Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:
1852
Januar
Frigives for første gang noget af terrænet uden for Københavns fæstningsvolde til bebyggelse. Den økonomiske ekspansion efter stilstanden i århundredets første årtier medfører en vandring fra land til by, som betyder, at Københavns indbyggertal ved HCAs død i 1875 er ca. det dobbelte af indbyggertallet ved hans fødsel (ca. 200.000 i forhold til ca. 100.000).
26. januar
"Om Aartusinder" trykkes i Fædrelandet.
Marts
HCA males af Frederik Ludvig Storch, der stammer fra Kerteminde, men i 21 år har haft sit virke i München. Storch er netop vendt hjem til Danmark.
Se evt. Tidstavle 1851 – 1860 i bd. IV af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)