"Rolighed" ved Kalkbrænderiet
den 7 Juli 1868.
Ja De veed nok slet ikke noget om mine seneste Fataliteter og at jeg endelig er i Byen, det vil sige ude hos Grosserer Melchiors ved Kalkbrænderiet. Fra Schweiz lagde jeg Veien hjem over Baden-Baden og Ems. Der havde jeg det Uheld, netop i Dag for fire Uger siden - at støde Hul paa mit Skinnebeen der har forvoldt mig megen Smerte og endnu ikke er helet. Jeg kom om Aftenen op til mit Værelse; i Gangen foran havde man stillet en stor jernbeslaaet Kuffert, her var mørk, jeg løb imod og maatte Dagen derpaa kalde Lægen der forordnede Iisvands Omslag. Jeg laae med disse hele to Nætter og Dage. / Endeligt fik jeg Lov at reise, men det var meget piinligt at komme ind og ud i Jernbanevognen og sidde der i den stegende Solhede. [overstr: Endelig] Jeg naaede Hamborg, en Lege saae Benet og raadede mig fra at reise videre, det jeg vilde. En velhavende, elskværdig Kjøbmands Familie tilbød mig gjestfrit deres Huus, man pleiede mig med mageløs Omhue, hvert lille Ønske de troede at jeg havde blev opfyldt før jeg udtalte det. Dr Marcus, som er gift med en Søster til Grosserer Melchior, besøgte mig dagligt og forbandt Saaret. Fru Donner tilbød mig sit Huus, men jeg var saa vel indqvarteret at jeg ikke kunde modtage det, hun viiste mig stor Opmærksomhed, / sendte mig Blomster og Frugter; endeligt fik jeg da Lov at reise og naaede i Torsdags Aftes Odense, hvor jeg blev Fredag over hos Biskop Engelstoft og saae flere Venner og Veninder, mellem disse Hr Müller og hans Moder. I Løverdags Aftes kom jeg til Kjøbenhavn hvor Melchiors afhentede mig paa Banegaarden. Igaar og i Dag har det været særdeles bedre med Benet ogjeg haaber om ikke mange Dage at kunne kjøre lidt ud, thi Reisen var mindre end Fornøielsen. Saaret er endnu aabent, men brænder ikke mere. Lægen siger at det gaaer udmærket frem, men 4 Uger har det dog varet. Alt dette maa jeg dog fortælle Dem, maaskee erfarer jeg da lidt om Dem og Deres kjære Henny / ligesom om de andre Børn og Børnebørn. Ingeborg Drevsen,Jonna og flere af den Collinske Familie have allerede besøgt mig, snart haaber jeg selv at kunne besøge Vennerne; selv heelt oppe ved Vestervold.
Hjerteligst Deres hengivne
H.C. Andersen
