Dato: 8. maj 1873
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

727. Fra Henriette Collin.

Kjøbh 8te Mai [1873] Deres sidste Pause var temlig lang kjere Andersen og Deres Brev derfor dobbelt kjerkomment; det gaarjo Alt saa Godt som man turde vænte, thi nogen Væsentlig Bedring kan man jo ikke forlange saalænge det sneer og blæser paa Dem, naar De først rigtig kan bade Dem i Solens velsignede Straaler og svælge i Bjergluft og Blomsterduft, saa kommer »Sundhed og godt humeur«–og saa seer vi Dem igjen som den gamle'ndash;forstaae mig ret'ndash;som den evig unge Andersen.–

Hvad Hjertekjenderen i Vevay angaar, saa bær Dem ad som jeg gjør naar Hornemann vil paadutte mig en Hjertesygdom, og det vil han siden min Sygdom forrige Vinter, jeg benægter det paa det Bestemteste, lad ham saa see om han kan bevise det!–

–De faar rimeligvis en saadan Masse Breve kjere Andersen at De er langt mere au fait med Dagens Nyheder (ikke Avisen) herhjemme, end jeg som sidder stille i mit Baghuus og for Øieblikket kun tænker paa hvad der ligger mit eget Hjerte og mit eget Liv nært.–Jonas skal rimeligvis i Sommer gjøre Tjæneste'ndash;dog kun i 15 Dage, ved Kjøbhn Borgervæbning, men det vil dog gribe noget forstyrrende ind i hans Planer og saa sættes han i den for ham temlig oprørende Nødvændighed at maa[t]te anskaffe Soldateruniform. Louise er Gudskeelov meget rask og flink i enhvær Henseende, hun bestiger med Lethed sin 4de Sals Bjergtop i Tulipangade og gjør lange Spadseretoure med Viggo.–

I Rosenvænget er det ikke godt. Ingeborg er atter sengeliggende, men dog forhaabentlig snart oppe igjen, Adolph føler sig skrøbelig og ingenlunde istand til at gjenoptage sine toure til Ellekilde, som i de sidste Somre har været ham til saa stor Glæde, fordi han ikke længer kan gjøre det, for en 70aarig Mand, sjeldne Kunststykke at gaa en meget god Miil og saa strax give sig til at arbeide i Haven'ndash;De veed Adolph er af Naturen Sortseer, men jeg tvivler jo ikke om at de sidste Aars Sorger har taget stærkt paa hans Kræfter.–

Rigmor var efter det sidste Brev, endnu sengeliggende i Peau saa det synes at have været temlig alvorligt med det stakkels Barn, imidlertid haabe vi dem nu paa Veien til Biarritz, hvor hun skal styrkes ved en Mundfuld Strandluft for da at tage hjem over Paris'ndash;Næst efter'ndash;en Mand, en stor Mand jeg kjender og som ogsaa befinder sig paa Reise, er Stampe det utaalmodigste Menneske paa Jorden, saa han har vistnok havt det strengt, for saavidt som hans Ængstelse ikke har bragt hans Utaalmodighed til at forsvinde'ndash;Jeg har Hilsner fra hele Familien kjere Andersen, og de herhjemme skriver naar de har noget at skrive om og mener at det er ikke Alle der,–som vi Fruentimmer, kan koge 4 Siders Suppe paa en Pølsepind

Fredag Aften [9.5.]

Jeg fik mange Afbrydelser og maa nu ile med at slutte, hvis mit Brev ikke skal blive altfor Gammelt, hvad der strengt taget er temlig ligegyldigt da dets Indhold ingenlunde »trænger til hurtig Meddelelse«–Blandt de som standsede min Skriven var Fru Roed som spurgte til Dem med megen Deeltagelse, hun er en ualmindelig og begavet Kone som jeg holder meget af'ndash;Vi kom dybt ind i Samtaler om Livets forskellige Trængsler og Skuffelser og saa fortalte hun at det havde været hende paafaldende ved at gjænnemsee en Samling af berømte Mænds Portrætter hvorlunde de Alle, med Undtagelse af 2'ndash;Andersen og Grundtvig'ndash;havde havd et vist »slukøret« Udtryk,–Hos de 2 havde Geniet seiret over Livets almindelige Slukørelse'ndash;

I Theodors Liv forestaar den indgribende Forandring at Phister forlader Theatret, han har altsaa hvær Aften Een Fristelse mindre at bestaa, dette er den eneste Theater Nyhed jeg har til Dem'ndash;og den er sagtens gammel'ndash;De veed vi komme aldrig paa Comedie, og det behøves heller ikke, naar jeg hvær lørdag Aften udsøger mig af Ugens repertoire, de Stykker jeg kunne have Lyst til at see, saa er det næsten det samme som at gaa der, og saa udsættes man aldrig for at kjede sig.–Men nu er jeg bange for at jeg udsætter Dem kjere Andersen for Kjedsomlighed ved at skrive længer, derfor God Nat'ndash;sov vel og lev vel'ndash;

Med Hilsen til Bøgh[.]

Altid Deres hengivne

[Paaskrift af E. Hornemann ].

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost