[kladde]
Kjære Hr Geheime-Etatsraad!
Fra vi begge som unge vordende Studenter sad ved det grønne Examens Bord og til disse senere Dage er De altid kommet mig med saa megen Velvillie, ja Venskab, imøde at jeg ikke tager i Betænkning at udtale for Dem en lille Sag der ligger mig paa Hjertet, [overstr: og som jeg beder Dem og lige] de vil give mig et godt Rad, hvortil jeg ogsaa regner det, at De siger mig at jeg skal opgive det Hele. Hollands betydeligste Digter i vor Tid er unægtelig Ten-Kate, han er Præst i Amsterdam og meget æret af sin Menighed. Den danske Literatur har han stor Forkjærlighed for og hans versificerede Gjengivelse af mine Eventyr ere vistnok ganske / fortræffelige og ved ham bragt ud i hele hans inteligente Fædreland. Forrige Aar sendte han mig et [overstr.: Exemplar af disse smukke Omdigtninger, disse smukt indbundet Exemplar af disse til hans Majestæt Kongen af Danmark og ved dette et velskrevet dansk Brev] et smukt indbundet Exemplar af disse og et velskrevet dansk Brev til hans Majestæt Kongen af Danmark, men overlod mig at afgjøre om det gik an at overrække det til Kongen, jeg vovede det og Hans Majestæt tog med sin sædvanlige Hjertensgodhed derimod og u[d]talte sig saare naadig og venlig. Jeg tilskrev Ten-Kate dette. [overstr: I Vinter fik jeg i Nizza et Brev fra ham hvor han. I Nizza fik jeg et Brev i Vinter et Brev fra ham hvor] / Nu i Aar den 7 Mai feirede han sit Sølvbryllup og skulde da skrive naar een af mine danske Venner i Holland modtage store Beviser paa det venlige Sind der i hans Fædreland mødte ham og jeg havde da en Tanke, ogsaa at bidrage til at glæde ham, ved at omtale for min kjære, eiegode Konge Ten-Kates Fest og Fortjenste af Poesien, jeg kunde unde ham en dansk Orden, [overstr: men jeg var i Tvivl med mig selv] vilde når jeg en Aften havde den Glæde at læse for Konge Familien nogle af min Eventyr [bringe Ten-Kate] see om jeg kunde give et godt ord for Digteren og Vennen; men der blev ikke noget af Oplæsningen paa Grund af min Upasselighed og Festdagen er forbi – men ikke min Lyst til glæde den store Hollandske Digter. Jeg frygter at Kongen kunde / med Rette finde det paatrængede af mig – hvad er Deres Mening, troer De jeg tør nævnte det eller – er det rigtigere at slippe den Sag og ikke plage Kongen.
-
[skrevet nederst på siden, på hovedt:] Alt hvad sundt sandt og trofast er giver Vorherre sin Velsignelse.
Jeg har, uden at der [er] udtalt til mig med Ord, en Fornemmelse af, ja en Vished for at han vilde føle sig meget glad