08.12.1851
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 8. Dcbr. [18]52 [51]
Mein theurer Herr Professor!
Wie sehr habe ich mich über den Inhalt Ihres letzten Schreibens gefreut; Von Herzen gratulire ich zu dem so wohl verdientem Titel, der keinem Würdigern geschmückt.
Über das Genie breitet ein Schutz Engel seine Fittige – so entgingen Sie auch glücklich der Gefahr – , als der Balken auf Ihr Haupt fiel! -
Wie viel Schönes werden Sie jetzt mit Ihrem warmen Herzen mitten unter den Schneelawinen schaffen, die auch uns hier in Maxen völlig vergraben, und oft viele Tage jede Communication mit der Stadt abbrechen!
Wir sitzen so zu sagen fest – unter diesen Schneebergen die sich rund herum aufthürmen; und werden das Fest wohl auch in Maxen zu bringen! Hier habe ich meine Kinder, meine Armen – die Beamten – die sich Alle freuen wenn ich ihnen den Christbaum putze – in der Stadt ist Jeder mit sich beschäftigt – und vermißt mich nicht.
Mein Mann ist wohl und munter und thätig im Einrichten einer neuen Fabrick – und wir arbeiten – lesen – und ich schreibe viel – so vergeht die Zeit. Auch ist [sic] Schneckenleben wird uns lieb – ;
Nur bin ich immer so unwohl, und körperlich elend! Der Arzt sagt mit dem ersten Frühjahr müßte ich nach Kissingen! Könnten wir uns in einem Badeorte finden! ./.
Vor Allem wollte ich Sie aufsuchen, den Gips Abguß, nach der Natur – sey es auch nur Maske von Orstett* mir gütig zu besorgen! Ich hatte die Absicht denselben zu seiner Sammlung Carus* zum Geburtstag zu schenken – [tilføjet i margenen: welcher den 1t oder 2t Januar gefeiert wird,] – er müßte aber Ende dieses Monats sicher hier eintreffen. Wenn sie den Auftrag, an einen solchen Gips Statuen Verkäufer geben, ihn gut einzupacken, und mit der sichersten Gelegenheit hierher zu senden – so hätten Sie die wenigste Mühe. Die Kosten bitte mir zu schreiben, ich kann durch Leon Moltke* dann meine Schuld Ihnen leicht abtragen! –
Mit großer Spannung erwarten wir jeden Abend, wo die Zeitungen anlangen! Welch kühner Staatsstreich des L. Napoleon* in Paris. Sicher ist er vom Norden aus gedrängt worden! Wie Alles enden wird. Gewiß kehrt die Ruhe bald dort zurück!
Moltkens* * haben die Freude gehabt Leon* auf einige Tage hier zu sehen, bey seiner Abrufung von Paris. Elisens* Bruder* mit Frau* und Tochter* , aus Wien kommend haben sich für den Winter in Dresden etablirt – So sehr nun Erstere* die Bekanntschaft ihrer Schwägerin* fürchtete (- die wie bekannt früher auf dem Theater war), so soll sie liebenswürdig, gebildet und von feinen Tact sein../. Übrigens klagt Elise* , daß ihre Gesundheit, das kalte Clima von Dresden nicht vertragen kann, und über Monotonie der Geselligkeit. Sie will auch nicht Gesellschaften besuchen, Bekanntschaften anknüpfen, und so wird ihr dieser stille Aufenthalt nur Hipocondrie geben. Alle, die vom Glück verwöhnt, verzogen sind – jede Wünsche sich befriedigen können – denen versagt der Himmel die innere Befriedigung. Sie ist übrigens von einem himmlisch guten Caracter! ¬
Sobald die liebe Erde wieder von seiner weißen Hülle befreit – dann wird der Pfad, zu Andersens Baum angepf[l]anzt. Der Baum bekommt rings herum Erde, darum eine Art Gemäuer, damit er der Stützen nicht mehr bedarf und frey sein Haupt in die Lüfte trägt.
Ich werde Ihrer am 24. denken – und in der Mitternacht wo das alte Jahr scheidet! Gott segne Sie – und erhalte Ihnen den kindlich schönen Sinn, so wohlthuend für sich selbst – für Andere! –
Ein paar Zeilen von Ihnen sind wie Sonnenstrahlen in einer Winternacht!
In Treue
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse p. 3:] Wer hatte mir eine Handschrift von Jenny Lind* – von der F. Carlén* , von Orstett* versprochen?
[udskrift:]
Herrn
Herrn Professor und Schrift Steller
Andersen
in
Copenhagen
Nyhavn 34
frey
[stemplet:] DRESDEN 10. DEC. 51
Maxen den 8. Dec. [18]52 [51]
Min dyrebare hr professor!
Hvor har jeg glædet mig over indholdet i Deres seneste brev; af hjertet lykønsker jeg Dem med en så velfortjent titel, som ikke kunne smykke nogen værdigere.
Over geniet breder skytsenglen sine vinger – således undgik De lykkeligvis også faren –, da bjælken faldt ned over Deres hoved.
Hvor meget skønt vil De nu med Deres varme hjerte opleve blandt snelavinerne, som også har begravet os fuldstændig her i Maxen, og som ofte afbryder enhver kommunikation med omverdenen.
Vi sidder så at sige fast her – under disse snebjerge, som tårner sig op rundt om os, og vil vel også tilbringe højtiden i Maxen. Her har jeg mine børn, mine fattige, tjenestefolkene, som alle glæder sig over, hvordan jeg forbereder juletræet til dem – i byen er enhver optaget af sig selv og savner ikke mig.
Min mand har det godt og er munter og har travlt med indretningen af en ny fabrik – og vi arbejder – læser og skriver meget – således går tiden. Et sneglehusliv bliver også kært for os – men jeg er altid utilpas – og legemligt dårlig. Lægen siger, at jeg skal til Kissingen, så snart det bliver forår. Kunne vi blot finde os et badested.
Frem for alt ville jeg opsøge Dem for venligst at skaffe mig gipsafstøbningen – efter naturen – om det så kun er Ørsteds* maske! Det var min hensigt at skænke den til Carus* til hans fødselsdag [tilføjet i margen: som bliver fejret den 1. eller 2. januar.] Men den måtte i så fald indtræffe her i slutningen af denne måned. Hvis De afgiver en sådan bestilling til en sælger af gipsstatuer og beder om at den bliver godt emballeret, og sendt hertil ved den sikreste lejlighed – så vil det besvære Dem mindst. Skriv til mig, hvad omkostningerne er, jeg kan derved betale min gæld til Dem via Leon Moltke* ! -
Med stor spænding venter vi hver aften, når aviserne ankommer. Hvilket dristigt statskup af L. Napoleon* i Paris. Sikkert er han trængt ud af Norden. Hvorledes vil alt ende? Roen vender sikkert snart tilbage der.
Moltkes* * har haft den glæde at se Leon* nogle dage her, da han blev kaldt hjem fra Paris. Elises* bror* med kone* og datter* , som kom fra Wien, har etableret sig for vinteren i Dresden. Lige så meget som den førstnævnte* frygtedesvigerindens* bekendtskab (som bekendt var hun tidligere på teatret), så skal hun være elskværdig, dannet og med fin takt. I øvrigt klager Elise* over, at hendes sundhed ikke kan tåle Dresdens kolde klima, og over selskabslivets monotoni. Hun vil heller ikke gå til selskaber, knytte venskaber, og således vil dette stille ophold kun føre til hypokondri. Alle som er forvænt af lykken, forkælet med at kunne få opfyldt ethvert ønske – himlen nægter dem den indre tilfredsstillelse. Hun er i øvrigt en himmelsk god karakter! –
Såsnart den kære jord igen bliver befriet for sit hvide dække, så bliver stien til Andersens træ igen tilplantet. Træet får rundt om mere jord, derom en art mur, så det ikke længere behøver sine støtter og frit kan bære sit hoved oppe i luften. Jeg vil tænke på Dem den 24, og til midnat, når det gamle år tager afsked! Gud velsigne Dem og bevare Deres barnlige sind, som er så velgørende for Dem og for andre!
Et par linier fra Dem er som solstråler i en vinternat.
[tilføjelse p. 3:] Hvem havde lovet mig en håndskrift af Jenny Lind* – af fr. Carlén* , af Ørsted* ?
[Udskrift:] Hr. professor og forfatter Andersen i København, Nyhavn 34.
BrevID 17581: : FrS-brev af 8/12 1851 (Collin XI, 13/186, billedid 5092-94).
Datering: FrS har ganske vist givet sit brev årstalsangivelsen [18]52, men den rette er 1851, jf. gratulationen i anledning af professor-udnævnelsen – og poststemplet.
dem so wohl verdienten Titel: HCA var 6/10 1851 blevet udnævnt til titulær professor.
der Gefahr … Balken auf Ihr Haupt fiel: det vides ikke, hvor og hvornår HCA havde været lige ved at få en bjælke i hovedet.
meine Kinder: hermed må FrS mene børnene i det af ægteparret oprettede vajsenhus i Maxen. Adoptivsønnen Carl Serre* giftede sig først i 1854 og fik 3 sønner i årene derefter.
Kissingen: nu Bad Kissingen, kursted i det nordlige Bayern. .
kühner Staatsstreich von L. Napoleon* : Louis Napoleon Bonaparte* (1808-73), der var brodersøn af kejser Napoleon I* , var i 1848 blevet valgt til præsident i den 2. franske republik. Ved et statskup 1851 lod han sig kåre til præsident for 10 år, året efter udråbte han sig selv som kejser under navnet Napoleon III* (kejser 1852-70).
Elisens* Bruder* mit Frau* und Tochter* : grevinde Eliza Moltke-Huitfeldts* broder er den grev Léon Grigorievich Razumovsky* (1816-68), der siden blev hertugdømmet Sachsen-Coburgs gesandt hos kejser Napoleon III* , fruen hed Rosa R., f. v. Löwenstern* (1820-?) og datteren Alexandrine R.* (1845-93).
