16.02.1861
Dato: 1861-02-16
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 16 Fbr 1861.
Theurer, verehrter Freund!
Längst schon mahnte mich mein Herz, mich Ihnen schriftlich zu nahen, aber die Unruhe die mich umgab, durch die Gegenwart meiner Kinder* * und 3 Enkelchen* * * [fortsættes i margenen: welche 2 Monate hier waren] und die, da noch immer Serres Bureau in meinen Eß und Wohnzimmer ist, sich in meiner kleinen Vorderstube aufhalten mußten, wo mein Schreibtisch steht – und mir jedes ruhige, einsame Stündchen nahmen – ist die Ursache meines längern Schweigens! – Meine Gedanke voll Liebe, Verehrung, und Treue oft flüchteten zu Ihnen, und theilten Ihren theilnehmenden Herzen so Manches mit, was mich beschäftigte! –
Auch machte mir meines Pflegesohnes* Zustand Sorge. Er sieht wohl aus, aber oft kommt plötzlich eine Ohnmacht über ihn – und der Arzt meint, es gehe vom Gehirn aus, und das ist immer ein schlimmes Zeichen. ./.
Gestern erhielt ich von Gräfin Moltke* aus Paris einen Brief. Sie ist glücklich, daß Sigwald* wieder bey ihr ist, und wird mit ihm nach Florenz gehen, um ihrer Bertha* Kinder zu sehen. So unangenehm ihr anfangs der Ankauf von den Herzog v. Augustenburgs Gütern war, so sagt man doch sie seien 1 Millionen Thaler werth – und Gr. M.* hätte kaum die Hälfte dafür bezahlt – ein Zug von Patriotismus ist es doch. Die arme Clara* schreibt traurige Briefe über das Blindsein der Mutter* , ich tröste sie immer mit Frau v. Berge* , die ja jetzt wieder schreibt und lieset. Das Studium der dänischen Sprache – (ich sagte vorhin, ein Zug von Patriotismus, jetzt sage ich hier, ein Zug von Liebe und Freundschaft) – macht ihr viel Freude und Zerstreuung! Frau v. Berge* ist noch in Magdeburg – tägl. erwarte ich sie zurück – da dem armen Baron Allbedyll* wieder ein leichter Schlaganfall getroffen. In N. 6 der Leipziger Mode Zeitung steht ./. ein Artikel ein Haus in Dresden – er ist voller Wahrheit im rosigsten Lichte, über uns dargestellt – wüßte ich, es wäre Ihnen lieb – ich schickte Ihnen eine Nummer!
Vom Gr. Herz.* v. Weimar erhielt ich kürzlich einen langen, liebenswürdigen Brief! Welche für mich so angenehme Folgen, hat doch unser zufälliges Begegnen, auf dem Rhein, gehabt! – Ich hätte die größte Lust, die Villa zu haben, und zu kaufen, aber der Müller, der glücklicher Besitzer, wartet auf einen reichen Lord – der ihn anstatt 3,000 rh., wie sie kaum werth – 20,-25,000 rh. wie er zu Serre sagte dafür geben soll! – Ihr Loos hat nach der Berechnung, einen Verlags Artikel gewonnen, immer 10 Verlags Artikel, als Schiller* , Weber* -Album, Apotheose von Genelli* , Wilh. Tell* mit Zeichnungen von Kaulbach* , die Mad. del Sisto von Steinla* retouchirt pp. Schiller* s Leben und Demetrius, – der 11t. Gewinn ist ein Größerer, Geschenk oder angekaufter Gegenstand. – Endlich sind die Gewinnlisten, zu welchen gleichsam zur Veröffentlichung das Publikum gezwungen Serre, beendet – ./. sobald sie fertig gedruckt sind – wird das Gewinn Austheilen beginnen, vielleicht Ende März! – Haben Sie nicht gehört, daß man die Berechnung gemacht, legt man jedes Loos über einander, erreichten sie eine Höhe, wie unsre Kreuzkirche bis zur Kuppel – legt man sie einzeln neben einander – bilden sie 16 M[eilen] so weit von hier bis Leipzig. Über 7 000 sind gestohlen und verloren. – So zurück gezogen ich von der Gesellschaft lebe, da ich in meiner zerstörten Wohnung keine größere Soirée geben kann – entschädige ich mich, mit einem Cursus der Kunst-und Malerey Geschichte, welche ich auf dem Kupferstich Cabinet durch gehe, und welchen der Herr Direktor Gruner* , mit größter Liebenswürdigkeit leitet. Auch höre ich die Vorträge über Göthe* vom Professor Hettner* , der mit Wärme und Begeisterung für ihn – vorträgt. Seine englische und französische Litteratur Geschichte, jetzt schreibt er die Deutsche, des l8. Jahrhunderts – wird allgemein als Vorzüglich anerkannt, ich lese sie mit Albertine* , die zum Besuch in der Stadt ist. Recht ./. interessante Abende hatte ich im engsten Kreise bey Carus* . Alle Freundschaft und nähren Verkehr, welche er auf die edle Frau von Lüttichau* , übertragen – welche ihm der Tod entrissen – von all dieser Theilnahme – bringt er ein schönes Theil auf mich über, die Einzige beinahe, die aus dieser Zeit ihm übrig geblieben – oft bin ich dort – dann lieset er Aufsätze Beobachtungen – aus seinem Leben, vor oder zeigt neue Kohlzeichnungen oder andere erworbene Schätze! Ich bin Gott so dankbar, mir das Glück zu gewähren einem solchen Manne, nahe zu stehen, man schöpft immer Neues und Herrliches – aus diesem unerschöpflichen Born, von Geist und Wissen! –
Eine wahre Seccatura wie die Italiener sagen – ist aber Fräulein v. Mühlenfels* diesen Winter für uns. Immer in Streit und Widerspruch mit Serre, immer wieder unternehmungs eifrig, hat sie ewig neue Vorschläge, obgleich sie immer ./. ein edles Ziel der Wohlthätigkeit haben.
Daß Auerbach* Vorleser der neuen Königin von Preussen* geworden, haben Sie gehört, ob ihre Wahl – bey seiner Richtung eine glückliche, mag dahin gestellt sein.
Verschwände nur erst in Ihren lieben Briefe der Hauch des Ernstes fast möcht ich ihm Hypocondrie nennen! Wer so productiv – Erfindungsreich – thätig – wird nicht alt. Ihn schmückt die ewige Jugend. Wie freue ich mich wieder von Ihnen Neues zu lesen! – Ich hoffe, ich verlange nach dem Glück Sie wieder in Maxen zu besitzen – Italien ist nicht für Sie verschloßen. – wie still und sorglos soll man in Florenz leben – und Roms Pforten werden sich nach dem Fall Gaetas wieder öffnen, wenn auch in anderer Gestalt! Und wogt es auf und ab dort nicht seit Jahrhunderten – ist sie auch dem steten Wechsel Unthertan – die ewige Stadt bleibt doch in ihrer Hoheit.
[i margenen, p. 6:] Wieder ist das Blatt zu Ende. Nur noch von Serre, Minna* , Marg.* einen Herzens Gruß. Treu und unverändert die Ihrige. Fr.
[i margenen, p.2:] Ich habe einen Verlust gehabt, man hat mir den Brief Thorwalzens* von der Stampe* genommen.
Dresden den 16. Fbr 1861.
Dyrebare, ærede ven!
Allerede for længe side bød mit hjerte mig at skrive til Dem, men uroen, som omgav mig ved tilstedeværelsen af mine børn* * og 3 børnebørn* * * , som var her i 2 måneder, og da Serres kontor befinder sig i spise- og dagligstuen – måtte opholde sig i min lille forstue, hvor mit skrivebord står – og derved fratog de mig enhver rolig ensom time – så er det årsagen til min tavshed! – Min tanke fuld af kærlighed, ærbødighed og troskab flygtede ofte til Dem, og meddelte Deres deltagende hjerte så mange ting, som beskæftigede mig!
Min plejesøns* tilstand bekymrede mig også. Han ser godt ud, men ofte kommer han pludselig i afmagt – og lægen mener, det stammer fra hjernen, og det er altid et grimt tegn.
I går modtog jeg brev fra grevinde Moltke* i Paris. Hun er lykkelig over, at Sigwald* igen er hos hende, og vil tage med ham til Florenz, for at besøge Berthas* børn. Så ubehageligt salget af hertugen af Augustenborgs godser var, så siger man, at de dog er 1 million daler værd – og gr. Moltke* havde knap betalt halvdelen derfor – et patriotisk træk er det dog. Den stakkels Clara* skriver sørgmodige breve om moderens* blindhed, jeg trøster hende altid med fru v Berge* , som nu igen skriver og læser. Studiet af det danske sprog – (jeg sagde før, et patriotisk træk, nu siger jeg her: et kærlighedens og venskabets træk), glæder hende og adspreder hende meget. Fru v. Berge* er endnu i Magdeburg – dagligt venter jeg hende tilbage – da den stakkels baron Allbedyll* igen har fået et slagtilfælde. I nr. 6 af Leipziger Mode Zeitung står en artikel Ein Haus in Dresden – det er skrevet om os, fuld af sandhed i det mest rosenrøde skær – hvis jeg vidste, om De ville blive glad derfor, så ville jeg omgående sende Dem et eksemplar.
Fra storhertugen* af Weimar modtog jeg for kort tid siden et langt, elskværdigt brev! Hvilke behaglige konsekvenser det har haft for mig, at vi tilfældigt mødtes på Rhinen! – Jeg havde den største lyst til at have den villa og købe den, man mølleren, den lykkelige ejer, venter på en rig Lord, som vil betale ham 20-25.000 rh i stedet for de 3.000 rh, som Serre sagde, den næppe var værd! – Deres lod har efter beregningerne vundet en forlagsartikel, det er jo dog 10 forlagsartikler, såsom Schiller* , Weber* -album, apoteose af Genelli* , Wilhelm Tell* med tegninger af Kaulbach* , Mad. del Sisto, som er retoucheret af Steinla* m.m., Schillers* liv og Demetrius. Den 11. gevinst er en store gave eller indkøbt genstand. – Endelig er gevinstlisterne afsluttet, dem tvang publikum Serre til at offentliggøre; så snart de er trykt, vil gevinst-uddelingen begynde, måske i slutningen af marts!
Har De ikke hørt, at man har lavet en beregning, at hvis man lægger hvert lod oven på hinanden, ville lodderne nå helt op til vores Kreuzkirkes kuppel – hvis man lægger dem enkeltvis ved siden af hinanden, ville de række 16 mil, så langt som herfra til Leipzig. Over 7.000 er stjålet eller gået tabt. – Så tilbagetrukket fra selskabslivet, da jeg i min forstyrrede bolig ikke kan give en store soirée, holder jeg mig skadesløs med et kursus i kunst- og maleri-historie, som jeg gennemgår på kobberstikkabinettet, og som hr direktør Gruner* leder med stor elskværdighed. Jeg hører også foredragene om Goethe* af professor Hettner* , som fortæller om ham med varme og begejstring. Hans engelske og franske litteraturhistorie for det 18. århundrede, nu skriver han den tyske, bliver alment anerkendt som den foretrukne, jeg læser den sammen med Albertine* , som er på besøg i byen. Jeg havde ret interessante aftener i en snæver kreds hos Carus* . Al venskab og nærmere omgang, som han havde til fru von Lüttichau* , lader han mig få del i, nu hvor hun er revet fra ham ved døden, jeg er jo den eneste tilbage fra den tid – ofte er jeg der – så læser han sine artikler, iagttagelser fra sit liv for mig – eller viser nye kultegninger eller andre erhvervede skatte! Jeg er Gud så taknemlig, at han yder mig den glæde at stå en sådan mand nær, man skaber altid nyt og herligt, af denne uudtømmelige kilde af ånd og videnskab!
En sand plage som italienerne siger – er frøken v. Mühlenfels* for os denne vinter. Altid i strid og opposition mod Serre, da hun hele tiden er ivrig for at gøre noget, har hun evindeligt nye forslag, selv om hun altid har et ædelt formål med velgørenheden.
At Auerbach* er blevet oplæser for den nye dronning af Preussen* , har De hørt, men om hendes valg er heldigt – det må tiden vise.
Hvis ikke det strøg af alvor i Deres kære breve forsvandt, ville jeg kalde det hypokondri! Den der er så produktiv, opfindsom – arbejdsom – bliver ikke gammel. Ham smykker den evige ungdom. Hvor jeg glæder mig til atter at læse nyt fra Dem! – Jeg håber, ja længes efter den lykke igen at have Dem her i Maxen – Italien er ikke lukket for Dem – hvor stille og sorgløst man kan leve i Florenz – og Roms porte vil åbne sig igen efter Gaetas fald, om end i en anden skikkelse! Og har det ikke altid bølget frem og tilbage der i århundreder – også den er underkastet den evindelige forandring – men den evige stad forbliver dog i sin højhed.
[i margenen, p. 6:] Igen er arket til ende. Kun endnu en hjertelig hilsen fra Serre, Minna* , Marg.* Tro og uforandret, Deres Fr.
[i margenen, p. 2:] Jeg har haft et tab: Man har taget Thorvaldsens* brev fra fru Stampe* fra mig.
BrevID 18294: FrS-brev af 16/2 1861 (Collin XI, 16/229+10/145, billedid 4939-40, 5272-75).
der Ankauf von den Herzog von Augustenburgs Gütern: grev A. G. Moltke-Huitfeldt* købte i 1861 el. 1862 Graasten slot med tilhørende ladegård plus gården Fiskbæk af den danske stat, som 10 år tidligere havde beslaglagt godset efter hertug Christian Augusts* (1798-1869) deltagelse i treårskrigen 1848-50, på oprørernes side. Greven* ville dermed styrke danskheden i det sydlige Slesvig. Efter nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig solgte han besiddelsen igen (1866) til den augustenborgske hertugs yngste søn, prins Christian* af Augustenborg (1831-1917), der videresolgte det til sin bror, hertug Friedrich* (VIII) af A (1829-80).
Berthas* Kinder: Det er ikke lykkedes udgiveren at fastslå, hvilke børn det drejer sig om. Ægteparret Corbelli* * fik et barn, som døde i 1854. jvf. BrevID 6265.
Kreuzkirche: Den evangeliske hovedkirke i Dresden.
In N.6 der Leipziger Mode Zeitung steht ein Artikel Ein Haus in Dresden: artiklen trykt som"Beiblatt" til "Allgemeine Modenzeitung" nr. 6 og gengivet nedenfor. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=17407:
Hier las der liebenswürdige Andersen seine reizenden Mährchen und Historien, die gerade durch ihre Einfachheit so sehr anziehen, aber oft einen viel tiefern Sinn haben als der oberflächliche Leser entdeckt oder nur vermuthet.
Aber nicht blos den geselligen Freunden huldigt man in diesem Hause, die liebenswürdige Herrin desselben spendet mit echt christlicher Milde reichliche Almosen, lindert die Noth und hebt das Verdienst wo sie nur immer kann. Mehrere junge Künstler verdanken ihr allein ihre ganze Ausbildung ... Das ist das vielgekannte Haus in Dresden, das Seeresche Haus, und das sind seine Bewohner, zwar nur alla prima gemalt, aber doch naturgetreu und wahr.
Beiblatt zur Allgemeinen Moden-Zeitung, No 6. 1861, s. 44-45. [Baumgärtner]
Her læste den elskværdige Andersen sine henrivende eventyr og historier, som netop er så tiltrækkende ved deres enkelthed, men ofte har en meget dybere mening end den overfladiske læser opdager eller aner.
Men ikke kun husets venner hylder man her, den elskværdige frue selv spenderer med ægte kristen mildhed almisser, lindrer nøden og gør en god gerning, hvor hun kan. Adskillige unge kunstnere kan takke hende for hele deres uddannelse … Det er det kendte hus i Dresden, det Serreske hus, og det er dets beboere, ganske vist kun overfladisk beskrevet – men dog naturtro og ægte.
Verlags Artikel, als Schiller* , Weber* Album: her nævnes eksempler på indkøbte gevinster såsom de udgivne alben for Friedrich Schiller* (med HCA-bidrag) og for komponisten Carl Maria von Weber* (1786-1826).
Apotheose von Genelli* : stik af tegneren og maleren Bonaventura Genelli* (1798-1868).
Wilh. Tell* mit Zeichnungen von Kaulbach* : jf. note til BrevID 18216.
die Mad. del Sisto von Steinla* retouchirt: kobberstik af Moritz Steinla* (1791-1858) efter Dresdner Galleriets berømteste billede, "Madonna del Sisto" af Rafael* .
Schillers* Leben: hermed menes nok den Schiller* -biografi, som digterens svigerinde, Caroline von Wolzogen* (1763-1847) udsendte under titlen "Schillers Leben. Verfasst aus Erinnerungen der Familie, seinen eigenen Briefen und Nachrichten seines Freundes Körner* " (Stuttgart 1830). Den i Dresden bosatte Körner, d.v.s. Christian Gottfried K.* (1750-1831), var en af Fr. Schiller* s nærmeste venner, som 1785-87 ydede den fattige digter husly i sin sommerbolig i Dresden- forstaden Loschwitz.
Demetrius: skuespil-fragment, som forelå ufuldendt ved Schillers* død 1805, opført 1. gang i Weimar 1857 i bearbejdelse ved Gustav Kühne* .
Direktor Gruner* : Ludwig Gruner* (1801-82), kobberstikker og fra 1852 direktør for det kgl. kobberstikkabinet i Dresden.
Carus* … die edle Frau von Lüttichau* : Carus’* nære veninde, generalintendantens hustru, var død i 1856 og hans egen hustru i 1859, hvorfor den 80-årige kgl. livlæge m.m. stod uden kvindelig bistand til varetagelse af husets selskabelige opgaver.
Seccatura: ital. for "belastning/plage" el. "til besvær", trods venindens store hjælpsomhed.
der neuen Königin* : dronning Augusta af Preussen* (1811-90), fra 1871 tysk kejserinde. –
Gaeta: – Garibaldi* gik i land i Syditalien, erobrede Napoli og indesluttede Frans 2., den sidste konge i kongeriget "Begge Sicilier", i fæstningen Gaeta. – og kampene ophørte den 13.2.1861
