213. Til E. Collin.
Glorup den 26 Mai 1848.
Kjæreste Ven!
jeg kan ikke noksom takke Dem for Deres Omhue for mig hvad Breve og Comissioner angaae. Ja her kommer jeg nu igjen, først med et Brev til Lohmeyer som De er saa god at gjennemlæse og da at forsegle; De glemmer ikke at lægge inden i, det Epistel til Bentley, jeg beder ham at oversætte, og som De, tilligemed min danske Original, sender mig her til Fyen naar De faaer samme fra ham.–Her følger dernæst Resten af »anden Deel«, De vil see paa de mange Rettelser at det er nødvendigt jeg læser Manuskriptet først; det gives ogsaa til Lohmeyer. Hvad Bentley angaaer, da skriver han om Romanen, spørger naar han kan faae den og udtaler der næst en overordenlig Varme for vor danske Sag, siger hvorledes Sympatierne ere for os i Engeland, det samme udtales i et andet Brev jeg fik igaar, det er fra Billedhuggeren Durham, som sender mig en Afstøbning af min og Jenny Linds Büster, disse ere i en Kasse komne med Dampskibet Newa til Kjøbenhavn, komne samtidige med Brevet; jeg overlader nu ganske til Dem om De vil lade afhente for mig samme Kasse, men naturligviis med den største Forsigtighed, eller om De vil den skal blive staaende paa Tolboden, dette sidste er jeg noget ængstelig for, da man mueligviis derude kunde behandle den lidt voldsomt og saa var det Hele ødelagt. Faaer De Kassen hjem, vil De da, paa min Regning, lade Een der forstaaer det, pakke Busterne ud, det vil sige dersom De har Lyst at see dem og har en sikker Plads for dem, ellers blive de i Kasserne.–Ogsaa Durhams Brev er opfyldt af engelske Sympatier, dog hvad hjælpe disse, vi maa have en kraftig Hjælp; Fjendens Opførsel er oprørende! det arme Jylland, vort ulykkelige lille Land! men Gud kan ikke taale det, Hjælpen maa komme og fra ham. Gid man dog ikke lader vore Soldater gaae imod Overmagten før Svenskerne komme, det bliver blodigt, ødelæggende for den mindre Skare, have vi først Forstærkning da ville vi seire, thi Tropperne ere jo fulde af Mod og Udholdenhed.–Igaar kom den første Svenske her til Glorup, en Frivillig, (svensk Officeer) jeg har gjort alt mit til, ret at vise ham velkommen! han lover os at Svenskerne, Armeen, er her i næste Uge. Vi leve under idelige Krigsøvelser, her er en evig Skyden og det med skarpt, saa man knap veed hvor man kan gaae i Skoven og paa Marken. I dette Øieblik faae de Alle Ordre at bryde op, de drage Vest paa! Gud veed hvormange der vende tilbage igjen, hvem man seer.–Hils paa det kjærligste Familien, især Ingeborg og Jonna, de to have det vist haardest; skriv mig til Waldemars og Stampes Adresser, jeg veed slet ikke hvilke Companier de ere ved, kan ikke engang i Aviserne følge disse, og De begriber at jeg med Angest vil see efter en hver Efterretning!–Jeg bliver her i Fyen endnu omtrent 14 Dage og kommer da igjen til Kjøbenhavn. Kan De sige mig naar det er Grev Wilhelm Moltkes Sølvbrøllup, jeg troer de første Dage i August. Den lille Sæddel her følger med til Grimur Thomsen er De saa venlig at sende ham forseglet.–Bring Deres Kone, Svigermoder, Christian Thyberg og alle Børnene hver en venlig Hilsen, de ere Alle daglig i mine Tanker, og nu lev vel!
Deres inderlig hengivne Ven
H. C. Andersen.
E. S. Hvor er Belona? Igaar hørte vi Kanontorden i Retning af Als.
1 ) E . S . Som jeg hører, har de forleden Dag333, nede i Middelfart fanget tre preusiske Officerer; Riegels havde, før sin Afreise fra Snoghøi, sænket sin Lystbaad, denne havde Officererne faaet op og vilde gjøre en Tour, Strømmen drev dem over til Middelfart og der tog vi dem. Igaar hørtes her paa Glorup en stærk Kanonade i Retning mod Als, men vi vide intet; det er vistnok umueligt for Fjenden at tage den Ø.–
Tak fordi De vurderer mine Manuscripter til at være »uden Værdie«, see Deres eget Omslag, som De faaer igjen; det er nok en lille Ondskab? Hvad?
2) E.S Her er et Par Ord til Fru von Eisendecher, som jeg ikke i over to Maaneder har skrevet til, jeg veed ikke om der gaaer nogen Post (naturligviis over Lübeck) er det Tilfældet vil De da forsegle Brevet og sende det bort ufrankeret. De maa gjerne læse det.
