Havnen ved La Valetta paa Malta den 17 Marts 1841.
Kun 14 Dage var jeg i Neapel ; da jeg kom der laae Vesuv og alle Bjerge rundt om med Snee; men dog var det bidende koldt, en anden sydlig vendt jeg følte mig ikke ganske rask. Ogsaa Neapel havde jeg for stort et Indtryk af og det i en bedre Tid, til at det ret kunde tiltale mig; een Dag kjørte jeg med Holst og Rothe til Herculanum, jeg leed skrækkelig af min italienske Tandpine og fulgte derfor sløvt efter de to da vi skulde fra Portici i en Dampvogn til Torre del Græco, jeg kom i denne, men de gode Herrer havde saalidt som jeg, spurgt om hvor hen Vognen gik og – derfor fløi den til Neapel igjen, hvor vi nys kom fra; det var imidlertid godt for mig, thi da jeg kom der følte jeg den Feber, som altid i Rom fulgte efter min Tandpine, men i en Grad at jeg søgte Sengen og da Verten kom, sagde han det var nødvendigt jeg strax blev aareladt, det vilde jeg ikke gjærne, og sagde: ja imorgen! – nei strax!" sagde han imorgen kan det være for silde! – jeg troede ikke jeg var saa syg, men Barberen kom, og mit Blod maatte springe; i Øieblikket svandt min brændende Tørst og jeg sov. Efter det ny Creditiv jeg har faaet kan jeg endnu blive ude over et Aar, eller i et halvt Aar og da see Grækenland og maaskee Constantinopel . Jeg har valgt det sidste; i dette Øieblik er jeg paa det franske Dampskib Leonidas og ligger efter at have været 48 Timer paa Søen i Maltas Havn. Ætna laae aldeles med Snee, der var koldt paa Sicilien her er en afrikansk Hede; jeg har været 10 Timer i Land, kjørt Øen rundt, hørt Folket tale deres arabiske Sprog; seet Malteserriddernes Hal med alle deres Vaaben. Alle Huse her see østerlandske ud. Imorgen Klokken 3 seile vi til Syra (i Archipelagie) der vil en god Gud sørge for at jeg finder et Skib og vi maa vælge et fra Alexandrien, der bringer mig i en 14 Dages Qvarantaine før jeg endnu kommer løs paa Land. I Guds Navn Lev vel! Eet endnu maa jeg dog tilføie! Synet af det ildspruddende Stromboli og af Havet, har i høi Grad intreseret mig. Vandets forunderlige phosforiske Glands, det var som gik der Lyn gjennem det gjennemsigtige Hav. Venusstjernen lyste hele Natten, som Nymaanen hjemme, en bred Straale bævede over Bølgerne. En marokansk Tyrk; en smuk græsk Præst fra Libanon, Geistlige, Amerikanere, Engelændere er mit Reiseselskab; Kahyt deler jeg med en ung russisk Officer. Det er et af de franske Krigs?Dampskibe jeg er paa; jeg maa tale fransk og italiensk for at blive forstaaet. De skulde see et saadant Skib og dets militaire Disiplin. Imorgen gaaer det over Middelhavet. Lev vel !
