Holsteinborg ved Skjelskjør.
Den 23 Mai 1856.
Kjære Ven!
Nu er da De og Deres Kone igjen tilbage i det venlige gamle Hjem ved Søen, og ved Begyndelsen af næste Uge haaber jeg ogsaa at naae der hen, hvor De jo nok vil beholde mig nogle Dage. Deres Brev fik jeg paa Basnæs, hjertelig Tak derfor! jeg blev der hele fjorten Dage, og først Dagen før Fru Scavenius reiste til Ems sagde jeg Lev vel og efter gjentagen Indbydelse kjørte herover til Holsteinborg, hvor den unge Grevinde, som De veed, er en født Zahrtmann; jeg har kjendt hende fra hun var en ganske lille Pige, hun er nydelig, hjertelig og elskværdig; den gamle Enkegrevinde er her ogsaa og interesserer mig særligt; hun er saa ungdommelig, saa glad i Gud, saa prægtig at leve sammen med at jeg er snart groet fast og føler mig ganske hjemme. - Greven / kan kun fra Løverdagaften til Mandagmorgen være her fra Kjøbenhavn, og jeg maatte sidste Søndag give Løftet at blive her næste Søndag over, at vi endnu een Dag kunde være sammen; jeg bliver her altsaa til Mandag eller Tirsdag, og kommer da enten den ene Dag tidlig om Morgenen, naar han kjører til Banetoget ved Sorø eller opad Dagen Tirsdag. - Baronesse Stampe venter mig rigtignok, men jeg har ikke Mod paa at komme der, vi ere altfor forskjellige, jeg har skrevet hende til min Hjertens Mening, hun har aligevel gjentaget Indbydelsen, nu har jeg bedet om Udsættelse til jeg kom fra Udlandet og venter altsaa at være fri og kan følge mit Hjertes Lyst at flyve til Dem i Sorø, det vil ogsaa bedre smælte sammen med det stille, smukke Liv jeg her nyder paa Holsteinborg hos de hjertelige, venlige Mennesker. Jeg længes meget efter "Guldæblet", det jeg seer nu er rullet ud i Vrimlen. - /
Jeg har i disse Dage endt Læsningen af en Bog, jeg tog med paa Landet: "Briefe gegen den Marialismus" [Materialismus] af Dr Fabri, den har i flere Retninger kastet Lys i min Sjæl; og underligt nok Alt hvad jeg læser "for og i mod" - fører dog hos mig til den Forvisning at Religion og Videnskab ikke ere to hinanden fjendtlige Riger, men venlige Naboriger [ikke rettet til:] der, som i Havet, ikke har synlig Grændse men glide over i hinanden. - Det interesserer mig at see hvorledes de argeste Materialister fører Alt hen til et dødt Urstof fra Evighed, erkjender dette for evigt, men siger derpaa, at Bevægelsen alene manglede, denne kan de ikke udfinde - mig forekommer denne saa klar, [dette rettet til:] det er jo ganske til Bibelens Chaos de føre os - hvor Gud svæver over Vandene, fra ham kommer Bevægelsen, det er jo ligesaa begribeligt, som at der var noget evigt dødt, det de erkjende og bevise; - Paa min Roman har jeg skrevet meget i disse 3 Uger, dog ikke saaledes i Følge-Række at jeg vil kunde læse for Dem. Denne Bog kommer ganske anderledes tillive end mine tidlige Bøger, den er / heel tænkt, men træder frem i forskjellige Partier, om det er godt eller galt vil Tiden vise. -
Her er meget smukt paa Holsteinborg, Bygningen selv er som et Slot og Alt ogsaa indrettet paa samme Maade; Stranden naaer lige op under Vinduerne og Øerne udenfor ere smukt skovbegroede; her ere flere Nattergaler og Skoven staaer deilig grøn, men koldt er det og jeg har endnu hver Morgen i Kakkelovnen.
Hils inderligt Deres Kone ligesom ogsaa Svanes og Pastor Zeuthen. Altsaa, om Gud vil, kommer jeg Mandag - eller Tirsdag, og jeg kommer ved Dagen!
Deres trofast hengivne H.C. Andersen.
Til Hr Etatsraad, Professor B. S. Ingemann.
