Genua den 30 Sept. 1833.
Først i Rom vil jeg ende dette Brev, men det kan vel more dig at faae lidt fra enhver af de italienske Byer; jeg havde alt tænkt derpaa i Milano, men nu begynder jeg dog først i Genua. Middelhavet vælter Bølger mod Muren under mit Vindue; kastede jeg mit Brev derned vel gjemt i en Flaske, maaskee drev det da til Danmark; jeg synes ordentligt ved Havet at være kommen dig langt nærmere. Hør nu min Flugt! - De gamle Tanter i Locle. dægede ordentligt for mig, og de smaae Børn græde, da vi skildtes ad, jeg lærte en Deel Fransk der i Huset, hvilket hjælper mig godt i Italien, hvor jeg overalt taler det. - Den 14 September gik jeg over Neufchatel og saae den hele Alpekjæde, som uhyre Vinger halv løftede mod Himlen, en kulsort Sky la ae midt paa Søen som en stor Rovfugl og skjulede mig snart med sin Hale de stolte Bjerge. I Lausanne lynede den hele Aften over Genfersøen, og da jeg kom til Martinach var det saadan en Regn og hele Dalen la ae skjult med høi Snee, saa det var umueligt at bestige St. Bernhard. Det var ret uheldigt. - Skyerne kyssede Vandfaldet Pischevache i det de fløi forbi, jeg satte mig oven paa Dilegencen og foer langs med Afgrunden; Rhonefloden brusede tæt ved og inde mellem Bjergene tordnede en styrtende Lavine. - For slet Veir laae jeg paa 3die Dag i Brieg, hvor der er et Jesuitercollegium, det var unge venlige Mennesker, der var en Vrimmel af dem; i Nonneklostret vilde jeg ind, men Portnersken gav et Skrig, da jeg satte Foden paa Dørtrinet og raabte »Anglais«! Den 19 Sept: gik jeg over Simplon! hvilken Vei! Dybt under mig gik Skyerne og over mig spadserede de i 3 a fire Afdelinger. Øverst var Iis og Snee. Gletscherne saae ud som grønt Glas. En Lavine havde revet et Stykke af Veien bort, saa vi maatte over en gyngende Bjelkebroe; flere Ørne fløi forbi. - Vi kjørte gjennem sprængte Klipper, Vandfald bruste ved Vandfald og hver faldt de høiere en 20 a 30 Gange Runde-Taarn hjemme, see det er da noget! Ved Isella kom vi ind i Italien; med eet var Naturen anderledes, Luften saa mild; tæt ved Veien groede Kastanier og Figen, deilige Børn laae paa Knæ foran de smaa Kapeller, Druerne hang i store Klasser {ra Mark til Mark, et heelt Fadfuldt kostede en 6 Skilling dansk. - Næste Morgen leiede jeg fra Baveno en Baad for den skjændige Priis 8 Frank, (næsten 3½ Rdlr) og roede ud paa Lago Magiore, saae Isola bella, hvor der var en Marmor-Venus, der nær havde smeltet mit Hjertej her gik jeg under Lautbærtræer og hørte Fiskerne synge saa harmonisk smukt, det var noget andet end naar de hjemme jolle fra Dyrehaven og skrige som Hottentotter. - Lago magiore er ellers slet ikke det, man siger; vi have Søer, lige saa smukke hjemme! Genfersøen er ganske anderledes deilig! Lago magiore med sine boromæiske Øer maae have sin Berømthed fra gamle Dage, da Folk ikke reiste saa meget og saae hvad jeg allerede har seet. Det er smukke, frodige flade Kyster, hjemme mangler vi kun Bjergenej midt ude i Søen besteeg jeg et Dampskib til Sesto, talede Latin (Mirabile dictu) med en Præst, der kunde det omtrent lige saa godt som jeg, og rullede saa samme Aften til Milano, hvor en Vogn med et Selskab en halv Time før os blev overfaldet af 10 a 12 Røvere og mistede Alt! - I Milano var jeg hele 6 Dage, eftersom jeg ventede paa Lieutenant Dinesen og Kammerjunker Neergaard, med hvem jeg nu reiser hele Italien igjennem. - I Milano er meget sikkert, paa alle Gader gik Soldater, jeg travede ganske ene fra Comedie Klokken 1 om Natten uden at see andet end nogle lurvede Lazaroni der sov paa Kirketrappen. Theatret - La Scala er det næst største der existerer. 6 Etager Loger, Folk see ud som Myrer der. - Men Operaen og Baletten er mageløs slet; paa det andet Teater saae jeg »Landsbysangerinderne«. - Domkirken, veed du er heelt af Marmor og er et sandt Bjerg, uendelig stor, jeg var i det øverste Taarn, mod Norden laae Alperne, mod Syden de lave grønne Apeniner. Den 27de tog vi med en Veturin her til Genua og nu maatte vi da prøve det italienske Kjæltringsvæsen, det var rene Carnalier næsten alle sammen, vi havde saa meget Vrøvl, Alt gik ud paa at bedrage os og vi skiftedes til at sidde paa Udkik efter vort Tøi; Snavs og Meister Floher fandt vi over alt til det Grændseløse! Gud skee Lov vi igjen ere i en stor By! Apeninerne er smukke og frugtbare, Figen og Kastanier voxe overalt, Druerne koste næsten. intet og smage guddommeligt. Luften drikker jeg i store Drag, det er noget man ikke kan gjøre sig Begreb om hjemme! Havet er som farvet, saa blaat og Himlen 3 Gange saa høi som i Norden. - I Kirkerne hvoraf der ere over 40, finder man herlige Malerier af Raphael, Coreggio, Guido Reni o. s. v. - (Genua den lste October) Jeg har været i Dogens herlige Slot her i Genua, Palais ligger ved Palais, en Bro Carignano forbinder to Gader og gaaer høit over de 6 Etages Huse, eet paa 10 Etager, stod kun lidt over Broen. Theatret er næsten som La Scala, jeg saae Elskovsdrikken med ny italiensk Musik. ,- I Palazzo Durazo nød jeg en Udsigt over det sortblaae Hav og den hele Omegn med sine begsorte Oliven skove. - Admiralen af Genua gav mig og mine to Reisefæller Tilladelse til at see Arsenalet. Vi kom her ind til 600 Galeislaver, det vare de afskyeligste Ansigter jeg har seet, to og to vare lænkede sammen, som var det kun et Legeme. - Vi bleve laasede ind hos dem; langs med Væggen lænkede fast sove de om Natten; vi vare i Sygestuen, een droges med Døden, Øinene vare brustne, han var næsten grøn i Ansigtet, det gjorte saa frygteligt et Indtryk paa mig, at jeg nær havde faaet ondt, jeg præssede mine Øine til; een af Kjæltringerne, der saae det, loeganske afskyeligt og rystede med Jernlænkerne. Jeg har gaaet i Gruset af Fjeskos Huus; deilige gule Citroner hang over Havemuren, barbenede Kapuciner gik forbi og en Dame kyssede Christusbilledet paa dets Fødder. - De stolte Genuesere gaae med røde Huer, om Aftenen synge de saa smukt og Søen ruller tæt op under mit Vindue. Efter Paris er Genua den første By jeg kjender, den hedder og La superba og det med Rette!
Pisa den 7de Oct 1833,
Kjære Ven! Hvilken Masse af Herligheder har jeg alt seet! Gid at du kunde dele det med mig. Den første Dagtour fra Genua var en sand Phantasieverden. Det er en Vei som er kun lidet besøgt, den ansees for meget usikker, vi mærkede intet! Vilde Fjelde hang ud over vort Hoved, under os var Pinie- og Cypres Skove og det uendelige blaae Middelhav, hvor Skibene fløi med snehvide Seil forbi de kulsorte Klipper, Klostre og Ruiner vexlede med hinanden; barfodede Capucinermunke travede forbi, gamle Bønderkoner med hvidt Haar og Haandteen sad som Pareer og spandt ved Husene under Madonnabilledet. - Viinrankerne ere ikke Stiklinger som i Tydskland - nei fra Træ til Træ hænge Rankerne og de tunge Druer ligge ud over Gjærdet. - Efter i tre Dage at have krydset Apeninerne kom vi her til Pisa, besteeg det skjæve Taarn og var i Campo Sancto, saae de smukke Frescomalerier og travede om i denne folketomme By, den synes uddød; igaar gjorte vi en Tour til Livorno, hvorfra vi idag er kommen tilbage. Denne gode Søstad behagede os ikke stort, den er mageløs skiden, men Udsigten over Havet til Elba og Corsika er fortryllende. Jødekirken er en sand Børs, skidne Jødeunger stode op [paa Bænkene] rundt om; de Gamle sladdrede i Munden paa hinanden, Spyt og Snavs saae man overalt, og det er jo Europas første Synagoge. Imorgen reise vi til Florents, der faaer jeg vel Tid at skrive lidt mere. Jo større den Masse er jeg seer, desmindre veed jeg at fortælle. Tiden flyver afsted, og min Dagbog maa jeg skrive i om Natten! adio!
Rom den 2den November.
I Florents fik jeg intet skrevet her til dig, og alt er jeg i Rom paa tredie Uge, jeg veed ikke, hvor Tiden bliver af!. nu maa jeg dog ende dette Brev. Tænkt paa dig kan du troe jeg ret ofte har; tidligere havde jeg ogsaa sendt dette gamle Brev fra Rom, men jeg har gjort saa mange smaae Reiser og Udflugter til Omegnen, da vi maa benytte det smukke Veir. Men jeg vil begynde fra Florents. Byen saae saare skiden og uanseelig ud og de stolte Palaier ligge skjult i snevre, smudsige Gader, hvor der koges og steges under Guds blaae Himmel; men gaaer man til Kjernen, Kunstskattene, hvilken Verden! jeg var der kun en Uge og den svandt såm en Drøm, men jeg kommer igjen til næste Aar og om jeg ikke kom, glemmer jeg dog aldrig de Herligheder jeg har seet. Jeg sad over en Time for den medicæiske Venus, det er Gudinden selv der i Marmoret er bunden her til Jorden; ja, nu har jeg seet en Udødelig! - Raphaels Madonnaer har smæltet mit Hjerte og Titians nøgne Venus grebet mit Kjød og Blod! o hvilke Malerier. Ved Dantes, Galilæi, Michel Angelos og de andre store Mænds Grav har jeg været, tabt mig i Henrykkelse over Madonna del la Granduca. - O, det lader sig jo ikke fortælle! - Reisen fra Florents til Rom varede i 6 Dage. Det var de piinligste jeg har oplevet og mine to Reisekammerater reise til Søes fra Italien for ei at gjøre det anden Gang. - Italien er Phantasiens deilige Land, Alt er Malerie, men det er ogsaa en sand Svinestie; vi maatte tye ned i Staldene for ei at ædes op af Utøi i de Uørste Gjæstgiverstæder. Vi bleve saaledes stukket af giftige Fluer, at vort Ansigt hovnede; jeg havde over 100 Stik paa den ene Haand, Jaa jeg vaandede mig i Smerte! Maden vi fik, svarede til dette. Tænk dig; Hanekamme stegt i Olie, raadne Æg og suur Viin; desuden havde vi den Fornøielse at see Bønderne, der traadte Druerne gaae med deres nøgne skidne Been, der vare røde af Druer. Men bort med Elendighederne. Hvor mange prægtige Malerier af Andrea del Sarto og min kjære Perugino saae jeg ikke i Perugia, og paa Veien mødte vi hele 4 Røvere lænket til en Vogn trukket af Stude; det var midt inde mellem Apeninerne; en Flok Gjeder stode i den lave Kratskov af Myrter, der duftede saa deiligt; Kastanier, Druer og Figen hang i Fylde rundt om. - I Terni saae jeg Italiens berømte Vandfald, men det er dog Intet mod de i Schweits; i en lille By hvor vi overnattede sidste Nat før vi kom til Rom, saae jeg udenfor en Pølseboutik, en feed Munk stige op paa en Stol, to Drenge holdt hver sit Lys ved Siden af ham og nu brølede han en Præken frem, den varede næsten 2 Timer, da den var ude svingede Folk med Huerne og raabte »Viva Maria!« - Den 18 October Klokken 2 om Middagen kom vi til Rom, og jeg havde det Held, at jeg just kom til den store Raphaels Begravelse; det havde jeg mindst troet. Sagen er, at man har gjemt en Hjerneskal der blev udgivet for at være denne berømte Malers; for at forvisse sig om han virkelig laae hovedløs i sin Grav, lod man med Pavens Tilladelse, denne aabne og der laae han heel og holdende; Hjerneskallen var altsaa falsk, skjønt alle Phrænologer have den i Gibsaftryk; nu skulde da Raphael jordes igjen i Pantheon og jeg var heldig nok til at faae Billet; saae Thorvaldsen og Italiens første Mænd gaae i Pro session og hørte Castraterne synge. - Det første danske Menneske jeg ellers saae, idet jeg sprang af Reisevognen var den lille Don 1uan, vor gode Ven Leth; siden sees vi daglig, som det er Skik blandt de danske. Han har gjort Touren med til Æsels ud mellem Albanerbjergene, og jeg maa sige, han har vundet en Deel hos mig, ligesom de Andre synes ogsaa ret godt om ham; thi han er meget naturlig, siger reent ud!»Det forstaar jeg ikke!« »Det kan jeg ikke begribe! jeg er et reent Fæ!« Det er virkeligt meget fornuftigt at han ikke blærer sig, og, han har virkeligt valgt det klogeste Partie til at behage. Han er ogsaa meget godmodig, og jeg troer bestemt var han kommet i [gode] Hænder lidt tidlig kunde der nok have blevet gjort noget af ham. - Han er bedre end Mange hjemme, der ikke snakkes det halve om, som om ham og jeg troer virkelig at han har noget Gavn af sin Reise. - (Lad ikke Fremmede læse min Yttring om ham, men siig kun høit det Gode,) - I 14 Dage boede jeg med Dinesen og Neergaard i et Privathuus hvor vi for den korte Tid gav den skjændige Priis 21 Species, nu er jeg kommet i et billigere Logie, hvor jeg kun giver 5 Species om Maaneden, har rigtignok kun eet Værelse men med en smuk Altan og en stor Udsigt. - Hver Dag har jeg seet Noget, og dog har jeg kun seet meget lidt af Rom. - Peterskirken er uendelig stor; Høi-Alteret midt i Gangen, der kun naaer halv til Loftet, skal være som Runde Taarn i Høide. - Statuerne i Vaticanet har henrevet mig, Apollo er et Sidestykke til den medicæiske Venus, og du kan ikke tænke dig denne Kraft og Skjønhed. - Jeg har gaaet med Munkene, med mit Voxlys i Haanden, dybt nede under Rom, i de mørke Cathekomber, været i Fredens, Lykkens og Jani-Tempel. - Capitoliet forekom mig saa bekjendt, men Coloseum næsten overgik min Forventning. Du skulde see denne Kjæmperuin i Maaneskin, naar de Reisende føres om deroppe med Fakler. Det har jeg seet og glemmer det aldrig. - Medens jeg skriver dette, drager flere Hundrede Munke forbi mit Vindue og synge, de bære et Lig og har Voxkjærter i Hænderne. Drengene samle Voxet op og Folk tage Hatten af. - Forleden gjorte vi en interessant Tour ud i Albanerbjergene, jeg har skrevet noget om den i dette indlagte, lille Brev til Fru Lessøe, det er ikke forseglet, du kan derfor læse det og see noget om denne Tour, efter at det er læst, vil du da forsegle det, men forskaane Skriften saa meget som mueligt; gjør da den smukke Spadseretour over Volden og til Peblingesøen, giv hende sit Brev og du vil glæde hende og mig. Vil du ikke nok? Mit store Digt Agnete er alt sendt hjem fra Schweits, jeg lagde et Brev deri til dig, som Eduard skulde besørge; det har du dog faaet? Du skylder mig altsaa dobbelt Brev og jeg venter med Længsel derpaa. Skriv ufortøvet og skriv meget! gid at dette og hvad du sender mig maa gaae rigtigt, thi her er meget usikkert med Breve i Italien; sæt derfor et Nummer paa, for Ex. No 1; det er jo det første jeg faaer fra dig i Italien. Efter Carnevallet, der er i Februar tager jeg til Neapel, men du hører fra mig strax naar dit Brev kommer. 3 Uger bruger et Brev fra Rom til Danmark og omvendt samme Tid. - Fra Neapel skulde jeg gjerne til Grækenland, men det lader sig neppe gjøre, selv Sicilien frygter jeg at maatte give slip paa og kun besøge Øerne ved Neape1. - Dersom mine Penge-Sager arangeres godt for mig, kommer jeg først hjem i Sommeren 1835, men forlader dog alt Italien i Juli 1834. - Paven har jeg seet, saa jeg kan ham udenad, derimod ikke Gallerierne, thi her er saa meget. Theatret er slet, forleden gav de Søvngjængersken som Opera, men de ædle Romerinder, der vare i Choret, vare væmmeligt Stykke; sande fyenske Malkepiger, ja een havde Hareskaar, een var blind og [med] en tredie var der noget galt i Næsen. - Zeuthen gaaer meget venligt og philosopherer, slænger med Armene og gnaver lidt, men er ellers ret elskværdigt; Æselet slog ham af i en Bondeby forleden da vi reed til Albano. Leth drillede ham med sin Genre. Maleren Jensen er her med sin elskværdige Kone, hun spiser imellem med os, paa Kneiperne, det er et underligt Liv. Midt inde i Stuen braser og koger man; Gentlemænd og skidne Bønder med Blomster paa Hatten sidde ved de lange Borde, Røgen bølger hen under Loftet. Paa Muren brænder Lampen for Madonnabilledet og udenfor er der næsten altid Prosessioner. - Pres[c]iutto, Geneali, ova og uva ere mine sædvanlige Retter tilligemed Parmasane og Vino. (Om disse Ord ere urigtigt skrevet, er der neppe Tvivl, derfor skal du ikke lade nogen Italiener see dem). Siig mig dog engang, hvem har givet »Dagen« de Efterretninger fra Paris, der skal see ud som de vare tagne af mine Breve. Skriv mig hvad Bladene og Maanedsskriftet snakker om mig. (Kritikken, over mine Digte, i Kjøbenhavns-Posten har Eduard sendt mig). - Hvor jeg længes efter at høre hvad Indtryk min »Agnete« gjør paa dig, den maae jo snart komme ud; dog maae du endelig ikke opsætte det med at skrive til den er kommet ud. - Skriv fransk Adresse paa mine Breve; adresseer dem til Cafe greco i Rom, det er et Sted hvor vi Danske daglig komme og drikke god Caffe, men af store Ølglas. Das ist ein Leben! Dersom du selv taler med Fru Lessøe, da fortæl hende lidt mere end der staaer i hendes Brev; hils din Familie hjemme, glem ikke Johan, og bring Arnesen, Jacobæus, Graae og vore fælles Venner en hjertelig Hilsen; de have dog ikke glemt mig? Jeg længes endnu slet ikke; kjender ikke til Hjemvee, men ønsker at Du, og De jeg ret holde af kunde nyde noget af al den Herlighed der omgiver mig. - Om Morgenen er her meget koldt, men opad Dagen brændende Sommer og nu er vi dog i November. Fluerne ere slemme saa jeg maa ligge under et Flor og paa vor Landtour vare vi i større Uro for Skorpioner end for Røvere. - Rundt om Byen hænge deres hvide Been til Skræk og Advarsel, man hører sjeldent om Overfald i Rom, kun eengang i fjor blev en Engelænder overfaldet paa den spanske Trappe, der just fører til min Gade, men jeg gaaer ikke hjem ene, naar det er ud paa Natten. - Mit Brev er blevet meget langt og dog har jeg ikke fortalt dig noget! Verdens Herligheder maa man see! - Men du kommer jo snart, reiser mellem Oranger og Myrther, naar jeg skal lade mig nøie med Fælleden og Lange Linie. - Nu studerer jeg ret Livius og de Gamle, her have de først Interesse for mig! Alt hvad jeg seer lærer mig, hvor lidet jeg veed, hvor uendelig meget jeg maa vide; det og Penge er min tungeste Sorg! Jeg har endnu ikke Idee til at skrive noget, jeg maa først lære lidt; men saa kommer jeg vel nok, om ikke som Gjenganger; men »det nattegamle Føl«, »det Slagelse Krik«, voxer til en Pegasus, der nok bringer mig til Maalet. Herts er endnu i Tydskland, han giver sig god Tid som sædvanlig; det synes ikke at de Danske sværme for ham her. Lev nu vel trofaste Ven.
Altid er jeg din broderlige
Christian.
