Dato: 18. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: William Edw. Bloch
Sprog: dansk.

[Kuvert:] Hr Candidat William Bloch,

Store kirkestræde No 1, første Sal

(Hjørnehuset til Lille Kongensgade) i Kjøbenhavn

fra H.C. Andersen

Bregentved 18 Juli 1874

Kjære unge Ven

For et Par Dage siden saae jeg Deres Hr Broder Lægen præsenteret her paa Bregentved som høiere Haand af Egnens hædrede Doctor! iforgaars Aftes fik jeg en ny Glæde, et Brev fra Dem, saa foraarsfrisk, saa hjerteligt som naar en ung Digter har Hjertet fuldt at Lyrik og hver Dag Besøg af sin Muse, det har De og derfor har De det godt! min Muse besøger ikke mig, jeg har en anden høist ubehagelig Indquartering, jeg har Besøg af Gigten, der holder Leirøvelse i mine ømfindtlige knæ, Albuer og Fingere. Veiret er iøvrigt smukt, Sommersolen varmer helt ind i Skovtykningen, dér søger jeg hen fra de stille Skovsøer, hvor jeg / gerne gik, men her regjere Svanerne, især et høist ubehageligt Ægtepar. Svanefa'er aad ifjor tre af sine Unger og iaar to; Svanemoer knubser ham saa at der falder Fjer af til en hel Svaneham, og mig hvæste de begge af, ja ønske inderligt, med et godt Vingeslag at knække mig et Been eller en Arm, uagtet jeg saa yndeligt har skrevet [overstr: baade] Æventyr om "Svanereden", "den grimme Ælling" og "de vilde Svaner". - Fra Morgen til Aften vandrer jeg om og det bekommer mig vel; to Gange har jeg, og det en heel Time, læst Æventyr og Historier for Godsets Folk. Jeg bliver herude endnu en Ugestid og kommer da til det gjæstfri "Rolighed", hvor jeg haaber en Dag at see Dem med / brune Kinder, straalende Øine, dog ikke med Skæg, det klæder Dem ikke, men med det nye Drama i Lommen, saa faaer jeg da Navnet paa Barnet at vide; jeg skal ikke nævne det før det bliver indskrevet i Repertoiret og Aviserne melder, hvad Publikum kan vente sig. Deres malende Broder er jo flittig i forbavsende Grad, han forstaaer at male sig Rigdom til, men da han tillige høster stor Berømmelse ville vi glæde os. Hils ham, hans Frue og hele hans Udstilling af deilige Børn. Han faer nok ogsaa snart den store Guld-Medaille i denne Skjønheds-Retning. Det lykkelige Menneske! Kald ham det fra mig, naar han engang hænger med Hovedet og faar Pip! Den Lykkelige! / Stor Kunstner, ung Mand og lykkelig Familiefader! Det er nu nok det allerlykkeligste. Hav De nu samme Lykke som han! Han bruger Penselen, De Pennen! Gid at jeg maa blive meget glad ved Deres nye Digtning saa at jeg fra Hjertebunden kan raabe: "Bravo, ung William"! Jeg vil haabe De denne Gang skriver ikke i Compani med andre end Deres Muse. De og Bøgh skulle hver gaa deres egen Vei! Landeveien er bred paa Litteraturens Mark, og endnu større Plads er der naar De hver søge til forskellig Side ind i Skovens Tykning, eller om / De vil, gjennem "store Gade og lille Stræde". Overalt er Stof nok.

De maa nu heller ikke tro at det slipper for mig til udfylde et Brev, jeg slutter alene fordi Tjeneren mælder "Posten skal afsted!" Lev hjertelig vel! Hils alle gode Mennesker - hils de andre med!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

E.S.

Siig til Bøgh at jeg forleden fik et langt hjerteligt Brev fra Fru Kaulbach; hun sender ham mange Hilsener og inderlig Tak for hvad han "har skrevet over hendes afdøde Mand. Det er det Smukkeste og meest Sande der endnu er skrevet over ham!" siger hun og er forundret over at Bøgh i saa faaae Timer saa udmærket opfattede og forstod ham. Bøgh skal see hendes Brev!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 148-54)