Dato: 7. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

264. Til E. Collin.

Silkeborg den 7 August 1853.

Kjære Ven!

Tak for Deres velsignede, hjertelige Brev, jeg fik det paa Glorup kort før min Afreise derfra.–Tak Deres Jette for de Par Ord hun var saa kjerlig at tilføie, jeg skjønner saa uendelig paa hver synlig Tanke til mig, jeg lever jo saa ganske i mine Kjære og føler hvor fast, det just er deres Kreds og Hjem jeg er voxet til. Adolph Drevsen og Augusta Collin, skifte til tro­fast at sige mig hvorledes Familien har det og efter det sidste Brev, var alt da, lykkeligt og vel, men det er jo Tider hvor man fra Dag til Dag kan frygte, og jeg gaaer i en vedvarende Spænding, dog værst leed jeg i Fyen hvor jeg Ingen havde at udtale mig for; jeg følte mig heller ikke vel, havde mit Værelse fjernt fra Alle de Andre og hver Aften fyldte det mig, dersom jeg nu bliver syg, da har jeg aldeles ingen Hjælp. I Mandags den 1ste tog jeg fra Glorup, hvor de Alle have viist mig stort Venskab, men hvor jeg dog ikke følte mig hjemlig denne Gang, jeg tog til Odense og overnattede for at træffe Posten til Jylland, i Odense var to Cholera Tilfælde sagde man, jeg sov slet og havde, naturligviis strax Knibe i Maven, der i den Grad, ved min Indbildning, tog til, saa at Reisen til Middelfart var en Tortur, Vandet sprak mig ud af alle Lemmer; men da jeg stod paa jydsk Grund var det, som den onde Plageaand foer hen, jeg følte mig rask og har Gud være lovet følt mig saaledes siden, uagtet vi ikke høre de bedste Efterret­ninger fra Aarhuus, der er Epedemien slem. I Odense traf jeg sammen med Hjalmar, der nylig i Roeskilde havde talt med sin Fader og Moder, saa at jeg ved ham fik Efterretninger. Han gik, troer jeg, til en Præst i Ha­dersleben.–Riegels traf jeg ikke, han med Familie er hos Datteren i Frankfurth.–Ogsaa i Weile maatte jeg, for den daarlig sammensatte Postgang, overnatte og besøgte da Orla Lehmann, hvor jeg traf Constan­tin Hansen med Familie; Lehmann bad mig naar jeg tog fra Silkeborg at blive et Par Dage hos sig362.–Rundt om traf jeg paa Kjøbenhavnere der ere tyede her over og jeg hører at i Hamborg og i Berlin leve de i Mængde. Jette Wulff, der boede i Clasens Have, har været stærkt angrebet, men blev frelst og er af sin Broder sendt til Kiel, hvor ogsaa Kocks, der vendte hjem fra deres Badereise, blive indtil videre. Kiel og Düsternbroock, skriver hun, er opfyldt af Danske.–Her paa Silkeborg er Lieutenant Christian Falbe, Frøken Bramsen, Fru Stage med Søn og jeg, samt paa et kort Besøg Westermanns med Frøken Fürst, de reise i morgen og kom her netop til Fru Malles Fødselsdag, der blev feiret hjemme i Huset, alt Arangement ude [i] Skoven var opgivet, at Ingen af os skulde udsættes for Sygdom, vi leve meget forsigtigt, og A. Drevsen kan De sige, han var saa deeltagende at skrive til mig, om at være forsigtig med min dristige Sættensammen i at spise, at jeg gjælder for at være den allerforsigtigste af dem Alle, og jeg drikker et stort Glas Portviin hver Dag.–Tak for de tilsendte Penge, de 50, jeg fik dem nøiagtigt sendt fra Deres Broder Gottlieb; De er imidlertid ss saa venlig at erindre, dersom De ikke alt har, at jeg for Juni og Juli til­sammen skulde hæve 100 Rdlr i Zahlkassen, har De ikke gjort det da faaer De nu for August med, 50 Rdlr til, saa at det ialt bliver 150 hvoraf jeg har: som sagt, erholdt 50 og beder Dem opbevare for mig de 100.–Vær saa god at tænke her paa!–Hils Deres kjære Kone, alle Børnene og Christian Thyberg; siig mig ogsaa, ved Leilighed, hvorledes Emil har det.–Af Avi­serne seer jeg at Ondet udbreder sig paa Strandveien, Gud bevare og be­skjærme Dem!–Tak for al Deres Venskab for mig gjennem alle Tider, tak for Deres Trofasthed. Det er tidt for mig, som var det, mellem mig og Alle de jeg elsker, Skilsmissens Time, jeg veed jo ikke hvem jeg Ydermere her paa Jorden, ikke om jeg selv maa bort; hver Tanke er som en Afskeds Tanke. Hvad der er os bedst skeer! jeg vil troe det, maa troe det. Lad mig adelig gjennem Dem selv, eller de Andre høre fra Dem eller om Dem og Deres. Den lille engelske Bog der er sendt Dem til mig, ønskede jeg gjerne snart her til Silkeborg, da jeg jo dog maa skrive et Par Ord om den.–Nu Gud glæde og velsigne Dem. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen