8. Fra E. Collin.
Iaftes hos Wiborgs blev det aftalt, at Aftenunderholdningen skulde være paa Søndag Aften; altsaa maa De ikke love Dem ud til den Aften; desuden maae De see at have Prologen, saavidt mueligt, færdig til i Morgen, naar De kommer til Os, da jeg efter Aftale skal fremsige den, som Regisseur, og jeg desuden har meget Andet at bestille; Prøver skulle vi ogsaa have; alt det Nærmere derom faaer De at vide imorgen hos mig. See at faae at laane hos Liebe imorgen: den paadigtede Galskab, da jeg skal bruge i Epilogen deraf.
A propos: Da De sagtens har hørt, at Folk have snakket saameget om I vore foregaaende Løier ibidem og forsynet det med behørigt Supplement, saa maa De endelig vogte Dem for at tale derom til nogensomhelst.
Deres
Kbhvn. d. 8. Febr. 1830.
E. Collin.