Kjære Hr Alexander!
De har i den sidste Tid saa tidt været i min Tanke, jeg veed ikke selv, jeg længtes efter Dem, som efter en kjær Broder, jeg tænkte ogsaa jeg vil skrive, han er dog vist i Heidelberg, men som der et Arbeide, saa et andet, saa bankede et Eventyr paa Døren, saa en dramatisk Digtning, saa kom ilde Humeur og tusinde Sager, og jeg skrev ikke, medens mine Tanker saatidt bar Dem lys levende frem for mig satte Dem i min Stue eller fik mig til Slotshaven i Oldenburg, hvor De gik saa kjærligt mod mig da jeg skrev til eller vi fløi om i det smukke Heidelberg. - Og, saa kommer igaar et Brev fra Dem! Det glædede mig uendeligt! jeg kom just fra en Theater-Prøve, en Opera af den tydske Komponist Glässer, blev sat i Scene, jeg har skrevet ham Texten, under Krigen have vi to Tysk og Dansk, arbeidet fredeligt i Kunstens Rige! ved et Theater er altid Vrøvl og Plage naar man skal sætte noget Istand med hundrede Mennesker hvoraf hver jo er den første jeg var altsaa ærgerlig, eller mer, de vil lynenede gal og saa faaer / jeg Deres Brev, og bleg ligemed eet lykkelig, kom i det deiligste Humeur og kunde kun tænke paa Dem min kjære, herlige unge Ven! Jeg havde Lyst af flyve Dem om Halsen, [uafsluttet]
