Kjære Comtesse!
Dem maa jeg engang endnu sende nogle Ord, før jeg forlader Norden, jeg reiser bort med et tungt Sind. Syden med al sin Varme, al sin Pragt vil ikke aande Solskin deri. Bring deres Forældre, Søster og Broder min kjærlige Afskedshilsen, Gud ved om vi mere sees i et Aar kan skee meget. mit Hjertes Bøn er at døe ude eller vende hjem for at kunne levere et Digterværk. Der gjør mig og Danmark Ære De er oftere i mine Tanke, end De maaskee troer; den søsterlige Mildhed hvormed De er kommet Digeren i Møde, giver mig Haab om at De glæder mig mged et Brev, ja er De mig god, Da faaer jeg endnu i München et lille Brev fra Dem, skriver De i Begyndelsen af November og sætter München "poste restante" da faaer jeg det før jeg flyver over Alperne. Lad mig nu see om Sverrig er mig i Hjertet god, De representere mig det hele Land! Dog skriv ikke uden at De virkelig har Lyst til at gjøre mig uendelig glad! De faar da et Brev fra mig, det kommer fra Rom! Hils Deres Moder og siig hende at jeg ret ofte vil tænke paa hendes venlige Sind for mig, hendes Venlighed de Gange vi mødtes. Maaskee kommer jeg fra Sicilien til Orienten, mine bedste Sange derfra bringer jeg mine Kjære i Sverrige og Danmark! Lev vel
deres
Digter
E.S. Deres Fader og de to Kjære Brødre samt Søsteren Comtesse Louise tusinde og tusinde Hilsener, næste Vaar bringe den første Stork, som kommer med God Dag fra "Södern".
