Dato: 14. juni 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Juni 1832.

Kjære Hr Professor!

At De først i Dag faaer Svar paa Deres venskabelige Brev af 31 Mai, ligger i, at jeg først nu, mere bestemt kan sige hvad Dag jeg kommer ud til Dem. De kjender maaskee af Navn en tydsk Digter Ludolph Schley, han er især bekjendt af sit Digt: die Banditbraut og en Oversættelse af "Fritheof". Da jeg gik i Skole i Helsingøer kom jeg til at kjende ham, ved et kort Sammentræf, siden have vi jevnlig skrevet hinanden til og han udgiver iaar en tydsk Oversættelse af mine Digte; alt dette være nu Indledningen. For et Par Maaneder siden skrev han mig til fra sit Hjem i Libau, at han i Mai eller Juni tog til Hamborg for at besøge en Søster og gik derfra over Kjøbenhavn til Sverrig, hvorfor han bad mig, ikke at tage fra Byen i disse to Maaneder, da han gjerne ønskede at støde sammen med mig paa sin / Reise. Dette var Grunden hvorfor jeg først den 1ste juli vilde tage til Fyen og da paa Hjemveien besøge Dem i Sorøe. - Endnu har jeg ingen Brev faaet fra Schley og jeg tænker derfor, at han slet ikke kommer, paa Grund her af har jeg skrevet til Hamborg til Søsteren, (for 14 Dage siden) og sagt, at dersom jeg ikke til denne Uges Slutning faaer Brev, reiser jeg fra Kjøbenhavn den 22 Juni. Jeg har siden intet hørt og har derfor nu bestemt min Reise til Fredagen den 22 Juni. Da gaaer Dagvognen til Slagelse, og jeg tager da med til Sorøe. De kan altsaa vente mig den Dag om Aftenen mellem 6 og 8te; jeg vilde da blive hos Dem til næste Fredagmorgen, (altsaa 6 a 7 Dage! Vil De have mig saalænge?) jeg tager da til Slagelse, for Løverdag Nat den 30te at gaae med Posten over til Fyen.

Jeg længes saa inderlig efter at komme afsted! jeg har endnu ikke været i Skoven, jeg maa hver Dag arbeide paa "Kenilworth", da / Weyse ønsker at faae den før jeg tager bort. - Der var saa meget jeg vilde fortælle og sige, men nu sees vi jo snart. Sikkert Fredagaften i næste Uge. - Det er jo en halv Evighed siden vi talte sammen. Hils Deres gode Kone mange Gange fra mig, og vær mig altid, hvad jeg troer og haaber min ældre, velmenende Ven, til hvem jeg altid tør betroe mig!

med inderlig Hengivenhed

Andersen.

i hast!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 70-72)