08.08.1851 Dagbogsuddrag  Fredag 8. Varmt, dog gyser jeg! min Kind er endnu hoven. Viggo* reiser i Dag over Berlin hjem; jeg har givet ham 10 preusiske Thaler med, Brev til Bjelke* og hjem til Excellensen paa Glorup* , til Fru Drewsen* og til Eduard* . – (Talte i Theatret i gaar endeel med Theodor Hells* Datter* ). – Klokken 3 kjørte jeg til Banegaarden med Viggo* , der tog 3 die Plads til Berlin; jeg var ganske veemodig stemt ved at slippe det kjære Menneske, gik hen til Deckens* * * * hvor Hofpræsten og Flere vare, en Grevinde........ fra Breslau, som bad mig besøge sig der; jeg læste saa jeg var udaset. Gik i Theateret Coriolan, (Emil Devrint* ) fortræffeligt! Moderen ypperlig; morede mig særdeles; fandt mig eensom hjem[me]; Larm af Vogne der kom fra »Vogelwiese«. – Efter Comedien kom hjem Borries* , der i Kjøbenhavn har glemt at faae østerisk  Visa og ikke kan komme til Wien og Tyrol, jeg raadede ham at skrive om Pas hjem og gaae nu til Nyrnberg og München.

 

Brev til Bjelke* … til Excellencen paa Glorup* …til Fru Drewsen* og til Eduard* : HCA skrev til diplomaten Grev Rudolph Bielke* (1810-55), der i 1851 blev gesandt i Berlin (BrevID 23787 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) til grev Gebhard Moltke-Huitfeldt* (BrevID 24928 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) til fru Ingeborg Drewsen* , f. Collin (1804-77) ((BrevID 23789 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) og til hendes broder, Edvard Collin* , jf.BEC brev 246 BrevID 6207

Hofpræsten: kan ikke identificeres.

Coriolan: tragedie af William Shakespeare* med Emil Devrient* (1803-72) i titelrollen som den romerske general Coriolan.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 24928, 23789, 6207