Rom, den lste Sept. 1860.
Min kjære fortræffelige Andersen!
Skjøndt jeg vistnok af Hjertet maa takke Dig for Dit venskabelige Brev fra le Locle, kan jeg dog ikke skjule en Smule Uvillie, som satte sig fast sammesteds, ikke i le Locle, men i mit Hjerte, over at Du ikke havde givet mig en bestemt Anviisning paa, hvorledes jeg kunde træffe Dig i Genf og Lausanne; thi jeg er fuldkommen sikker paa, at vi have været der paa samme Tid, og en lille Billet p.r. kunde jo have ordnet det Hele. Jeg var nemlig paa disse Steder fra d.18 til d.23de og vilde have havt saa inderlig Glæde af at have besøgt f.Ex. Chillon, som jeg paa denne Reise saae for første Gang, i Selskab med den danske Digter. Jeg spurgte efter Dig i Lausanne paa Hotel du grand Post og i Pension Chevalier den 18de August, men man vidste Intet om Dig; i Geneve henvendte jeg mig den 20de August til Mad. Achard; hun havde vel faaet Brev om Dig, men endnu var Du der ikke, saavidt hun vidste.
Hvorledes Opholdet for Tiden er i Rom? Det var herom, Du ønskede nogen Underretning. Svaret kan være ganske kort: ganske som ellers paa denne Aarstid. Her har ikke været nogen Slags Urolighed, som kunde genere de Fremmede, og saalænge den franske Garnison bliver her, er der aldeles Intet at frygte for de Fremmede. Her er uhyre varmt; men man venter, at det om kort Tid skal blive bedre. Af danske Reisende er her for Tiden Ingen, men vel flere Kunstnere, blandt hvilke Saabye og Kone; flere ventes.
Da Du ei lod mig vide, hvorlænge Du vilde blive i Genf, er det jo høist usikkert, om dette Brev træffer Dig, og det er derfor meget elskværdigt af mig, at jeg desuagtet skriver; men saaledes er jeg nu. Kan jeg udrette Noget for Dig her, hvad enten Du kommer hertil eller ikke, skal det være mig saare kjært; min Adresse er: cafe Greco, i via di Condotti. Jeg har nemlig leiet mig et lidet Værelse i dette Huus, hvor baade Bravo og Weilbach (Bravos Assistent) boe.
- Jeg har hidtil kun havt liden Glæde af min Reise, og i det Hele ikke det Udbytte, jeg havde haabet paa, og længes efter Hjemmet. Jeg har fundet Sveitses Natur stor og skjøn, som da jeg saae for den [sic] 27 Aar siden, men jeg selv er ikke mere den samme; jeg erkjender»den evige Stad«som det interessanteste Sted i Europa, men - jeg føler mig sløv derfor. Jeg veed for Øieblikket, efter en Uges Ophold her, ingen anden Udvei end at efterligne Göthe for saa vidt som han studerede saa alvorligt. Jeg stræber saa godt som mueligt at lære Rom at kjende, baade af Bøger og ved Selvbeskuelse. Jeg agter at blive her endnu 3 Uger og har endnu ikke opgivet Haabet om at komme til Neapel; men saaledes som Sagerne nu staae er det naturligviis ikke raadeligt for den Fremmede at begive sig dertil.
Og nu Farvel, kjære Andersen, reis lykkelig, og meddeel os, naaer Du kommer hjem, Noget af det Forraad, Du nu er i Færd med at indsamle.
Din oprigtig hengivne
O.Müller
[Udskrift:]
Monsieur
Monsieur H.C. Andersen,
Professeur, Chevalier etc etc
voie de Marseille
Genève
poste restante
