Kjøbenhavn den 19 mai 1851
Kjære Hr Bonnier!
De har rimeligviis nu for flere Dage siden modtaget de sidste Udhængs Ark af min nye Bog, her sender jeg Dem, i dette Brev, paa et løst Blad, det Par Ord der skulde følge den svenske Udgave.Jeg turde ikke holde det tilbage til Reitzels Pakke afgaaer, især da jeg ikke veed hvor hurtig den kommer i Deres Hænder; jeg tillader mig imidlertid at lægge i Bog-Pakken et dansk Exemplar til Beskow, og beder Dem, strax efter Modtagelsen at sende ham det. Hvad de 10 Exemplarer paa Svensk angaae, hvilke De har været saa god at love mig, da / beder jeg Dem kun at sende mig eet eneste til Kjøbenhavn, men derimod fordele de 9 andre saaledes:
Eet Exemplar til Provst Boetius i Rättvik
Eet til Provst Ekenstam i Tuna
(NB det sendes til Atterbom, der er hans Svoger
eet til Professor Atterbom i Upsala
Eet til Digteren Professor Böttigers Frue i Upsala.
Eet til Landshøfdingen Kræmer i Upsala
Eet til Oberstliutenant Warberg i Wennersborg
Eet til Fru Flygare Carlén.
Eet til Digteren, Pastor Mellin
Jeg skal i Bog-Pakken lægge et løst skrevet Blad med hvert af disses Navne paa, De er da saa god at sætte eller lægge samme ind i / hvert enkelt Exemplar og ved den første bedste Leilighed, i Deres Bog-Pakker, tilstille Vedkommende det. Hils den kjære unge Mand der gjengiver min Bog, naar han er færdig med Arbeidet, om han da ikke glæder mig med et lille Brev.
Hils Deres Frue, Deres Broder og hver som venlig huske mig.
Gid min Bog "I Sverrig" skaffe mig nye Venner der og faae de gamle til varmt at huske
Deres hjerteligt hengivne
H.C. Andersen