Dato: 25. august 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Drewsen, f. Collin
Sprog: dansk.

Aalborg den 25 August 1859.

Kjære Fru Drevsen!

Min hjerteligste Lykønskning til Fødselsdagen! jeg tænkte paa Dem og Dagen forud Sendte jeg Dem Hilsen i et Brev til Deres Mand. Iaften Klokken otte reiser jeg fra Aalborg til Randers og er der imorgen tidlig Klokken 4; jeg er indbudt af Consul Westermanns at boe hos dem; dog bliver jeg kun een af to Dage; da Choleraen er saa nær og Efterretningerne i Dag fra Aarhuus lyde om at den tager til. Det forstemmer mig, kan De nok vide! jeg gaaer fra Randers til Hjermind ved Viborg for at besøge Præsten Jørgen Svane og bliver vel da nødt til at tage Extrapost / gjennem Landet til Horsens, det bliver en dyr Tour.

Iaftes blev jeg overrasket ved igjen at faae en Serenade her i Aalborg; De veed at paa Udreisen fik jeg her en saadan af den ældre Sangforening, men iaftes var det Haandværker-Sangforeningen som bragte mig et "Lev vel! Musiken var af Musiklærer A. Nathan. Det var særdeles smukt at Haandværkerne ogsaa vilde glæde og hædre mig, jeg blev ganske bevæget derved. Nu er vel de mange Festligheder forbi, men uendelig megen Godhed, Deeltagelse og Opmærksomhed har jeg nydt; Hils Deres Mand og Børn, ligesom Deres Fader og Brødre, om Gud vil, er jeg snart i Kjøbenhavn.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

[Udskrift: Til Fru I. Drevsen født Collin

Amaliegade No 155 i

Kjøbenhavn

(fra H. C. Andersen)

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 558-60)