Dato: 25. november 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind, Wilkens Lind
Sprog: dansk.

Sang ved Sølvbrylluppet
den 25 November 1865.

Erindrer Du? ja det er længe siden,
Og dog saa kort, kun fem og tyve Aar,
Kun fem og tyve Vingeslag af Tiden,
der lyner fremad mod en evig Vaar;
Erndrer du Bredgadens Gard, den gamle?
Halv spansk, med Muur, Balkon og Lindetræer.
Det var et Hjem der kunde Hjerter samle,
Der kom og saa og vandt han Bruden her.

#

Hun var saa freidig, mild og snild tillige,
Og Beileren var brav og god Student;
Hvad hjerterne da saae i Drømmens Rige,
Er rullet op og nu som Sandhed kjendt,
Den deelte Sorg er halv, den deelte Lykke
Er dobbelt stor i Ægtekjærlighed
Hver Prøvelse fløi hen, som Skyens Skygge;
Fra Himlen milde Øine saa herned.

#

Den grønne Krands blev Sølv, nu Guldet kommer,
Hvert Aar vil Krandsen faaae sit gyldne Blad;
Om fem og tyve Aar, i Eftersommer
Den straaler, atter toner Bryllups Qvad.
Da kan I sige, naar de Visen sjunge,
Sølvbryllupsdagen var jo Ungdoms Dag!
Sjung Brudeparrets Skaal, de altid unge,
Fornem i Sangens Flugt vort Hjertelag!

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 3plus 354-55)