Kjøbh. d. 18de J...... [1842]
Kjære Andersen! De bliver vist grumme forundret ved at see Brev fra mig nu da vi bo i By sammen, og kan vist strax begribe at Søsteren nu igjen vil anmode Dem om at gjøre hende en Tjeneste, bevise hende en Godhed, jeg er igrunden lidt paatrængende, men hvad skal jeg gjøre? Baade Moder og Fru Læssøe sige: "Tal dog med Andersen, bed ham dog derom, det er slet ikke andet end Stolthed at det ikke kan komme over Læberne." Det er det ved Gud ikke; men jeg tænker at De i denne Tid har saa travlt med Deres eget Arbeide, at det jeg vil bede Dem om maaskee vil være Dem imod, at jeg plager Dem dermed, og saa har jeg ikke Mod til at tale. Kjære Andersen, vil De tale med en Boghandler om mit Manuscript? Gjør jeg det selv, bliver jeg narret sige de hos Læssøes, og jeg kan jo heller ikke nægte at det vil være mig en tung Gang. Vil De gaae den for mig? Og tør jeg haabe at denne Gang ikke vil være Dem saa ubehagelig, som den vil være mig. Langhoff799 kjøbte for et Par Aar siden min Tante Anna, jeg har talt ham engang siden og han spurgte dengang om jeg intet nyt Arbeide havde, jeg tror nok at han vilde kjøbe min nye Bog, men han honorerer slet, og Honoraret er jo, som De nok kan tænke Dem, det Vigtigste for mig . De veed at Winther har havt første Deel, han beholdt den saa grumme længe, men sagde da han bragte mig den at hans Humeur havde været saa slet at han ikke havde kunnet tage fat paa Noget før. Da han gik, sagde han meget venligt om jeg vilde sende ham anden Deel naar den var reenskreven. Jeg ved nu slet ikke hvad jeg skal gjøre, jeg vil saa nødig være uartig mod Folk som have været artige mod mig, og det har jo Winther virkelig været. Det var jo ogsaa et stort Tilbud at han vilde corrigere Bogen; men – det var maaskee kun et Tilbud som han nu forlængst har glemt. – Jeg tænkte naar jeg blot havde solgt Manuscriptet, saa kunde jeg vel derfor gjerne beholde det i min Værge, og saa kunde jeg sige til W'ndash; naar jeg sendte ham anden Deel, at det var solgt, og sætte en Tid til hvilken jeg maatte have det igjen. W'ndash; har som De vil see ingen Rettelser gjort i Manuscriptet, kun sat nogle Blyantstreger hist og her, som jeg først bemærkede da han var gaaet, og ikke veed, hvad skal betyde. Nu da De læser det er det jo det Samme, og jeg veed at De ærligt siger mig Deres Mening om det Hele, om den end ikke vil blive saa gunstig som den Dom, De fældte over de første Capitler, thi det kan den ikke blive det føler jeg bedst selv. Hvis De imorgen kommer til Ørsteds, seer De vel som sædvanligt før eller efter Bordet lidt hen til os, og glider da lidt med mig paa den Iis, som jeg nu Gudskeelov har brudt.
Har De skreven noget nyt paa Deres Reise saa vær god og bring det med, de to sidste Gange De har været hos os har De intet medbragt. Jeg trænger til det aandige Liv som Sligt medfører. De er jo dog igjen helbredet for Deres lille Upasselighed i Søndags?
Kjære Andersen, nu har jeg sagt Dem Alt hvad der længe har lagt mig paa Hjærtet, vær nu god mod mig, som De ofte har været, og tro at Ingen føler det dybere, ingen paaskjønner det mere end
Søsteren.
I Aften gaar jeg til Fr. Læssøe, hun trækker dog altid naar jeg har været noget fra hende. Maa jeg hilse fra Dem?
