Gamtofte pr Assens d. 1ste Apr 1874
Kjære Etatsraad Andersen!
For 2 Timer siden kom jeg her til mit kjære Hjem, og jeg maa nu sende Dem mine bedste Ønsker for det nye Aar, som De imorgen begynder. Ligesom jeg begynder dette Brev, bryder Aftensolen igjennem Skyerne, hele Vestens Himmel staaer i Guld og Fuglene synge i Luften; foran Vinduet blomstre Paaskelillier, Krokusser og Vintergjækker, og det lyser mig Altsammen imøde i det Øjeblik, da jeg skal ønske Dem et glædeligt Nytaar. Det maa være gode Varsler. Gid De maa føle, at de har spaaet godt! Gjerne havde jeg mundtligt bragt Dem min Lykønskning, jeg troer da, De vilde have kunnet see paa mig, at jeg mener Dem det godt og beder Gud gjøre de Dage, han endnu vil give Dem her paa Jorden, gode og glade. Jeg vil ikke sige Dem mange ord; Tak for hver Gang De viser mig Deres gode Hjertes Følelse, Tak for den Tro paa mig, De ofte i dette Aar har ladet mig føle, og endelig Tak for den Skjønhed og Rigdom, De har opladt mig i Deres skjønne Digtning. Gud gjøre Alting saa godt for Dem som jeg i dette Øjeblik ønsker Dem det.
Det er mig til saa megen Glæde atter at være kommet herhjem til alle mine Kjære, hvor Øjen lyse mig imøde, og aabne Arme tage imod mig. Jeg gik nu ind for at skrive til Dem, og da sagde de Alle, af hvem De ikke kjender Nogen: "Hils hjerteligt og ønsk alt Godt!"
Kan det ikke gjøre Dem glad at føle, hvor Mange der flokkes om Dem med oprigtig Deeltagelse?
Farvel, kjære Etatsraad Andersen! De venligste Hilsener skal dette Brev indeholde, intet Meer, da jeg ikke har Tid. Brevet maa bort, hvis det skal naae Dem imorgen. - Jeg var kjed over ikke at træffe Dem igaar aftes. Jeg vil tænke paa Dem imorgen, særligt ved Middagstid hos Melchiors. Vil De hilse alle dem jeg holder af; De veed nok om trent, Hvem det er.
Deres hengivne
Nicolai Bøgh.
Til H. C. Andersen
(Ved et Famliebord den 2den April 1874
Mel.: Dejlige Øresund
Hver Gang den lyse Sol
Vækker den blaae Viol
Og det spirer i de grønne Enge
Da skal hvert Aar igjen
Hans Christian Andersen
Føle Klang fra glade Hjerters Strænge.
Midt mellem Graad og Smiil
Fødtes han i April,
Og han arvede dens Melodier;
I ham var sænket ned
Vaarlivets Frugtbarhed
Og dets yndefulde Prophetier.
Og medens Tiden gaaer,
Kjendes den unge Vaar
I hans Digtnings rige Skaberevner:
Glæder og Liv og Sang
Fødes paa deres Gang
De forsoner sødt, og Vej de jævner.
Dybt af Naturens Bryst
Died han Livets Lyst
Kaldte Uskyld frem i Øjne klare
Og i hans egen Hu,
Dér er der Vaar endnu,
Og den skal ham evig ung bevare
Hil ham paa Ærens Slot,
Eventyrrigets Drot,
Som i Hjerters Varme kan sig sole!
Lærde og Læge skal
Flokke sig i ihans Hal,
Og han hyldes skal fra Hjem og Skole.
Børnenes lyse Blik
Hilser hans Ords Musik
Milde Mødre skal ham Kransen binde;
Og fra hans Kongestol
Smaabørn med stumpet Kjol
Skal den lystigt om hans HOved vinde.
