Tildelte kategorier: Digt.
Facsimileudgave(r) af brevet: H.C. Andersens Hus 2014/b-18 og -19 Koldinghus
Anden info:
Familierne Späth og Irminger havde H.C. Andersen kendskab til, men ingen tæt forbindelse til, den var i hvert fald sporadisk, og årsagen til, at H.C. Andersen ikke ønskede sit navn knyttet til digtet skyldes nok, at der ikke var denne nære og tætte forbindelse mellem ham og Irminger, hvem sangen hylder. Det er et bestillingsarbejde - og pga. forfatter-anonymiteten hidtil nu ukendt inden for H.C. Andersen studier.
Den Späth, H.C. Andersen sender sit brev til er William Carl Christian von Späth (1818-1906). Han har i folketællingen for 1850 adresse på Gammel Torv 99, 2. sal og tituleres i folketællingen med "cand. phil. Regnskabsfører ved 4de Bataillon". Späth flyttede i 1864 eller 1868 til Kolding, hvor også familiegravstedet ligger på den gamle kirkegård - det må således være til denne gren af familien, provenienshistorien til manuskriptet skal findes.
En nærmere datering må være 1849. Dette år blev nemlig Johan Heinrich Georg Irminger (1798-1854) udnævnt til oberstløjtnant i infanteriet, og i manuskriptet figurer den ubekendte Irminger som oberstløjtnant. Der må derfor være tale om netop denne J.H.G. Irminger, der "kun" var oberstløjtnant i året 1849. I 1850 blev han oberst. Vi befinder os således midt i Treårskrigen, og digtets nationale højstemthed må have sin anledning i Slaget ved Fredericia, hvor Irminger om eftermiddagen den 30. juni udmærkede sig ved et udfald mod fjenden gennem Kongens Port. Måske deltog Späth i dette udfald, i sangen lyder det i hvert fald: "Vi er med i din Brigade, Du os føre an".
Jeg vil således datere manuskriptet til sommer/efterår 1849 ("Det er just i Alvors Dage"). Der er tale om et lejlighedsdigt skrevet af H.C. Andersen på bestilling af William Carl Christian Späth til brug for et soldatergilde, hvor Irminger er blevet hyldet og hædret. Irminger fik umiddelbart efter krigens afslutning et sammenbrud og blev ført til sindssygeantalten i Sachsenberg, hvor han døde. Som Holstener tog krigen særdeles hårdt på ham, da mange fra familien og venskabskredsen stod på den anden side.
