256. Til E. Collin.
Wilhelmsborg den 14 Juni 1853.
God Dag igjen!– Da jeg ved Midnat nu kom hjem fra en flere mile lang Tour'ndash;De veed at det hører til Landlivets Behagelighed at man skal til de allerfjerneste Steder'ndash;fandt jeg Deres Brev. De har ikke ganske været i Humeur da De skrev det og det gjør mig virkelig ondt, at De, der har saa uendelig mange Forretninger, De, hvis Tid er saa ganske optaget, saa ofte skal bebyrdes med mine Sager, men det staaer nu eengang saa i Himmeltegnene og i det Hjørne af Deres Hjerte hvor jeg har faaet en Plads.–
At jeg var hjemme hos Dem for at sige Dem »Lev vel« før jeg reiste, veed De, men at jeg ikke traf Dem, kunne ingen af os gjøre veed, jeg allermindst, Og jeg siger »Det var kjedeligt!«–naar De siger:–»Enfin!«
Hvad De skriver om afdøde Reitzels mundtlige Bestemmelse til Factoren om de forskjellige Slags Papirer Eventyrene skulle trykkes paa, ligger ganske udenfor mit Omraade.–De vil, mellem den lille Pakke Papirer jeg gav Dem til Opbevarelse, finde min Contract med Reitzel, den Contract der baade afhandler de samlede Skrifter 2000 Exemplarer trykt, som Hverdagshistorierne eller Ingemanns Skrifter og dernæst det nye Oplag illustrerede Eventyr 4000 Exemplarer.–At de trykkes i samme Format, som de sidste veed jeg og har alt læst Correctur paa flere Ark, men hvad Papir han vil tage, det har jeg jo aldeles intet med, uden at det er en Betingelse, at det skal see anstændigt ud. Imidlertid husker jeg dog at Reitzel lod falde et Ord herom, nemlig at de 2000 vilde han have paa meget fiint Papir, og de andre to tusender paa mere almindeligt, da han saa alt kunde gjøre en Forskjel her i Prisen. Men nu er jo den unge Hr Reitzel Herren! –Med Hensyn til de samlede Skrifter veed jeg at de skulde komme paa samme Papir, som de ingemann-heibergske, og der vilde han sætte Prisen saa lav som muelig, saaledes en 3 a 4 U Bindet hvilket jeg meente han ikke kunde gjøre det for, ja nu vil jeg regne efter, sagde han.–Mere Besked kan jeg ikke give.–
Af Deres Faders Brev til mig og af Aviserne der kom med samme Post læste jeg om Reitzels Død, det afficerede350 mig noget og i den Stemning skrev jeg strax et Par deeltagende Ord til Sønnen. Han har vel faaet Brevet, hils ham!–Mit første Brev iøvrigt her fra Wilhelmsborg, var til Deres Kone, saa at De seer min Tanke er i Deres Hjem, hun har vel bragt Dem min hjertelige Hilsen? Jeg skriver stadig paa min Biographie og afskriver flere gamle Digte af mine, som jeg herovre finder i halv glemte Maanedskrifter, og som nok kunde fortjene at optages i de samlede Digte.–Jeg anbefaler Dem at læse Robert Fulton, beder Dem hilse351 Deres Frue, som jeg haaber glæder mig med et lille Epistel; til lidt ind i næste Uge bliver jeg her paa Wilhelmsborg og gaaer da til Silkeborg, men derom skal De eller Deres Fader snart høre; jeg fik et venligt Brev fra ham forleden, selv i hans forretningsstilede Breve ved han at lægge noget af sit venlige Sind og det trænger man altid til.–Tak endnu engang for al Deres Iver og Deeltagelse i mine Sager; altid Deres taknemlige Ven
H. C. Andersen.
