Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:
1838
Søren Kierkegaards kritik1838: Søren Kierkegaards kritik
2. juli - 6. august
Sommerrejse til Nysø, Odense og Sorø. På Nysø hos baronesse Stampe er HCA sammen med Henriette Wulff og hendes bror, Christian. Samværet er ikke gnidningsfrit. Familien Wulff havde et gammelt venskab med Stampes, og det er derigennem, at HCA introduceres som gæst på Nysø.
Baronesse Stampe køber i øvrigt C.A. Jensens HCA-portræt, som i dette forår har været udstillet på Charlottenborg. På samme udstilling vistes også en buste af HCA, lavet af Jens Adolf Jerichau.
6. september
Udkommer Søren Kierkegaards debutbog Af en endnu Levendes Papirer, en lang og indgående kritik af Kun en Spillemand og af HCA som romanforfatter overhovedet. Kierkegaard frakender HCA evner som romanforfatter og anklager ham for ikke at have "Livsanskuelse". HCA havde allerede hørt rygter om bogen d. 30. august og følt sig martret ved tanken om, hvad der forestod.
Efterår 1838
Kommer den første hollandske HCA-oversættelse: 't was maar een speelman. Amsterdam, uden angivelse af årstal eller oversætter.
September
Flytter Collins fra Bredgade til Amaliegade.
17. september
Thorvaldsen, der nu vender tilbage til Danmark, ankommer til København. HCA var sammen med Heiberg, Overskou, Hertz og Holst i digter båden for at modtage ham, Oehlenschläger med i båden på tilbageturen.
18. september
Besøger Thorvaldsen.
19. september
Skrevet digt til Thorvaldsen.
Se evt. Tidstavle 1836 – 1844 i bd. II af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)