175. Til E. Collin.
Rom 1ste April 1846.
Min kære, velsignede Ven!
Jeg er i Rom, tredie Gang i Rom! ja, jeg er et Lykkens Barn! igaar kom jeg;–dog Reisen, Indtrykket, Alt vil De og Deres Jette finde i Brevet som Deres Fader har modtaget i det De læser dette. Jeg er saa lykkelig, saa taknemlig i mit Hjerte; jeg kan næsten bebrejde mig selv enhver tidligere Klage; men til Forretninger, det vil sige Uleiligheder for Dem, dette mit Brev bliver kun om Reiseplan og Pengesager etc.–Jeg bliver nu i Rom til den sidste April og da raser jeg til Neapel, en Reise der varer 3 a 4 Dage, i Neapel ønskede jeg i Mai Maaned at erholde et nyt Creditiv; dette; mit Brev regner jeg paa at De erholder den 16 eller 18 April, vil De da efter den 20de eller sidst i Maaneden sende mig Brev og Creditiv saa at jeg f Ex til den 20 Mai senest har dette, bliver det ikke Tilfældet da betragter jeg Deres Brev til mig, som forkommet, noget, man siger at deri den senere Tid er hændet; jeg er uvis om vi skal lade Credit Brevet adressere til301 Neapel, post restante, eller om det maaskee var sikkrere at det gik til vor dansk Consul Fleischer i Neapel eller til min Banquier Rotschild der, hvem jeg alt har Creditiv til; gjør hvad De troer sikkrest jeg vil alle tre Stæder høre om Brev; skriver De eller nogen hjemme tidligere, efter at dette Brev er modtaget, kan De jo være saa god at sige mig hvor De sender Creditbrevet jeg troer post restante er ikke saa galt, der hører jeg først. Nu, med Hensyn til Pengene, da beder jeg Dem om De vil tage de 300 Rdlr ud af Sparekassen, dernæst haaber jeg at liden Kirsten og Hr. Rasmussen er gaaet saa meget, at jeg vel kan have fra Theatret 200 Rdlr; altsaa et Creditiv paa 500 Rbdlr, der lyder paa Marseille302, Valenzia og Malaga; om jeg kommer saa sydlig veed jeg ikke, men det er øieblikkelig, saa længe forud ikke godt at bestemme bedre Hovedpunkterne; koster det lige meget hvormange et saadant Brev er adresseret til saa kan man endnu tilføie Madrid, skjøndt jeg neppe kommer der!–Vil De i Brevet der følger med Creditivet sige mig hvorledes det staaer sig med min Indtægt fra Theatret for de nye Stykker og de gamle, hvormeget jeg har eller kan have Udsigt til ved Saissonnens Slutning at have, selv efter at have modtaget disse 200 (som jeg maaskee med Nød og Neppe faaer i Alt); det er mig om at vide for Reiseplanens Skyld. Ved Juli maaneds Begyndelse har De sagt mig at jeg kunde faae Resten af Halvaaret de 300 Rdlr fra Zahlkassen, dog beder jeg Dem at De endnu ikke tænker paa disse, ikke hel[l]er ved Juli maaned, De rører slet ikke disse 300 før efter at jeg senere har skrevet derom, nu var det altsaa 300 fra Sparekassen og 200 for Theaterstykker, i eet Creditiv paa Marseille Valenzia og Malaga, der sendes mig f Ex post restante til Neapel, saa at jeg faaer det til den 20 Mai, (altsaa sendt fra Kjøbenhavn senest den sidste April). See det var nu grueligt meget men uhyre vigtigt! Deres Forlang[en]de, at vide Gumi-Elasticum Opløsningen, kan jeg desværre Intet svare paa, i det jeg først her i Rom, har modtaget Deres Brev; ogsaa Weis's Brev fik jeg her, (samt Linds og Louises) de ere fulgte efter mig fra Wien, hvor de ere indtrufne efter min Afreise[.] Jeg skal skrive Weis til, vil De foreløbig ret hjerteligt takke ham; Alt med Ravnen skal jeg arangere og sende Hartmann.–Hils Deres Jette og Svigermoder. Læs begge det større Brev til Faderen. Lev vel! Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.
E.S
Er det, som sagt, uden større Udgift, da lad Creditivet ogsaa lyde paa Neapel. Altsaa Neapel, Marseille, Valenzia og Malaga; men vigtigst er især Marseille.
[Paa en lille Strimmel: ] Kjære Ven! Denne Lap er kun for Dem, læs den og riv den itu. De har en Afskrift af den ny Barselstue, send mig den gjennem Legationen til Paris, jeg kunde have Lyst til i Forening med Beaulieu at oversætte den i Weimar, den anonyme Forfatter har vist Intet derimod. Troer De? Er det andet Stykke Hr Rasmussen ikke snart paa Scenen? Eller har det ikke fundet Naade? Hvorledes slæber de kun 20 Aar hen? Skriv mig lidt til om Gynther!
