20.01.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 20. J[anuar]. [18]59
Verehrter, theurer Freund!
Nein, länger kann ich Ihr Schweigen nicht ertragen, ich habe 14 Tage vor Weihnachten Ihnen einen Brief nebst ein Kästchen gesendet, worinnen eine Garnitur Ametistknöpfe, welche ich hatte in der Müglitz einst selbst gesucht – gefunden – und schleifen laßen – und welche so rein und dunkel waren, den orientalischen gleich – und gefaßt – ich hoffte Sie würden sie tragen, und Ihnen Freude machen – da sie hier auf Maxner Grund und Boden gefunden sind ich höre kein Wort – vielleicht sind sie verloren gegangen – da der Diener sich keinen Postschein hat geben laßen – es wäre mir doch sehr unangenehm!
Man sagte mir, es sey ein reizendes Märchen in der Europa von Kühne* ./. leider konnte ich die Nummer noch nicht erlangen, der Stein des Weisen! Wie freue ich mich darauf. Die neuen Historien, die meinen Namen tragen habe ich hin und her versendet – in so mancher Freundes Hand gelegt – auch nach Venedig an die liebe Frau v. Göthe* geschickt! Ich vermiße sie unaussprechlich! – Graf Moltkes* * sind nach Wien gereiset, Harald* schrieb, daß er nach der Sardinischen Grenze marschiren müßte, und da eilte Eliza* von Angst getrieben hin, und der Graf* gab widerstrebend die Einwilligung zur Reise. Kaum waren sie fort, so kam eine telegrafische Depesche, Harald* marschirte nicht, sondern stünde mit seinem Regimente ./. bey Brünn! Margaret* ist dann wieder b[e]y mir wie sonst – es war nach der Ankunft des Grafen* kein Platz mehr in ihrer Wohnung – und da sie die Marietta* und Carl* von Paris wieder kommen ließen erklärten Beide, nur wenn Margaret* das Haus verließe, kämen sie wieder, da sie sich ihrer Aufsicht nicht unterzögen und so ist Alles wieder im Gleise – nur daß Marg.* fühlt – daß Luxus und andere Annehmlichkeiten, keine Treue, Festigkeit – und Familienleben ersetzen könnten – in einem Verhältniß.
Heute ist die Hochzeit des Grafen Hoffmanseck* und der Engländerin* welche bey Gräfin Krokow* war, und deren Bekanntschaft sich den 28 st. July entspann. Ich höre Friederike Bremer* kommt zum Frühjahr für einige Zeit nach Dresden ich hoffe sie kennen zu lernen../.
Mein Mann ist trostlos. Unerwartet schreibt der Gr.Herz.* v. Weimar, daß er nur unter der Bedingung Protection Gartenhaus pp geben wollte, wenn Serre wieder in das hiesige Comité träte, und gewissermaßen unter dieser Contrôle oder Authorität sich stellte. Daß [sic] thut mein Mann auf keinen Fall, er läßt sich seine Freiheit nicht beschränken, und da das hiesige Comité, nur die Poeten, nicht Schriftsteller zu unterstützen denkt – widerstrebt ihm schon diese Richtung. So gehen die Debatten von Neuem los – und Gott weiß wie Alles noch endet! – Hätte nicht der Gr. Herz.* mir vor Kurzem, einen so herzlichen Brief geschrieben – unerwähnt aller Geschäfte – so fürchtete ich – er ließe es mir entgelten.
Was sagen Sie, daß Lizst* [sic], sein Directorium der Weimarschen Capelle für das Theater aufgegeben. Man hat bey einer Oper, eines seiner Schüler, P. Cornelius* , ein solches ./. Mißfallen, laut gezeigt – daß er augenblicklich sein Amt niedergelegt! Jetzt dominirt Dingelstedt* , er ist die 1t Hand des Gr. Herz* ; man haßt und fürchtet ihn, schreibt man mir, und obgleich man Lizst* [sic] für das böse Prinzip dort hielte – so sey man nicht gebessert!
Das neue Museum geht vorwärts die 7 Raben sind das 1te Bild – Preller* führt die Fresken, der Odissée aus, und ist jetzt auf 1 Jahr mit Familie nach Italien gereiset – wozu ihm 1000 Trh. vom Gr. Herz.* bewilligt sind. Herr von Binzer* , ein junger Maler den Frau von Göthe* sehr protegirt – Graf Kalkreuth* auch ein Landschafter – und Genelli* , der zu Ostern als Director der Maler Academie nach Weimar kommt – bilden den Verein! – In den Zeitungen stand, daß zum Winter, die neue ./. Oper, aus dem Nibelungenlied, von Wagner* in 4 Abtheilungen ausgeführt wird – dazu von Nah und Fern die besten Kräfte verschrieben werden – auch die Schröter Devrient* welche die Bühne, als jetzige Frau von Bock* wieder betreten will soll dort debutiren. Hier hat man es ihr abgeschlagen, weil sie sich 1848 zu democratisch hier bewiesen und der Hof sie nicht sehen will! –
Wie glückl. wir Alle sind, daß meiner Schwiegertochter* Schwester Caroline Cerrini* welche bey der Fürstin Liefen* in Paris lebte – zur Hofdame der Prinzessin Augusta* hier ernannt, können Sie denken. Herr Andersen* hat mir sein dänisches Gedicht Ihnen dedicirt geschickt – leider verstehe ich nichts davon! – Man versichert mich daß mein kleines Gedicht Marienbad in dem Buche sehr gefällt, und Graf Hohenthal* schickte ./. mir neulich ein großes, herrliches Bouquet dafür. Ich will Andersen* das Buch schicken, vielleicht sehen Sie sich es an, wie es sich gedruckt ausnimmt! –
Frau von Zöllner* vegetirt noch! –
Hat denn Fr. von Scavenius* sich über das kleine Medaillon von Rietschel* gefreut was ich ihr schickte? –
Das Weber* denkmal, Carl M. v. Weber* colossale Statue von Rietschel* ist auch beendet und aufgestellt! – Von Carus* ist ein Carus* Album erschienen, worinnen 6 schöne Kohlen Zeichnungen photografirt von Brockman* sind. Zu Ostern gibt er ein Medicinisches Buch heraus. Erfahrungen meiner Praxis! – Emil Devrient* hat sich mit der hiesigen Intendantur entzweyt und man glaubt – tritt nicht mehr auf. Aber beruhigen Sie mich, bald, bald – ist das Kästchen verloren – denken Sie noch meiner freundl..
Getreulich und ergeben
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Wie geht es Herrn Drewsen* – Grüßen Sie ihn von uns Allen.
[i margenen, p. 6:] Mein Mann ist in Leipzig.
[udskrift:] An dem Herrn Professor Andersen
Ritter mehrerer hoher Orden
in Copenhagen
frei
[stemplet:] DRESDEN 21 JAN.59
Dresden den 20. J[anuar]. [18]59
Ærede, dyrebare ven!
Nej, længere kan jeg ikke tåle Deres tavshed, 14 dage før jul sendte jeg et brev og en lille kasse, hvori der lå ametystknapper, som jeg en gang selv har fundet i Müglitz og ladet dem slibe – og de var så rene og mørke lig de orientalske – og fået dem indfattet – jeg håbede, De ville bære Dem, og at De ville få glæde deraf, da de er fundet her på Maxen-egnen – og jeg hører ikke et ord, måske er de gået tabt, og da tjeneren ikke har fået en kvittering – det ville dog være mig meget ubehageligt!
Man sagde mig, at et henrivende eventyr var i Kühnes* Europa, desværre kunne jeg ikke få fat i det nummer med De vises Steen! Hvor jeg glæder mig til det. De nye historier, som bærer mit navn, har jeg sendt rundt omkring – og lagt i så mangen en vens hånd – også til Venedig til den kære fru v. Goethe* . Jeg savner hende usigeligt. Grev Moltkes* * er rejst til Wien, Harald* skrev, at han måtte marchere mod den sardinske grænse, og da ilede Eliza* drevet af angst derhen, og greven* gav modstræbende tilladelse til rejsen. Næppe var de fremme, så kom der telegrafisk besked, at Harald* ikke marcherede men stod ved Brünn! Margaret* er så igen hos mig som tidligere – efter grevens* ankomst var der ikke mere plads i boligen – og da hun lod Mariette* og Carl* komme tilbage fra Paris, erklærede begge, at de kun kom tilbage, hvis Margaret* forlod huset, da hun ikke lod sig underlægge hendes opsyn og således er alt atter på sporet – kun at Marg.* føler, at luksus og andre behageligheder ikke kan erstatte troskab, soliditet – og familieliv i et forhold.
I dag bliver grev Hoffmanseck* gift med englænderinden* , som var hos grevinde Krokow* , og hvis bekendskab opstod den 28. juli. Jeg hører, Frederike Bremer* kommer til foråret i et stykke tid til Dresden og jeg håber at lære hende at kende. Min mand er utrøstelig. Uventet skriver storhertugen* , at han kun på betingelse af protektion ville give et havehus osv., hvis Serre altså trådte ind i den nuværende komité igen, skulle han underlægge sig hans kontrol og autoritet. Det gør min mand under ingen omstændigheder, han lader ikke sin frihed begrænse, og da den herværende komité kun tænker at understøtte poeter, ikke forfattere, er han allerede imod den retning, det hele har taget. Så er debatterne på ny igang igen – Gud ved hvordan alt endnu ender? – Hvis ikke storhertugen* for kort tid siden havde sendt mig et så hjerteligt brev – uden overhovedet at nævne forretninger – så ville jeg frygte, at han også ville lade mig undgælde.
Hvad siger De til at Lizst* har opgivet at være dirigent for kapellet i teatret i Weimar. Ved en opera har man vist en så højlydt mistillid til en af hans elever, P. Cornelius* – at han øjeblikkeligt holdt op med at dirigere. Nu dominerer Dingelstedt* , for han er storhertugens* førstemand, man hader og frygter ham, skriver man til mig, og skønt man anså Liszt* for at være det dårlige element der, så er det ikke blevet bedre!
Det nye museum skrider fremad, de 7 ravne er det første billede, Preller* udfører fresker om odyseen, og er nu rejst med familien 1 år til Italien, hvortil der er bevilget ham 1000 daler fra storhertugen* . Hr. von Binzer* , en ung maler som fru von Goethe* protegerer – grev Kalkreuth* , som også er landskabsmaler, og Genelli* som til påske kommer til Weimar for at være direktør ved kunstakademiet, danner en forening! – I aviserne stod der, at den nye opera, fra Nibelungenlied af Wagner* , opføres i fire afdelinger til vinter – og at de bedste kræfter bliver indforskrevet fra nær og fjern – også Schröter Devrient* , som nu vil betræde scenen og debutere der som fru von Bock* . Her blev hun det nægtet, fordi hun i 1848 viste sig for demokratisk og hoffet ikke vil se hende! –
Hvor er vi alle lykkelige, at min svigerdatters* søster Caroline Cerrini* , som levede hos fyrstinde Liefen* i Paris, er blevet udnævnt til prinsesse Augustas* hofdame her, kan De tænke Dem. Hr Andersen* har sendt mig sit danske digt, som han dedikeret til Dem – desværre forstår jeg intet deraf! – Man forsikrer mig at mit lille digt Marienbad i bogen tiltaler meget, og grev Hohenthal* sendte mig for nylig en stor smuk buket for det. Jeg vil sende Andersen* bogen, måske ser De, hvordan det tager sig ud i trykt udgave!
Fru von Zöllner* vegeterer stadig!
Harfru von Scavenius* glædet sig over den lille Rietschel* -medaljon, som jeg sendte hende? –
Weber* mindesmærket, Rietschels* kolossale statue af Carl Maria von Weber* er også færdiggjort og opstillet! – Af Carus* er der udkommet et Carus* -album, hvori der er 6 smukke kultegninger fotograferet af Brockman* . Til påske udgiver han en medicinsk bog. Erfaringer fra min praksis! – Emil Devrient* er blevet uenig med det herværende intendantur og man tror, at han ikke mere vil optræde. Men berolig mig snart, snart – er den lille kasse gået tabt – tænk endnu venligt på mig.
Trofast og hengiven.
Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Hvordan går det hr. Drewsen* – hils ham fra os alle.
[i margenen, p. 6:] Min mand er i Leipzig.
Til hr. professor Andersen,
Ridder af flere store ordener, i København, Frit
BrevID 18066: FrS-brev af 20/1 1859 (Collin XI, 15/213a-b, billedid 5204-11).
eine Garnitur Ametistknöpfe: jf. note til BrevID 9173 med ametystknapperne. HCA havde sendt brev til FrS 23/12 1858 BrevID 23858 fra Basnæs, på et tidspunkt, hvor han endnu ikke kunne have modtaget hendes julegave. Muligvis er den først ankommet s.m. hendes brev, som han modtog 3/1 1859. Nærværende brev af 20/1 modtog han 23/3, hvorefter han så må formodes i sit brev af 24/1 BrevID 22465 at have fremsendt behørig tak.
der Stein der Weisen: eventyret "De Vises Steen" udkom 1. gang som bidrag til "Folkekalender for Danmark" 1859 (udkom dec. 1858) og må næsten samtidig være blevet givet til G. Kühne* til udgivelse i det af ham redigerede "Europa. Chronik der gebildeten Welt", hvor det udkom 15/1 1859. i Europa: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16590
https://opacplus.bsb-muenchen.de/metaopac/singleHit.do?methodToCall=showHit&curPos=12&identifier=100_SOLR_SERVER_214193674&showFulltextFirstHit=true (link jan. 2019)
der Gräfin Krokow* : der kan være tale om grevinde Emma Ludovica von der Wickerau von Krockow* (1805-87).
Friederike Bremer* : Fredrika Bremer* (1801-65), den svenske forfatterinde, hvis personlige bekendtskab HCA gjorde undervejs på sin første Sveriges-rejse i 1837, ombord på båden på Götakanalen, hvormed de begge foretog rejsen Göteborg-Stockholm.
Liszt* , sein Directorium … aufgegeben: Franz Liszt* var i en årrække (1842-61, reelt dog først fra 1848) bosat i Weimar og i disse år dirigent for det stedlige teaters orkester.
P. Cornelius* : Peter Cornelius* (1824-74), tysk komponist, nevø af maleren Peter von Cornelius* . PC* levede 1853-58 i Weimar, hvor han fik Liszt* som læremester. Den af FrS omtalte opera af PC* , Der Barbier von Bagdad, havde premiere 15/12 1858, med Franz Liszt som dirigent. Dens udpibning skyldtes i højere grad misfornøjelse med Franz Liszt* end misfornøjelse med den unge komponists arbejde.
Dingelstedt* : digteren Franz von Dingelstedt* (1814-81) var 1857-67 intendant ved teatret i Weimar.
Das neue Museum: hermed menes det nybyggede "Großherzogliche Museum" i Weimar.
Preller* : Friedrich Preller* (1804-78), tysk maler og raderer, siden 1832 professor ved den frie tegneskole i Weimar.
Herr von Binzer* : Carl von Binzer* (1824-1902), tysk landskabsmaler. CvB.* har i 1873 og senere tegnet illustrationer til HCA-eventyr samt til Billedbog uden Billeder, 1876. https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20569
Gr. Kalkreuth* : Stanislaus von Kalckreuth* (1820-94), tysk landskabsmaler, 1860-83 direktør for kunstskolen i Weimar.
Genelli* : Bonaventura Genelli* (1798-1868), tysk maler og grafiker, som fra 1859 og til sin død var bosat og virksom som direktør for malerskolen i Weimar.
die neue Oper, aus dem Nibelungenlied, von Wagner* in 4 Abtheilungen: Richard Wagners* operacyclus, kaldet "Der Ring der Nibelungen" eller blot "Ringen", blev først meget senere førstegangsopført, i 1876 på det da nybyggede Festsspielhaus i Bayreuth.
meiner Schwiegertochter* Schwester: den nyudnævnte hofdame, Carolina von Cerrini di Monte Varchi* (f. 1826) var søster til Carl Serres* hustru, Clementine von Cerrini di Monte Varchi* , jf. note til BrevID 7167.
Prinzessin Augusta* : prinsesse Augusta af Sachsen* (1794-1870) var en ældre søster til den regerende kong Johann* .
Fürstin Liefen* in Paris: fyrstinde Dorothea Christorovna von Lieven, f. Benckendorff* (1785-1857) var født i Riga og blev gift med en russisk greve, sen. fyrste, som først i 1800-tallet var russisk ambassadør i London. Fyrstinde L.* bosatte sig siden i Paris og boede dér til sin død.
Herr Andersen* … sein dänisches Gedicht Ihnen dedicirt: Carl Andersen* havde dediceret sin digtsamling "Strid og Fred" (1858) til HCA.
mein kleines Gedicht Marienbad: dette digt har FrS muligvis sendt til udgiveren, Elfriede von Mühlenfels* , som erstatning for det bidrag til hendes Marienbader-Album, som HCA åbenbart ikke har sendt, jf. note til BrevID 9142. http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels Fru Serre er ikke nævnt i listen, må være "u.a." [und andere]
Graf Hohenthal* : grev Alfred Hohenthal Königsbruck* (1806-60), g.m. grevinde Marie H.K, f. prinsesse af Glücksborg* (1810-69). Ægteparret ejede og beboede det lille gods Döbernitz ved Dresden. Jf. BrevID 6871.
Andersen* : hermed menes digteren Carl Andersen, ikke HCA.
Carl M. v. Weber* colossale Statue von Rietschel* : monumentet for komponisten Carl Maria von Weber* står mellem Semperoperaen og "Zwinger".
Carus* … ein Carus* Album: dette album er en samling portrætter, som Carl Gustav Carus* erhvervede i 1856 og siden forsynede med flere af ham selv tegnede portrætter. Det er et album med delvis gengivelse af nævnte samlings indhold, genudgivet af Städtische Galerie Dresden 2009.
ein medicinisches Buch … Erfahrungen meiner Praxis: den korrekte titel på CGCs* værk er "Erfahrungsresultate aus ärztlichen Studien und ärtzlichen Wirken während eines halben Jahrhunderts".
