Dato: 31. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

247. Til Jonas Collin. Silkeborg 31 August 1853.

Min kjære faderlige Ven !

Siden i Begyndelsen af denne Maaned har jeg ikke faaet Brev fra Dem; det var strax efter Fru Linds Fædselsdag at De skrev, jeg har senere takket Dem derfor i et Brev jeg afsendte den 12 August; De begriber hvorledes jeg længes efter at høre fra Dem selv, de Andre have vel været saa kjærlige og gode jevnligt at sende mig Brev og i hvert staaer naturligviis om Dem; senest hørte jeg at De til den 23de var taget til Byen; jeg stoler paa, at Dr. Fenger, der kjender Deres Natur, er forvisset om at De turde gjøre det. Theodor har paa det meest bestemte raadet mig fra at komme, men det maa dog snart være Tiden der til; her paa Silkeborg ere vi kun nogle Miil fra det stærkt angrebne Aarhuus og daglig have vi Forbindelse med denne By. Jeg længes utroligt efter at see Mennesker, som jeg med Forvisning veed holde af mig, tidt har jeg rigtignok en Fornemmelse af at jeg maaskee ingen af Dem faaer at see, en gruelig Frygt griber mig for hver Enkelt og ogsaa for mig selv, dog hvad dette sidste angaaer, da er det ikke Frygt for selv at kaldes bort, men det er Frygt for de Smerter, som jo ere saa gruelige i denne Sot, det er Frygt for DødsAngesten. Jeg har det slet ikke godt; sætte det ud fra hinanden vil jeg ikke; af Alt kommer der jo imidlertid noget godt og saaledes ogsaa her. – Waldemar er meget god og deeltagende, han kunde bedre end jeg sige hvorledes det staaer med mit Sind, og en Anden er jo altid en paalideligere Dommer, end Een selv.

I tre Uger har jeg daglig tænkt paa Afreisen, den er altid sat ud, Michael Drevsen er meget net og behagelig mod mig, han er ogsaa den jeg ganske slutter mig til, han vil ikke tillade jeg drager bort, og da vi nu vente Theodor – Alle vente ham med aabne Arme, – bliver jeg Ugen ud - og ind i den næste, hvad Vei jeg da tager vil beroe paa Tiderne og hvad Theodor raader. Bindesbøl herovre er jeg kommet til at synes meget godt om, og han har, som det synes en velsignet og fornuftig Kone. Jeg har nu iaften været her paa Silkeborg i fire Uger og tidligere var jeg her i 14 Dage, det er længe, for længe. Mon vi virkeligt Alle hjemme skulle samles snart igjen i Glæde? jeg tør ikke hengive mig til den veemodig glade Stemning jeg kommer i ved at tænke der paa. Vore Dage paa Jorden ere igrunden ikke mange og saa hengaae dog flere i tom Angest, dog den vil igjen overveies ved det deilige Gjensyn. – Tak for al Deres Kjærlighed mod mig, Tanken om den er saa tidt i denne Sommer gaaet gjennem min Sjæl, som den fornemmes naar man tænker paa Dødens Time. Gid at jeg endnu her i Verden maatte kunde udrette noget godt og dygtigt, kan jeg ikke, da var det bedst for mig at kaldes bort, gid at det kun maa skee uden alfor stor Smerte og Angest.

Hils den velsignede eiegode Ingeborg; hun er vel nu ude hos Jonna! – Hils Augusta og Jette, dem Alle har jeg i Hjerte og Tanke. Viggo ventes med Theodor, han har nok derom faaet Brev fra Malle Drevsen. Han vilt vist føle sig vel her i denne deilige Natur, og mellem Mennesker han maa synes godt om. Her er Jagt, Fiskeri, Billard, Keglespil etc, Frihed til at sove længe om Morgenen og at gaae seent tilsengs. – Han og Theodor ville have det godt, komme glade og med samme Humeur drage bort.–

Lev nu vel! De hører i Hjemmet, naar jeg reiser her fra;

Deres sønligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus