München 15 Juli 1873.
Kjære Fru Melchior! Efter at jeg igaar havde afleveret paa Posten mit Brev til Dem kjørte jeg med Bøgh hen i Kaulbachs Atelier, han fløi mig om Halsen kyssede mig, søgte at gjøre mig det mageligt, med Lehnstol og alle smaa Beqvemmeligheder ved et Besøg. Bøgh var meget glad ved at see den store Maler og blive saa godt modtaget. Vi kjørte derpaa ud til Frøken Wegmann, som boer i Nærheden af Jernbanegaarden; hun var, desværre, reist til Lindau, hvor vi kom fra, der kunde vi have hilset paa hende. Middagen tilbragte Bøgh og jeg hos Kaulbachs i hans yndige Leilighed, med deilig Have og forfriskende Vande. Han udbragte min Skaal i Champagne, talte saa varmt og saa inderligt om min evige Digter-Ungdom; hele Familien sluttede sig til ham i samme Hjertelighed, Bøgh blev snart hjemme og morede sig særdeles, og takkede mig meget inderligt for dette interessante Bekjendtskab. Jeg var desværre den syge Mand, maatte snart tage bort, og har det aldeles ikke godt siden jeg kom her til; Varmen er utaalelig og nu paa tredie Dag lider jeg af stærk Diareh, saa at jeg saa godt som Intet spiser og lever kun af Salep og Portviin, i Dag vil jeg tale med Geheimeraad Gietl, Kongens Læge, herom. Bøghs Forslag igaar finder jeg imidlertid særdeles rigtigt, uagtet det, som gjør mig meget ondt, berøver ham at see endnu et Par Byer og Egne herude. Han mener at vi saa hurtigt som mueligt skulle see at komme ud af Tydskland, opgive Dresden, hvor der jo er Cholera, smutte gjennem Hamborg og komme paa dansk Grund hvor Luften er friskere. Jeg har Angest for denne Reise, thi Varmen og mit Mave-Onde sætter mig formeligt tilbage, men hvad er der at sige dertil?
Nürnberg den 17 Juli 1873. Igaar Middags forlod jeg München og naaede, efter syv Timers Fart hertil, det var en piinlig Tour, da jeg led af Diaréh og maatte to Gange tage Opium, som Kongens Livlæge Geheimraad Gietl har foreskrevet mig, han vilde ogsaa at jeg snarest skulde see at komme hjem, da Luften her slet ikke var mig god og jeg ellers har sat den Deel af de Kræfter til, jeg vandt under Opholdet i Bjergene. Gid at jeg dog maa naae hjem for at blive rask eller døe der! - Jeg veed saaledes ikke hvorledes og hvor hurtigt jeg reiser, De sendes enten Brev eller Telegram fra mig senere. Bøgh er lykkelig over Opholdet i München og Bekjendtskabet med Kaulbach og hans Familie, vi vare der to Middag efter hinanden og bleve indbudte til at komme saaledes hver Dag om vi bleve der længer. Jeg fik Indbydelse om at boe hos dem naar jeg næste Gang kom til München. Det er et kunstnerisk lykkeligt Hjem, og den lille Have ganske paradisisk, Natur og Kunst forunderligt smeltet sammen. Ved Bordet blev min Skaal udbragt i Champagne, som jeg dog kun turde smage paa. Jeg var ret heldig med min Skaaltale for Fru og Hr Kaulbach, da jeg havde udbragt hans jublede alle Gjæster og Fru Kaulbach kyssede mig midt paa Munden. Kaulbach udbragte senere en Skaal for alt det Dygtige og Fortræffelige i Danmark, nævnede Holberg, Øehlenschläger, H. C. Andersen, Gade, Ørsted & - det var en stor Glæde og den havde jeg doppelt ved at see hvor fornøiet Bøgh var; han har faaet et Par smukke Kobberstik og Photographier af Kaulbach. I Dag har jeg det endnu som igaar, og tør i Eftermiddag kun vove Reisen til Bamberg; hils kjærligt Deres Mand og Børn. Hjerteligst
Deres taknemlige
H. C. Andersen
