07.08.1858 Dagbogsuddrag Løverdag 7 Det er tre Bylder jeg har under Armen som lader mig svært lide. Brev til Jette Wulff* og til Fru Drevsen* .
Brev til Jette Wulff* : dette brev, som var et afslag på at møde hende i Eisenach 13, er gået tabt ved skibskatastrofen 13. september på Atlanterhavet. (BrevID 22532 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Henriette Wulff* , (1804-58), HCAs veninde siden hans ungdomsår, havde besluttet at ville emigrere til U.S.A., men inden da foretog hun en lille Tysklandsrejs. Både HCA og HW* håbede på et sidste møde under begges ophold i Tyskland, inden HWs* afrejse til "den nye verden". Trods flere opfordringer fra HWs* side skete det ikke. HW* gik ombord i postdampskibet "Austria" i Hamborg 1. sept., og 13 dage senere forliste skibet efter en voldsom brand. Ombord var godt 500 personer (passagerer og besætning), hvoraf kun ca. 90 blev reddet, blandt dem ikke Henriette Wulff* . Hendes død gjorde naturligvis et voldsomt indtryk på HCA, og han har sikkert bebrejdet sig selv, at han ikke trodsede sin langvarige forkølelse samt bylde-angreb og opsøgte hende for sidste gang.
Fru Drewsen* : Ingeborg Drewsen* : (BrevID 23844 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)