d 2' April [1858?]
Kjære Andersen!
Skjønt jeg talte med Dem igaar, kan jeg ikke lade være at tage Pennen, for idag, denne Dag, en af det lille, nesten opløste, elskede Fædrelands Hædersdag, at lykønske Dem saa hjertelig, saa moderlig! Gid De, til Deres egen Tilfredshed og til saa Manges Glæde maa leve med Sundhed og Kraft endnu i mange mange Aar paa denne deilige Jord, som, uagtet Menneskene saa tidt presse Taarer og Blod af hverandre, dog er saa vidunderlig deilig at være paa. Naar et simpelt begavet Væsen, som jeg føler mig vel her, hvormeget meremaa da ikke De, hvis Pund er saa stort, være tilfreds her, og ønske at blive længe, længe paa denne saa skjønne Jord, hvoraf den gode Gud har tilladt Dem at see saa meget.
Jeg gaaer herfra, efter et langt Liv uden at have seet andet end dette lille, af Landenes Tal snart udslettede lille elskede Land. Min Nydelse har bestaaet i at høre om hvad Andre have nydt; men jeg deler de flestes Skjæbne, jeg glæder mig ved naar mine nyde mere, og skjønne paa naar de have Evne og Villie at meddele mig deres Lykke. Derfor er jeg Dem altid takskyldig naar De engang imellem vil see til mig og oplive min Eensomhed. Gud velsigne Dem denne Dag som alle kommende, det ønsker af Hjertet Deres altid moderlig hengivne
Signe Læssøe
