Kjøbenhavn den anden Juli 1848.
Kjæreste Ingemann!
Tak og atter Tak for de venlige Dage i Sorø, jeg har aldrig følt mig hyggeligere der end denne Gang, selv Regnen syntes jeg godt om, den morede mig; det var saa rart det traf ind, og Børn veed De vil gjerne have deres Villie! - Der var da netop een Plads i Deligensen, Lykken har jeg da ogsaa med mig, men vente maatte jeg, tænk, vente til Klokken tolv; i Roeskilde sad jeg igjen een Time og saa brusede jeg til Byen, hvor jeg har en deilig Bolig ude i Amaliegaden, hele fire Stuer og Kjøkken ovenikjøbet, de to vende ud til en Blomsterhave, som en Handelsgartner har, det er et heelt Atterbomsk Blomster-Digt, de to andre vende mod Gaden, hvor jeg kan see Skibene, Havet, Trekroner og Sverrig, jeg bestiller næsten ikke noget for at see. Ved min Ankomst fandt jeg Brev fra Jerichau i Rom, han og alle Kunstnerne der, ville hver give et Arbeide til Salg eller Bortlodning, hvoraf Indtægten skal tilfalde vore Krigeres Efterladte; i Rom eller Kjøbenhavn kan ikke stort bringes ind, men maaskee i London og nu har han skrevet til mig om at faae dette arangeret, jeg har alt i Dag skrevet til / Reventlau og Hambro og vil senere sende et Par Avis-Artikler, det var deiligt om der kunde komme noget ud deraf! - Conferensraad Kock taler nu til Bissen og flere af vore Kunstnere om ogsaa at faae Bidrag, jeg tænker der skal komme dygtige Sager.
Vil De hilse Øehlenschlæger, hans Kone og Frøken Cold fra mig, jeg skriver Øehlenschlæger til i denne Uge, det vil De være saa venlig at sige ham.
Jeg har begyndt paa Frøken Bremers nye Roman "Syskonlif", man kommer der i en Familiekreds, hvor ikke noget stort skeer, hvor man føler sig i smaa Værelser og ved jevn Kost, men man føler tillige at man er i en kjærlig Kreds hos sande, gode Mennesker, man holder af dem og er tilsidst hellere der, end hos Monte Christo i hans tomme glimrende pinebænke-Sale. Jeg er iøvrigt ikke langt nok inde i Bogen til at kunne udtale en Dom om det Hele.
Af et Brev fra een af vore Søeofficerer, seer jeg at den fjendtlige Styrke nu er 50,000 Mand, de drage mere Nord paa; nu vil jeg da haabe at Svenskerne faae Lov til at slaae til og "vor Herre" ogsaa gjør et lille Fingerpeeg der er saa godt, som 50000. En Vaabenstilstand paa 3 Maaneder tales her om, men den gruer jeg for; jo nærmere vi rykke Vinteren, [overstr: jo] des svagere blive vi, vor bedste Kraft have vi fra Havet. -
Tak paa det kjærligste Deres velsignede Kone for alt hendes venlige Sind imod mig, hvert hjerteligt Ord; glæd mig med et lille Brev og naar De taler med Ingersløv da hils ham fra mig og fra Fru / Drevsen, hvem jeg overbragte hans Hilsen. - Nu har De rimeligviis deiligt Solskin i Sorø, nu jeg er borte, rut ikke med det, men gjem lidt for mig til jeg igjen seer Byen. Bruns og Harders beder jeg ogsaa at hilse; og nu mit hjerteligste Lev vel!
Deres trofast hengivne
H.C. Andersen /
[udskr:] Høivelbaarne Hr. Etatsraad Ridder af flere Ordener B. S. Ingemann i Sorø
frit
