219. Til E. Collin.
Glorup 12 Juni 1848.
Kjæreste Ven!
tak for Deres sidste Brev med Skrivelsen fra lille Louise, jeg fik begge iaftes. Da De skrev havde De rimeligviis ikke faaet et Brev jeg sendte afsted fra Nyborg i Torsdags da jeg var der for at see Svenskerne komme; jeg skrev deri om det Brev jeg med Afskriften af Brevet til Literary gazette sendte Dem til Grimur Thomsen, i Fædrelandet har jeg ikke seet et Ord derom, og efter min senere Stemning kan De slutte at jeg er meget vel tilfreds dermed, men jeg vilde dog gjerne fra ham eller Dem have hørt et Par Ord desangaaende; har De slet ikke sendt Grimur Thomsen den allerførste Sendelse, saa skal De ikke give ham dette medfølgende Brev, som De ellers kan læse og være saa elskværdig at forsegle til ham. Tak for Adresserne De sendte mig, jeg skrev strax iaftes til Waldemar og skriver senere til Stampe, dersom jeg ikke selv i Løbet af Ugen kommer til Als, men vi vide ikke ret hvor Fjenden staaer, og jeg synes ikke om at komme derover, naar han skyder paa os!–Af Aviserne seer jeg at Berling er blevet Ridder og Etatsraad; jeg er nu ikke uden det halve! for det kan De da ikke nægte mig! skulde De ikke snart lægge Deres gamle »Justitsraad« af og jeg kunde faae den syet om til mig, bare en lille'ndash;»raad«, De har dog før givet mig »Raad« saa kan De vel ogsaa give mig det i Enden af Deres Tittel, naar som sagt De skifter.–See, det var den Snak! lille Louise har jeg her skrevet Brev til, i hendes fandt jeg en Hilsen fra »Tante Ingeborg«, den rørte mig, thi ærligt sagt, jeg synes at være glemt i Amaliegaden, som jeg hele denne Vinter var en Fremmet der, dog det ligger vel »Tiderne«.–Hils dem saa inderligt og kjærligt. Deres Fader er jo rask og Jonna ved Spartanske Mod, gid vi nu høre noget godt fra Valdemar og Henrik! i Dag dundrer det igjen, men ikke vedvarende, men Kanoner er det. Svenskerne droge imorges Vest paa, igaar havde vi tre Officerer her til Middag, den ene hedte: »Nat og Dag«, har De hørt sligt et Navn før? Svenskerne have da ogsaa Navne, som man aldrig kan opfinde. Lev vel, kjæreste Ven! Deres
H. C. Andersen.
