292. Fra E. Collin.
Kjøbenhavn d. 6 August 1857.
Kjære Andersen. De skal dog inden Deres Hjemreise have et Par Ord fra mig. Grunden, hvorfor jeg ikke før har skrevet, er simpelthen den, at jeg næsten aldrig har noget at skrive som interesserer Dem; den ulidelige Varme har ogsaa nogen Skyld. Angaaende Deres Roman har De vel læst og hørt meget mere end jeg; jeg kjender kun nogle ephemere Avisartikler, som Dagen efter ere glemte. Det var jo at forudsee, deels at dette Æmne vilde møde Opposition, deels at den ikke vilde behage Leiebibliotheks Læsere; endelig var det klart at Dialectikerne ikke kunde finde sig tilfredsstillede ved en Behandling, efter hvilken Gaadens Løsning søges i Menneskets Indre og ikke i lærde Deductioner. Men jeg kan vel begribe at det er haardt, naar man har levet sig saaledes ind i et Værk, da ikke at blive forstaaet. Paa den anden Side vil De hos Deres Kritikere finde en Hensynstagen til Deres Person, en Ømhed for at saare Dem, som staaer i en skrigende Modsætning til tidligere Tider. Jeg længes meget efter at høre, hvad man i Tydskland siger om Bogen; jeg har ikke ventet mig meget herfra efter hvad jeg kjender til de der herskende Retninger; men maaskee tager jeg feil.
Om otte Dage venter jeg min Familie hjem fra Föhr; De har jo været der, men har De ogsaa brugt Badene rigtig? Jeg har den høieste Grad af Tillid til disse, og vilde indstændig raade Dem til næste Sommer at bruge dem; det er fornemmelig alle nervøse Tilfælde paa hvilke de have en saa vidunderlig Virkning. De kunde endog godt gaae en heel Cuur gjennem iaar, naar De kunde komme derhen omtrent til d. 20de August; der er desuden overmaade livligt at være.
De veed, at jeg i Anledning af Fröbens Kindergarten skrev til Auerbach, men jeg fik aldrig noget Svar. Jeg skulde dog ikke troe, at han i min Henvendelse til ham har seet nogen Paatrængenhed eller Impertinence. Det skulde gjøre mig ondt. Seer De ham, kunde De dog tale med ham derom.
Fader har det Gud være lovet godt og den hele Familie ligeledes; Gusta og Gottlieb ere paa Silkeborg og ere meget glade ved Hjalmars hele Menage. Lev nu vel
Deres hengivne Ven
E. Collin.
I dette Øieblik fik jeg Deres Brev til Fader, og seer med Glæde, at De blæser ad Kritiken i Fædrelandet.–Tak for Deres Efterspørgsel til Jonas og Deres Mening om ham.
[Herefter en Paaskrift af Jon. Collin sen. ]
