310. Til Henriette Collin.
Nørre-Vosborg ved Holstebro. [9. Juli 1859]
Kjære Fru Collin!
Imorges fik jeg Deres Brev og skriver strax for at sige Dem min Tak og dernæst sige Jonas Velkommen indenfor det første Tornegjærde, paa den aabne freidigfriske Studentermark. Gud velsigne ham det kjære Menneske! ham faae Forældre og Venner nok Glæde af enten der saa skrives paa Indgangs Billetten haud eller laud. Videnskaben bliver han nok Noget for, det siger jeg som Vatter. Hils ham ret hjerteligt fra mig og siig at jeg er glad veed at han nu friere har sit aandelige Aandedræt. Jeg blev da næsten 14 Dage paa Silkeborg, men det var lidt for længe, uagtet de vare meget elskværdige Allesammen; men skjønt jeg, f Ex paa Basnæs, godt kan leve overladt ganske til mig selv, blev det mig dog for trættende paa Silkeborg; de gode Mennesker forstaae sig slet ikke paa at have Gjester mere end en Dag eller to, men dette ikke videre! jeg kjedede mig noget!–Her paa NørreVosborg er jeg næsten overvældet af at tumle mig omkring, her gjør man næsten for Meget til min Glæde og Nytte. Man er mageløs opmærksom og god mod mig, næsten lever man kun for mig og de sige at Dagene jeg er her, ere »Festdage«; saaledes glide de ogsaa hen for mig. Jeg tog i Mandags med Extrapost fra Silkeborg til Herning, man havde sagt at jeg ikke kunde overnatte der i Kroen, Bindesbøl meente jo, og han havde Ret, der var rent og net, billigt og godt, og Postmesteren der, Hr Hansen, tog sig af mig, hans lille Datter bragte mig smukke Blomster; jeg besøgte det Huus hvor Jette Pedersen havde boet, det var for mig Byens Mærkelighed, siig hende det! det har en smuk lille Have. Jeg havde tænkt mig at hiin Side Silkeborg blev Landet øde, sandet og folketomt, hvor overrasket er jeg ved det veldyrkede Land jeg seer, Kornet staaer endogsaa mange Steder særdeles godt. Her er særdeles bebygget og det lige ud til Vesterhavet, som jeg igaar besøgte; det ligger tre Mile fra Nørre Vosborg, vi kjørte i tre Vogne der ud, Klitterne løfte sig som en takket Apenin-Række! fra hver Vogn vaiede et stort Danebrogs Flag, disse bleve plantede paa Klitterne, Etatsraad Tang lod der et Telt slaae op, vi levede meget godt; drak, spiiste, sang, holdt Taler og Havet væltede store Bølger op paa Stranden. Da vi, efter et Ophold af fem Timer kjørte hjem, tog vi ind i Præstegaarden i Huusby, et Par Bøsseskud fra Klitterne, hvor der var en deilig Have med store Træer og deilige Roser, her var saa hyggeligt og smukt, et godt Bibliothek, Portrætter i Mængde paa Væggene. Klokken 12 i Nat kom vi hjem, spiiste saa varm Aftensmad og kom i Seng Klokken 2, jeg var altsaa først oppe i Dag Klokken 9. Den 5te feiredes her paa Gaarden Fredericia-Slaget, 6 Karle her paa Nørre-Vosborg havde været med, de spiiste med os, der blev drukket og sjunget og da man bad mig læse et Eventyr, læste jeg for dem: »Holger Danske«.–I Dag skal jeg ud og besøge nogle Gaardmænd, imorgen er her stort Selskab fra Omegnen, det er for min Skyld, paa Tirsdag kjøre vi til Bovbjerg, saa at jeg nok neppe før Torsdag eller Fredag kommer herfra og da gaaer det til Thisted og saa til Aalborg, hvor hen jeg ønsker Breve sendte. (Aalborg: Stiftamtman[d] Dahlstrøm). Nørre Vosborg er en meget gammel Gaard med Grave og dertil høie Volde, jeg sover i en Stue der før har været Capel og hvor en hvid Dame viser sig. Hils nu hjertelig Deres Mand, Frøken Louise og Studenten Jonas Collin fra Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.
