Kjære Digter og Ven!
Velo. 13 August 1871.
Tak for Deres Brev, som jeg modtog igaaraftes. Hvor det giør mig Ondt, at De ikke kommer op til Velo, jeg er vis paa, det vilde have været Dem en stor Nydelse at tilbringe et Par Dage paa dette henrivende Sted og blandt dets kiærlige Beboere. Og De, som var saa nær herved! Hønefos er jo kuf? et Par Stationer Jernbane fra Randsfjord, og derfra er der kun ½ Mil til Velo! Men De kunde vel ikke skille Dem fra Deres Reisefølge. Brodtkorb skriver til mig, at han havde foreslaaet Dem at kjøre med ham i hans Vogn herop, det havde jo været en ypperlig Lejlighed: Men derved er jo intet at giøre; det lader til at Bjørnson har lagt ganske Beslag paa Dem, og saa har jeg jo Intet at sige, jeg som selv er borte fra Christiania, medens De er der. Brodtkorb havde indbudt mig, min Hustru og vore Værtsfolk til Kjøtbo i Løverdags, da De var der, men hans Brev kom for sent herop, til at vi kunde benytte os af Indbydelsen, om det ellers havde været gjørligt. Vi blive heroppe til mod Slutningen af d. M. saa dersom Deres Ophold i Norge forlænges, var der jo endnu Tid til en Velotour. Sorenskriver Norum blev meget glad ved at modtage Deres Portrait og vil vist selv takke derfor. - Det er vel da usandsynligt vi, sees under Deres Ophold i Norge - dog opgiver jeg ikke ganske Haabet. Henved 10 Septbr. reise vi fra Christiania til Kjøbenhavn, hvor vi blive en 14 Dages tid, for derfra at drage mod Syden - for det Første til Mentona, hvor vi haabe, at vor lille Helga skal vedlblive sin Sommerstyrkning i den milde Luft, og ikke strax indespærres i Vinterfængslet som herhjemme maatte blive Tilfældet. Maaskee Sees vi da under vort Ophold i Kjøbenhavn, hvis De da er der, eller maaske rejser De og mod Syden. Det glæder mig af Deres Brev at erfare, De finder Dem vel i Christiania, jeg var bange for at dens Sommertomhed nu skulde blive Dem følelig. Veiret har jo været prægtigt under Deres Ophold hidtil; det er jo en stor Lykke. Nu skal De altsaa til Mjøsen - jeg finder ikke, at denne Egn bør foretrækkes, af rejsende Danske, den er ikke charakteristisk Norsk nok. Men smukt er der jo unægteligt, og De skal vel, siden Bjørnson er med, besøge Herman Anker paa Sagatun.
Min Hustru og liden Helga, (der trives fortræffeligt) sende de hjerteligste Hilsner!
Deres hengivne A. Munch.
