H.C. Andersen centret

30.07.1856 Dagbogsuddrag Onsdag 30. Efter Middagsbordet kjørte vi til Dresden, hvor jeg i Serres Huus traf Regisseuren fra Gotha^* , der vil lade opføre der: die neue Wochenstube. Tog ind i Stadt Rom. I Theatret ikke Hamlet men Robert og Bertram. –

30.07.1856

[Klip med hjerte og to mænd i galge, derunder:]

Finstre Grillen, auf, entflieht!
Sonnenschein ist morgen
Kurz ist unsres Lebens Lied
Kaum so lang wie Sorgen!

H.C. Andersen

Maxen 30 Juli 1856

31.07.1856 Dagbogsuddrag Torsdag 31. Kjørt med Serre til Auerbach^*  som forærede mig »Schatzkästlein«, var hos Gutzkow^* og Ditmarchs^* . Sendt Breve til Frøken Heinke^* i Breslau, og til Frøken Deeken^* i Pilnitz, samt Fru Scavenius^* . Middag hos Carus^* , der saae paa min Philipens og beroligede mig noget; brændte mig der skrækkeligt paa Suppen. Læste et Par Historier og forærede ham^* og Kongen^* hver et Exemplar. Her i Hotellet kom til mig min Leipziger Boghandler Wiedemann^* , der bad mig skrive for sig til Dickens^* , ogsaa Beaulieu^* var her i Hotellet, vi gik sammen til Operaen, hvor Mad: Bürde-Ney^* sang i Barberen; traf der den unge Thrane^* , Søn af Obersten^* . —

31.07.1856

HCA 1962/13

Mappe formet som et bogbind af læder med hjørnebeslag og lukke af messing. I mappens ene fløj en lomme. Indsat et kobberstik med motiv fra Kristi fødsel. H.C. Andersen har egenhændigt skrevet på bindets inderside: "H.C. Andersen Maxen 31. juli 1856".

01.08.1856 Dagbogsuddrag Fredag 1. Gik paa Galleriet hvor jeg traf Auerbach^*  og hjemmefra Clausen^* , jeg var nerveus fik ikke Raphaels^* Madonna at see, gik op paa Terrassen, blev der saa mat at det var en Qval at komme ned, jeg tog tilsidst en Soldat under Armen og kom bort. – Brev fra Fru Hartmann (Thora)^* . Thyberg^* vilde med sin Hans^* gaae i Theatret, jeg sad nerveus og ventede han kom ikke, derimod den lille Baron Nolchen^* . Dawison^* spillede »Hansjörge«, jeg var opløst i Graad, gik ned til Ditmarsch^* der stod i Parquettet bad ham bringe Dawison^*  min Tak og Hilsen dersom han kjendte mit Navn. Ditmars^* førte mig over Theatret til Dawison^* , der sagde det var ham hans høieste Ønske at gjøre mit Bekjendskab. »Hvor træffer jeg dog i Selskab sammen med Andersen! har jeg i Dag sagt og skal jeg see Dem her! De har gjort mig uendelig lykkelig«. Jeg lovede at besøge ham og han lovede mig sit Portræt. – Bonjour spillede han mesterlig men oven paa Hansjörge havde det ikke den gribende Virkning som da jeg første Gang saae det.