Augsburg 12 Juli 1873.
Kjære Fru Melchior!
Endnu i Dag haaber jeg at være i München og finde Brev fra Dem. Jeg vil imidlertid her i Fuggernes By begynde min Skrivelse. En lignende vil De have modtaget fra Samaden og senere fra Chur, jeg lagde denne inden i et Brev til Oksen. De vil altsaa see, hvad der er saa naturligt, at De og Deres hver Dag er i min Tanke, men det er ude at Hjemmets Hjem er levende for Een naar man er borte derfra. - I Chur fik jeg Brev fra Jonna Stampe, hun mældte mig sin Broder Einar Drewsens Død, Brevet var skrevet den 5te Juli og netop samme Morgen var han hensovet; hun skrev med stille Hengivelse i Gud og saaledes har Moderen, som er hos Jonna paa Christinelund ogsaa taget det. Professor Jensen havde skrevet [overstreget: han] Einar var sluppet fra tunge Timer der ellers venter den Sindssyge. I Brevet til mig var Hilsner fra Fru Drevsen: "Andersen har altid holdt af Einar! min stakkels stakkels Einar! nu vil det gamle Billede af ham dukke op!" - Og levende staaer hans kjærlige Sind for mig og glad er jeg veed at to Gange har jeg kunnet føre ham til Udlandet, lade ham see Venedig, Tyrols Bjerge og megen Guds Deilighed. Han var den omgjængeligste af Alle jeg har ført med paa Reise, uden derved at fornærme mine to sidste og yngste Medreisende: Bloch og Bøgh. Det ligger i vor Ungdoms Natur at være lykkelig ved at reise ud, men tung og tvær naar de vende hjemad, jeg havde det i min Tid med at være inderlig bedrøvet, jeg vidste jeg kom hjem for at kritiseres ubilligt haardt og prøve tunge Dage. Hver har det paa sit Sæt! - Nu er jeg snart ved Enden af Livs Reisen, Belysningen paa den, er milde Øine, og dem har jeg fornummet ude og hjemme. Endnu igaar, i Lindau, sad jeg ved en sachsisk Familie, ved Middagsbordet, i Hotellet; en attenaarig Pige var min Nabo, hun fornam jeg var dansk og sagde da strax at Andersen var hendes Yndlingsdigter. "Har De seet hans Portræt!"; spurgte jeg," - "ja jeg kjender det saa godt!" - det ligner bestemt ikke! sagde jeg og saae stift paa hende. Jo! udbrød hun, "nei!" sagde hun da. "Jeg er Andersen!" og hun blev som et Blod! "hvor er jeg lykkelig! jeg seer Andersen! De veed ikke hvor jeg er glad!" - senere kom hendes Fader og sagde mig at jeg havde gjort hans Datter og hendes Cousine saa lykkelige. Vi reiste sammen igaar her til Augsburg og hendes sidste ord var: "igaar var jeg Lykke Peer! jeg fik Dem at see og tale med, det havde jeg aldrig troet at opleve!" hvor det er et Solskin ind i min Sjæl! paa Bodensøen i Overfarten, kom en Amerikanerinde til mig hun havde været i Hotel med mig i Samaden, hendes Mand var Forfatter og i New York, hun bad mig inderligt bevæget om min Haandskrift og fik den med Blyant paa eet af mine Kort.
München 13 Juli 1873. Igaar kom jeg her til München og har faaet en deilig stor luftig Sal at boe i! Brev laae til mig fra Dem, kjære velsignede Fru Melchior, det var skrevet den 7de, imorges har jeg faaet eet fra den 9de og hertil et inderligt rart Brev fra Deres Mand, hvorledes skal jeg takke Dem for al Deres Trofasthed og Hjertelag mod mig! hvor jeg denne Gang har længtes efter en Skrivelse! og jeg seer at der for Dem ligeledes er gaaet lang Tid hen siden De fik Efterretning fra mig og jeg har dog stadigt været skrivende. Det Brev De nævner som sidst modtaget [overstreget: af Dem] var fra Chiavena, to Dage efter skrev jeg atter fra Samaden og deri laae et Brev til Fru Collin; saa snart jeg naaede Chur skrev jeg atter Brev og nu kommer dette tredie her fra München. Strax igaar kjørte jeg om med Bøgh, først til "Aukirken", derfra til "Bavaria", senere til "Basilica" og da til "Siegesthor" og hjem af Ludwigstrasse. Bøgh var aldeles opfyldt af Münchens Herlighed og kom for et Øieblik siden høist glad over de nyere deilige Malerier han havde været at see, medens jeg kjørte til Kaulbachs hvor jeg blev inderlig glad modtaget og fik Indbydelse for Bøgh og mig i hans Hjem imorgen Middag; det synes som jeg herved ret har beredt Bøgh en stor Glæde og dertil kommer at Kaulbach imorgen modtager os i sit Atelier, paa en Tid ingen Fremmede modtages. Fra Chur, hvor jeg sidst skrev, reiste vi i Onsdags (den 9) og naaede Rohrschack hvor vi saa overnattede, men da vi næste Dag efter en Times Fart kom til Lindau var Varmen saa voldsom, at jeg gruede for at gaae med Banetoget til Augsburg, en Tour paa fem Timer, Søen var dertil saa blank og grøn, Bjergene laae druefarvede at det var Synd at sige dem saa pludselig Farvel; vi blev altsaa her og kom i forgaars til Augsburg; jeg undte Bøgh at see en gammel tydsk Stad, og saa foer vi da endelig her til München i Tordenveir og Skylregn; et Par Dage blive vi, jeg venter Brev fra Kammerherre Beaullieu i Dresden for at erfare om Sundheds Tilstanden der. Aviserne mælde om flere Cholera Tilfælde. Kommer intet Brev da reise vi fra München til Leipzig hvor vi kunne høre om Sundheds Tilstanden, jeg beder Dem derfor, naar De skriver igjen, og ikke sandt, De skriver efter Modtagelsen af dette Brev, da at sende Deres Skrivelse til Leipzig poste restante. Hägg er blevet længe paa Glion, han skrev der fra til mig da jeg var i Brunnen og jeg sagde ham hvor mange Dage jeg endnu blev der, samt nøiagtigt min Reiseplan til Chur og at vi maaskee der kunde mødes, men det var jo en stor Omvei for ham ind i Italien; jeg hørte senere slet ikke fra ham, hele 14 Dage er gaaet fra den Tid til jeg paa Tilbagereisen fra Graubünden var i Chur, og nu i denne Morgen faaer jeg her i München Brev fra ham, sendt til Chur for to Dage siden at nu kommer han der om to a tre Dage. Det kjære Menneske er dog aldeles ikke praktisk, jeg skriver nøiagtig min Reiseplan og da først 14 Dage efter at have læst mit Brev mælder han mig at nu kommer han den Vei. Det er en Baggatel, een Mark Dansk at telegraphere gjennem hele Schweitz; i 14 Dage kunde han paa et Par Timer have mældt mig sin Bestemmelse. Det ærgrer mig, det bedrøver mig, men han er jo aldeles ikke tænksom! man kan være en stor Kunstner, men Eftertanke i dette Liv maa man dog ogsaa have. Nu veed jeg ikke engang hvor jeg skal skrive til ham, jeg antager at han fra Chur er gaaet Veien over Splügen. Tusinde hjertelige Hilsener til Deres Mand, med inderlig Tak for hans Skrivelse!
Hilsener til alle Børnene og særlig Hilsen til den kjære Sophie Melchior: det yndige Bog- Blomstermærke glædede mig. I Dag modtog jeg Brev fra den Dame der overtog Frøken Hallagers Værelser, Clara Ballin; hun tilbyder mig disse til October for 40 Rdlr maanedlig og ønsker snarest Svar, vil De ikke nok lade hende vide, at jeg takker for hendes Skrivelse, men aldeles ikke nu kan tage Bestemmelse, da jeg først efter at have været hjemme i August og September seer hvorledes mit Befindende er og om jeg, som Dr Hornemann foreslaaer, bliver nødt til at reise ud igjen og overvintre ude. - Jeg har det ellers ganske godt men er meget svag, ja tænk for en halv Times Tid siden da jeg gik til Vinduet, sank jeg saa aldeles sammen at jeg var ved at besvime. Jeg har vistnok overanstrengt mig for meget i Dag og været for bevæget ved Modtagelsen hos Kaulbachs.
Hjerteligst
H.C.Andersen.
