Stiftelsen, blevet indklaget af en advokat Pappermann* , på vegne af en Dresden-borger, fordi en
gevinst ikke, som det var lovet, havde en dalers værdi. Retten har i første
instans afvist klageren, fordi gevinstens pengeværdi i Schiller* lotteriet
ikke bestemmes efter dr. Pappermanns*
vurdering, men bestemmes efter, hvilken værdi den dannede del af det tyske folk
tillægger den, og dette lotteri ikke har tjent til borgerlig
forretningsspekulation, men til at fremme et stort moralsk formål (Altså, målet
helliger midlet).