Sorø den 24de Juni [1832]
Kjære Ven!
Det var just intet smuk Træk af Deres ellers bekjendte gode Characteer, at De ikke kunde være hjemme saa meget at jeg dog kunde sige Dem ”Lev vel!” sæt nu, at vi ikke faae hinanden mere at see, i det mindste før De kommer fra Vestindien, saa er det dog kjedsommeligt! – ”Moderen” har faaet en Afskrift af ”Den anden April”, vil De ikke nok ”selv” afskrive et Exemplar til at indsende, De veed, at Collin besørger det, saa snart han faaer Stykket og Musikken. – Nu, god Lykke for os begge to! – Klokken 7 Fredagmorgen rullede Dagvognen bort, Etatsraad Engelstoft og Fru Mayens (den Gamle) var de to eneste bekjendte Folk, der var med; mellem Roeskilde og Kjøbenhavn mødte vi en Rytter, der var uhyre varm, det var – Phister, ”han kommer fra Sorø! Skreeg alle Pasagererne, men taus foer han forbi. – Der var en Madamme med os, hun havde en lille Dreng med, der for et Par Dage siden første Gang var kommen til Kjøbenhavn, da han ved Porten saae den første Soldat, havde han udbrudt: ”Gud, Moder! Der er en levende Soldat!” (han havde nemlig tilforn, kun seet Billeder af Soldater). Hun undrede sig ogsaa hvorfor ¼ Pælene vare saa smaae paa Veien; jeg forklarede ham da, at de endnu ikke vare voxne, men naar de stoede længe i Jorden saa groede de nok op til Milepæle. – Da jeg i Krebsehuset havde klædt mig om og gik til Sorøe, saae jeg paa Landeveien en eensom Dame, der kom mig meget fornøiet imøde, / det var – Lotte. Hun er blevet feed og rødmosset! Om Aftenen var jeg strax hos Haucks med Pengene fra Deres Onkel; Rinda var meget elskværdig, den lille Viliam en rask Dreng og Haucks syntes jeg ogsaa om. – Igaar gjorte hele Academiets Personale en Skovtour til Slagelse Skov (og selve Slagelse) jeg blev indbuden og vi vare et Tog af 30 Vogne; Haucks vare med, men Lotte ikke; Hauck sagde at ”hun trak sig tilbage.” - Det har da været bragt til at hun brød med Phister, de skal begge have grædt efter efter har de igjen hemmeligt været sammen, og hele den formelle Brydning hjælper til intet. – Herude beklager [billede 6179 der står bleklager] Alle Lotte, skjøndt de finder hun handler uklogt! Phister troer man ikke, her har han bildt Folk ind han har 1000 Daler i Gage; og at han har endnu et høiere Tilbud fra Norge. – Hauck fortalte mig ogsaa, at da han var oppe hos ham, spillede han formelig Comedie, svøbte Hovedet ind i Senge-Omhænget for at skule den Graad – der ikke kom. – Om Aftenen var der Bal paa Academiet, jeg var seende Medlem, Lotte manglede, men Haucks vare der. Hun er virkelig at beklage! Og hun skal tidt være ganske fortvivlet, da hun godt indseer hvor galt det er, men hun elsker Phister, og han har ”alle Fuldkommenheder, han har betroet hende alle sine Synder, fremstillet sig som en Falden, hvem hun endnu kunde rædde, og Lotte bløde Sjæl er blevet bevæget. – De faae dog bestemt hinanden. – Skjændigt er det af Phister, / hvis han gjør det Hele blot for at vise: ”Jeg kan dog sætte det igjennem, at faae Øehlenschlagers Datter, man siger ellers her, at Johannes er meget Skyld i det hele, at han holder med Phister, skjøndt han hjemme er vred paa ham. – Den stakkels Øehlenschlæger! – Det er først den anden Dag jeg er her i Sorøe, altsaa kan jeg ikke fortælle mere; nu maa De da endelig skrive mig til i næste Uge, Brevet sender De til Guldbergs i Odense, jeg kommer der den 1 Juli. – I Dag (Søndag) hav vi en stærk Storm her i Sorøe, Søen skummer og Træerne svaie til alle Sider. – Hils nu Faderen, Moderen, Søstrene og den øvrige Omgivning, der bryde sig der om og glem mig ikke med et Brev, og dygtigt langt!
Deres af Hjertet hengivne
Andersen
NB
Tilgiv at Brevet ei er beskaaret, men jeg har glemt min Sax i Kjøbenhavn, og Postpapir havde jeg ei at skrive paa
adio! /
[Udskrift:]
ST Hr Liutenant C Wulff paa Søcadet-Academiet i Kjøbenhavn
Bredgaden
frit
